Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
989,00 kr.
Oestermann Family Wines blev grundlagt i 2009 og er beliggende i den populære vinregion Napa Valley, Californien. Teamet bag denne succesfulde vinproducerende virksomhed er fader-datter-duoen Klaus- og Victoria Oestermann, som oprindeligt kommer fra Danmark. Drivkraften bag Oestermann Family Wines er deres fælles passion for vinens verden og langvarige drøm om selv at producere vin. Oplev Oestermann Family Wines' pragtfulde rødvine baseret på Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc fra de mest fortræffelige vinmarker i Napa Valley. Du kan også smage familiens skønne Chardonnay fra Sonoma County.
Oestermann Family Wines Cabernet Sauvignon Stagecoach Vineyard 2016 har rige smage af toffee, mokka og sort kirsebær. Den afslører afslører også komplekse aromaer af vaniljestang, brombær og kakaopulver. De 6% Cabernet Franc og 4% Petit Verdot, begge fra Stagecoach, bringer en stor for- og bagganeoplevelse, der komplementerer den velbalancerede mellemgane. Fyldig med muskuløse tanniner, en kompleks gane og bred mundfølelse. Allerede ganske imødekommende, men har aciditeten og tanninerne til at ældes utrolig flot. Denne Cabernet Sauvignon er stor, kompleks, rustik, perfekt balanceret og vil ældes smukt. Drik nu, men dekanter i 30 minutter forinden eller udnyt dens potentiale til at ældes helt frem til 2038.
Oestermann Family Wines producerer fremragende vine fra de mest pragtfulde vinmarker og den mest overdådige frugt, som Napa Valley har at byde på. Derudover producerer familien en delikat Chardonnay fra Sonoma Coast.
Vinmark: Oestermann Family Wines' Cabernet Sauvignon-druer oprinder fra de bedste Napa Valley-vinmarker såsom Stagecoach Vineyard (Atlas Peak). Denne vinmark er rig på historie, sten og højtratede vine gennem flere år. En af de største, smukkeste og højst ansete vinmarker, når Stagecoach Vineyard mellem 900-1700 fod op ad den sydlige side af Pritchard Hills til Atlas Peak. Den er plantet til en bred vifte af sorter og kan karakteriseres af adskillige distinktive mikroklimaer. I 2014, 2015 og 2016 var kilden til Oestermann Family Wines' Cabernet Sauvignon den lille, stejle blok 7 nær toppen af vinmarken. Denne sektion forsyner med et lavere udbytte end den resterende del af vinmarken og dens sydvendte frugt producerer konsekvent langsomt modnende højkvalitetsfrugt. Fra 2017 og frem er kilden til Oestermann Family Wines' Cabernet Sauvignon den fremragende Pritchard Hill-sektion af Stagecoach Vineyard.
Høstår: 2016 var endnu en fantastisk årgang for Californien. Et varmt forår resulterede i en tidlig høst. Varme dage og kølige nætter medførte næsten perfekte vækstbetingelser. Høstdato: 5. oktober 2016.
Vinfremstilling:
Oestermann Family Wines drives af far og datter Klaus- og Victoria Oestermann. Familien er oprindeligt fra Danmark, men de flyttede til Californien, da Victoria var blot 3 år gammel. Det hele startede med, at Klaus i en alder af 19 år fik arbejde hos IBM og et par år senere (som 21 årig) sendte virksomheden ham på en arbejdsrejse til San Francisco, hvor han sammen med sine kolleger tog en tur op til den pragtfulde vinregion Napa Valley. En tur blev til flere besøg og Klaus begyndte at udvikle en passion for vinfremstilling. Efter tre årtier inden for den højteknologiske industri, besluttede Klaus endelig i 2009 at forfølge sin passion for vinfremstilling, da hans datter Victoria begyndte at udvikle den samme interesse. Sammen grundlagde de den succesfulde vinproducerende virksomhed Oestermann Family Wines. I dag har familien et skønt hjem i både Napa Valley og San Francisco, som de deler deres tid imellem.
Oestermann Family Wines kan karakteriseres af små vinpartier i begrænset tilgængelighed. Det er højkvalitets, overdådige enkeltmarksvine fremstillet af Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc fra de bedste vinmarker i Napa Valley. Familien producerer også en Napa Valley Cabernet Sauvignon Rosé og en rig enkeltmarks Sonoma Coast Chardonnay. Siden 2012 har vinfremstillingen været under ledelse af vinmageren Patrick Saboe og foregår på Napa Valley-vineriet Wine Foundry. Oestermann Family Wines' årlige produktion er på 450 kasser af seks forskellige vine.
Oestermann Family Wines er beliggende Californien, USA, hvor 90% af den amerikanske vinproduktion finder sted. Der har været dyrket vin i Californien i mere 200 år (siden slutningen af 1700-tallet) og de første vinstokke blev bragt dertil af spanske kolonister. Californien har en bred variation af druesorter samt vintyper og de mest udbredte er Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot, Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Zinfandel. I det 19. århundrede bragte guldfeberen en strøm af nybyggere fra alle verdenshjørner til USA. Dermed steg efterspørgsel af vin og skabte et helt nyt vinmarked, der blomstrede i det nordlige Californien omkring Sonoma County og Napa Valley, som i dag er de to vigtigste vinregioner.
Oestermann Family Wines tilhører USA's mest prominente og kendte vinregion Napa Valley, som i sin tid blev skabt af tektoniske pladebevægelser, vulkansk aktivitet, alluviale farvande og oversvømmelsen af San Pablo Bay. Dette pragtfulde områdes vindyrkningshistorie kan dateres tilbage til 183oerne, hvor de allerførste vinstokke blev plantet af George Yount og ikke mere end få årtier senere i 1861 blev Napa Valley's første kommercielle vingård opført. En banebrydende region inden for vinproduktion, var Napa Valley et af de første områder, der blev etableret som et "American Viticulture Area" (AVA) i 1981. I dag består Napa Valley af mere end 18.000 hektar vinmarker og regionens mere end 450 vinproducerende virksomheder leverer årligt omkring 140 millioner flasker vin. Napa Valley er unik grundet dens komplekse og mangfoldige jordmønster af vulkansk, maritim og alluvial oprindelse. Mere end 100 forskellige jordtyper er blevet identificeret i regionen og dermed kan over halvdelen jordklodens jordarter på imponerende vis findes i Napa Valley. Regionens mange jordtyper kan karakteriseres af vidt forskellige strukturer, kompositioner og egenskaber. Især regionens vulkanske jordtyper giver vinene en smag, der er helt unik for Napa Valley. Ligeledes er klimaet i Napa Valley yderst sjældent; somrene er varme, vintrene er milde og det regner kun i ganske få måneder om året. Dette forsyner vinstokkene med en lang vækstsæson; de varme dage tillader druerne at modnes og udvikle dyb en smag, hvorimod de kølige nætter tillader vinstokkene at hvile og bevare syren i frugten. Disse enestående faktorer gør Napa Valley til et overlegent sted at dyrke Cabernet Sauvignon, dog trives størstedelen af druer i Napa Valley grundet områdets diversitet. Napa Valleys suverænitet blev også bekræftet, da vine fra regionen under den berømte Paris vinsmagning i 1976, som de første vine udenfor Europa, slog franske 1. crus. Denne vinsmagning fik navnet Paris Dommen og vil altid blive husket som en skelsættende begivenhed, der ændrede vinindustrien.
Mere specifikt er Oestermann Family Wines' Stagecoach Vineyard beliggende i Atlas Peak AVA. Først anerkendt som en AVA i 1992, har Atlas Peak produceret kendte vine siden 1870, hvor vinmarker for første gang blev plantet i området. Daværende druesorter inkluderede Chasselas, Malvoisie, Muscat, Riesling og Zinfandel - som regionen muligvis var bedst kendt for. I dag har Atlas Peak en størrelse på over 4400 hektar, hvoraf vindyrkningsarealet udgør ca. 600 hektar. Atlas Peak er beliggende i en en højde af ca. 800 meter på de vestlige skråninger af Vaca-bjergkæden, der adskiller Napa- og Sacramento Valley. Dermed beliggende højere end den resterende del af Napa Valley's vinområde, er Atlas Peak placeret over tågelinjen. Dette medfører, at vinmarkerne i Atlas Peak er velsignet med direkte sollys om dagen og køligere temperaturer om natten. Atlas Peak har dermed en signifikant daglig temperaturvariation, som kan være helt op på 17°C mellem dag og nat. Dette medfører en længere og langsommere vækstsæson, hvorunder druerne modnes fuldt ud og samtidig bevarer en høj aciditet såvel som tilføres en signifikant smagsintensitet. Atlas Peak AVA er ligeledes kendt for sin vulkanske, stenede og porøse jordbundsforhold. De stejle skråninger i Atlas Peak medfører, at jorden er veldrænet, men derimod har ringe vandretention. Dette tvinger vinstoksrødderne til at vokse dybt ned i jorden for at få de nødvendige næringsstoffer. De resulterende drueklaser er små, koncentrerede og producerer fremragende Cabernet Sauvignon-vine, der imponerer vinentusiaster over hele kloden. Atlas Peak kan generelt karakteriseres af fremragende vine i Bordeaux-stil såsom Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec og Merlot. Yderligere druer dyrket i appellationen inkluderer Syrah, Marsanne, Sangiovese, Zinfandel Chardonnay og Sauvignon Blanc.
88% Cabernet Sauvignon, 6% Cabernet Franc, 4% Petit Verdot, 1% Merlot & 1% Malbec
75 cl.