Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Château Latour à Pomerol 2015

949,00 kr.

På lager

Land
Frankrig
Område
Bordeaux
Producent
Établissements Jean-Pierre Moueix
Underområde
Pomerol
ÅRGANG
2015
Drue
Merlot & Cabernet Franc
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Château Latour à Pomerol 2015

Établissements Jean-Pierre Moueix er en internationalt berømt vinproducerende virksomhed, som blev grundlagt helt tilbage i 1937 og i dag betragtes som et symbol for de allerbedste vine fra Bordeaux. Udover at være den største vinhandler på den højre bred af Bordeaux, distribuerer virksomheden også fine vine fra Californien til hele verdenen. Château Latour à Pomerol er en af virksomhedens prominente vine og 2015-årgangen har fra de respekterede vinanmeldere Robert Parker og James Suckling modtaget 93 samt 97 point. Château Latour à Pomerol 2015 har en duft af let krydrede blåbær og blommer, som fører til en intens smagsoplevelse med røde blommer og røde kirsebær, der er indhyllet i perfekt integreret krydret eg. Lange, storslåede og sømløse tanniner. En fremragende vintage fra Château Latour à Pomerol.

6 stk. leveres i uåbnet OWC (Original Wooden Case)

Vinmark & vinfremstilling:

Vinmark: Vinene fra Ets. Jean-Pierre Moueix fremstilles af vinmarker beliggende i nogle af Bordeauxs mest berømte appellationer, heriblandt Pomerol, Saint-Émilion og Lalande-de-Pomerol. Specifikt Château Latour à Pomerol fremstilles af vinmarken med samme navn og denne pragtfulde ejendom er navngivet efter det tårn, der pryder dette charmerende château. Latour à Pomerol-vinmarken blev erhvervet af Mme Loubat, som også ejede Château Petrus, i 1917. Ets. Jean-Pierre Moueix har forvaltet vinmarken siden 1962. Château Latour à Pomerol har et samlet areal på 8 hektar og størstedelen er beplantet med Merlot efterfulgt af en lille procentdel af Cabernet Franc. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 25 år. Latour à Pomerol består af mange parceller og kan karakteriseres ved diversiteten af dens jord, hvilket bringer vinen kompleksitet og harmoni. Den er hovedsageligt bestående af dyb grus og ler, som udgør et vidunderligt parcel ved siden af Pomerol's kirke og selve chateauet er omgivet af loam. 

Château Latour à Pomerol modtager den samme pleje, som anvendes på alle J.P. Moueix-ejendomme. Hos Ets. Jean-Pierre Moueix er den generelle filosofi i forhold til vindyrkning- og fremstilling følgende: "to produce exceptional wines, one must start with great fruit, possible only by cultivating impeccable vineyards and excersising the utmost respect towards nature". Dermed plejer direktøren for ejendommene samt hans store team af permanente vinmarksarbejdere hver vinstok med omhu og overvåger dem manuelt i løbet af året. Der er der stort fokus på jordens sundhed og vedligeholdelsen af denne, hvilket opnåes gennem brugen af præcise pløjemetoder. Ydermere i stræben efter den højeste kvalitet udføres der under vækstsæsonen en reduktion af afgrødens størrelse via afknopning, baldakinhåndtering, grøn høst samt andre omhyggelige selektionsprocesser. Château Latour à Pomerol er kendt for at producere generøse og koncentrerede vine, som rammer den perfekte balance mellem elegance og kraft. 

Høst: Høsten hos Ets. Jean-Pierre Moueix foregår således, at to tropper af høstmænd forsyner den arbejdskraft og fleksibilitet, som kræves for at manuelt plukke druerne ved optimal modenhed. På denne yderst vigtige tid af året hersker en familieånd; næsten halvdelen af høstmændene har i mange år plukket druer hos Ets. Jean-Pierre Moueix's vinmarker, heriblandt individer med 20 års erfaring. En række forældre har også medbragt deres yngre generation. Disse høstfolk udvælges for kvaliteten af deres arbejde og omfavnes som medlemmer af Mouiex familien mens, at de plukker, spiser, synger, danser og fejrer hver høstdag. Høsten i 2015 kan karakteriseres af varme såvel og sol; vinene produceret i denne vintage er exceptionelle for deres frugt, dybde og balance.

Vinfremstilling: Arbejdet i vineriet udføres af den tekniske direktør og hans team af erfarne kældermedarbejdere. Selvom kvaliteten af druerne etableres i vinmarken og under høsten, gennemgår de yderligere sortering på vineriet, herunder en manuel- og optisk selektering. Målet i vinkælderen er at producere rene, ærlige, balancerede og komplekse vine, som frem for alt er en fornøjelse at drikke. Vinifikation og lagring skræddersyes alt efter hvert parcels specifikke karakteristika med det formål at bedst mulig bevare frugtens karakter og hver vinbloks nuancer. Vinifikationen af vinen, herunder en blid maceration samt ekstraktion, foregår i varmeregulerede beton-og rustfri stålbeholdere. Herefter administrerer kældermesteren lagringen således, at hver tøndes karakteristika harmonisk integreres med hvert enkelt vinparti. Château Latour à Pomerol lagres i 16-18 måneder i 40% nye franske egetræstønder.

Virksomheden:

Ets. Jean-Pierre Moueix er en familiedrevet virksomhed og blev grundlagt i 1937 af Jean-Pierre Moueix. Virksomheden er i dag ejer og producent af flere prestigefyldte crus, herunder Château La Fleur-Pétrus, Château Trotanoy og Château Hosanna i Pomerol; Château Bélair-Monange, Premier Grand Cru Classé i Saint-Émilion; Dominus Estate og Ulysses i Napa Valley, Californien.

Jean-Pierre Moueix blev født i Correze i 1913 og flyttede til Saint-Émilion med sine bedsteforældre efter den store depression i 1929. På dette tidspunkt var vinene fra Pomerol og Saint-Émilion ikke specielt anerkendte. Jean-Pierre Moueix, en visionær, forudså et stort potentiale i Merlot-druen og i dens evne til at modnes, når den dyrkes i de bedste terroirer. I 1950erne begyndte han at udvikle sin virksomhed med erhvervelsen af flere velkendte vinmarker og han startede med Pomerol vinmarken Château La Fleur-Pétrus efterfulgt af Château Magdelaine, en Saint-Émilion Premier Grand Cru Classé, i 1952 og Château Trotanoy ligeledes i Pomerol i 1953. Over de næste fire årtier fortsatte han med, at succesfuldt udvikle vinforretningen såvel som dens produktionselementer. Højdepunktet i hans karriere var uden tvivl erhvervelsen af Château Petrus, hvis succes han betroede til sin søn Christian gennem 38 vintages. Jean-François Moueix, Jean-Pierre Moueix's ældre søn, arvede senere ejendommen Petrus og overtog ledelsen af denne i 2009. Jean-Pierre Moueix døde i 2003 i en alder af 90 og huskes som en mand af fremragende kultur, generøsitet og visdom.

Christian Moueix tilknyttede sig familievirksomheden i 1970. Oprindeligt ledte han virksomhedens vinavlsaktiviteter og overtog senere det kommercielle ansvar inden han blev præsident for virksomheden i 1991. Passioneret omkring vinavl tilføjede han til familiens vinmarksbesiddelser gennem erhvervede af bemærkelsesværdige vinmarksområder i Pomerol, såsom Château Hosanna i 1999, Château Providence i 2005 og det historiske Château Bélair i 2008. Udviklingen af disse ejendomme skete parallelt med Dominus Estate, en 124 hektar vinmark i Napa Valley erhvervet i 1982. Dens tilhørende Napanook-vinmark var engang en del af den oprindelige historiske Hopper Ranch. Ulysses vinmark, der markerer den nordlige grænse af Hopper Ranch blot en mil fra Oakville, blev erhvervet i 2008. 

Edouard Moueix (f. 1977), Jean-François' søn, tilsluttede sig virksomheden i 2003 og blev dermed den tredje generation involveret i familievirksomheden. Som administerende vicepræsident udviklede han i år 2000 Autres Rivages, søsterselskabet til Ets. Jean-Pierre Moueix. Dette selskab er dedikeret til distributionen af de fineste vine fra Bordeauxs venstre bred (Médoc, Graves, Sauternes) og vinene fra familiens vinmarker i Napa Valley: Dominus, Napanook, Othello og Ulysses. Autres Rivages er dermed den venstre breds modstykke til Ets. Jean-Pierre Moueix.

Samlet set har Ets. Jean-Pierre Moueix og Autres Rivages dermed gavn af mere end 80 års erfaring inden for produktionen af de fineste vine fra Bordeaux og ligeledes flere årtiers erfaring inden for produktionen af nogle af de mest berømte vine fra Californien. Begge selskaber opererer som traditionelle vinhandlere (“négociants”) og tilbyder vine enten som futures (“en primeur”) om foråret efter høsten eller efter flere års aldring. Specifikt Ets. Jean-Pierre Moueix betjener i øjeblikket mere end 500 engroskunder i over 60 lande på tværs af 5 kontinenter og har et dedikeret management team samt 120 ansatte, som arbejder sammen omkring at producere, distribuere såvel som promovere virksomhedens ekstraordinære udvalg af over 200 vine.

Land, region & område:

Château Latour à Pomerol er beliggende i Frankrigs region Bordeaux, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionen er hjemsted for de ypperste vinmarker og intet andet vindistrikt i verden producerer vine så eftertragtede som Bordeaux. Beliggende i den sydvestlige del af Frankrig, har Bordeaux et vinareal på 105.000 hektar. Den bemærkelsesværdige region er mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru'er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange. 

En appellation, som derimod ikke har et officielt vinklassificeringssystem, er Pomerol. Denne fremragende appellation er beliggende i den østlige del af Bordeaux og er naturlivis hjemsted for den fremragende Château Latour à Pomerol-vinmarkPomerol har en høj status i vinverdenen som et symbol på rigdom og succes, hvilket er imponerende siden, at områdets historie er relativ kort. Pomerol begyndte nemlig først at udvikle sig som et vinfremstillingsområde i 1700-tallet; druer blev konsekvent plantet i appellationen, men den tiltrak ikke nær så meget international opmærksomhed som dens konkurrenter. Først i 1900-tallet begyndte det at fremkomme, at Merlot var en yderst succesfuld druesort i Pomerol. Som et resultat blev de lette og forglemmelige hvidvine, der indtil da havde domineret markedet i Pomerol, mindre populære. Men trods appellationens nyfundne succes mente den franske regering tilsyneladende ikke, at området var klassificeringsværdigt. Dette er bemærkelsesværdigt, da appellationen i dag er mindst ligeså kendt - hvis ikke mere - end de højest klassificerede vækster i Bordeaux. Af samme grund ønsker producenter i Pomerol ikke en klassifikation.

Pomerol blev dog en officiel vinproducerende appellation som følge af AOC lovgivningen i 1936 og tilhører den højre bred. Jordbunden i dette respekterede vinområde er an alsidig blanding af grus, sand og ler spredt udover plateauet; i den vestlige og sydlige del består jordbunden primært af sand og grus, hvorimod i den nordlige og østlige del har jordbunden en tendens til at indeholde mere ler. Pomerol's mest dominerende druesort er som sagt Merlot og denne trives fremragende i appellationens lerholdige jord. Hele 80% af vinmarkerne i Pomerol er beplantet med Merlot, hvorimod appellationens sekundære druesort Cabernet Franc fylder væsentlig mindre. De fleste vinslotte har Cabernet Franc plantet i deres vinmark, men den udgør som regel kun omkring 5-10% af blandingen. Desuden er Pomerol er en af de mindste Bordeaux-appellationer med kun 800 hektar, som dyrkes af omkring 150 vinproducenter. Udbuddet er dermed langt mindre end i mange andre Bordeaux appellationer og med den store efterspørgsel på det internationale marked, kan priserne være relativt høje. En stor del af Pomerol's berømmelse kan også tilskrives virksomheden Établissements Jean-Pierre Moueix, som erhvervede en lang række Pomerol-ejendomme og drev dem til stor succes. 

Ratings:

Robert Parker's Wine Advocate: 93 point

James Suckling: 97 point

Druer: 

96% Merlot & 4% Cabernet Franc

Indhold: 

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2024. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Produkter du måske vil kunne lide