Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Bodegas Resalte de Peñafiel Expresión, Ribera del Duero, 2014

349,00 kr.

På lager

Beskrivelse

Bodegas Resalte de Peñafiel Expresión, Ribera del Duero, 2014

Bodegas Resalte de Peñafiel er en prisvindende vingård, der specialiserer sig i vine af yderst høj kvalitet fremstillet af tempranillo-druen. Bodegas Resalte de Peñafiel vingårds fremragende Expresión er en vin med begrænset produktion, som kun fremstilles i de bedste årgange. En af disse er årgang 2014, som har modtaget de utrolig flotte 91 samt 98 point fra Wine Spectator og Decanter. Vinen har en intens mørkerød farve med en blålig kant, men samtidig et rent og klart udseende. En utrolig udtryksfuld vin med noter af moden frugt, solbær, lakrids og kakao. Vinen er koncentreret, silkeagtig, afbalanceret, frisk og moden med højpolerede tanniner. Meget lang og velsmagende.

Vinfremstilling & lagring:

Hver Bodegas Resalte de Peñafiel vinmark har sin egen personlighed og dette tager vingården meget seriøst med det formål, at det fredfyldte udtryk for hver vinstok kan smages i hver vin. Den balance som vingårdens vine udtrykker, er intet andet end resultatet af den dedikation, pleje og arbejde som lægges i vinmarkerne og efterfølgende i vingården. I løbet af året observerer vingårdens tekniske afdeling vinmarkens cyklus og udfører en grundig kontrollering af denne samt de grundlæggende fremgangmåder ved håndtering af vinstokkene. Der lægges særlig vægt på de sanitære aspekter, så planten viser sit fulde potentiale i frugten. Dette arbejde involverer tålmodighed, specialiseret arbejdskraft og flere gennemgange af det totalt manuelle arbejde. Derudover har hver vin sin oprindelse i meget specifikke og forskellige vinmarker, der har et fælles mål: kvalitet. Expresión fremstilles af en selektion af omhyggeligt dyrkede Tempranillo vinmarker, hovedsageligt fra bjergområder. Disse vinmarker har en gennemsnitsalder på mere end 50 år og giver et udbytte på mindre end 2500 kg. pr. hektar. Vinstokkene er beskåret ved hjælp af goblet-metoden og både planter samt jord dyrkes med maksimal omhu under vinavlsprocessen, hvilket minimerer anvendelsen af sundhedsbehandlinger.

I år 2014 faldt tilstrækkeligt nedbør om vinteren og et tidligt, men tempereret forårsvejr kunne indikere en god årgang. Selvom både sommer og forår var tør, så var jordreserverne nok til at muliggøre en ideel udvikling af plantens cyklus. En justering af vinmarkernes udbytte var en nødvendighed for, at nå en høj kvalitet. Selvom der i september var nogle regnskyl, påvirkede disse ikke planternes velvære. Endelig begyndte høsten den 30. september og sluttede den 21. oktober med et imponerende høstudbytte bestående af optimale druer. Høsten finder nemlig først sted, når druerne har nået optimal modenhed og gennemgået en striks analyse- og smagskontrol på stedet. Høsten foregår manuelt og samles i kasser med en kapacitet på 15 kg. Disse kasser selekteres ved ankomst til vingården og placeres på et transportbånd, hvor de afstilkes og manuelt kontrolleres - kun klaser med fremragende sundhed og modenhed benyttes.

Hos Bodegas Resalte de Peñafiel foregår vinfremstillingsprocessen således, druerne ved hjælp af tyngdekraften og egen vægt flyder gennem hele processen uden at blive presset eller aggressivt skubbet af pumper og gennemgår dermed en blidere behandling. Efter kontrolleringen af druerne placeres de i OVI-tanke, som er rustfri ståltanke med en kapacitet på 3 tons druer. Disse er iltfri grundet brugen af tøris og på denne måde undgåes oxidering, som kunne have minimeret druernes kvalitet. Når OVI-tankene er fyldte, løftes de ved hjælp af en kranbro henover de store ståltanke, hvor fermentationen finder sted. Her åbnes en ventil og indholdet frigives i ståltankene. Men forinden fermenation gennemgår druerne en kold maceration i omkring 5 dage ved en temperatur på 8 grader, hvor mosten udblødes og farve samt smag trækkes ud af druerskallerne. Fermentationen begynder herefter og efterfølges af en post fermentations-maceration, hvor mosten forbliver i kontakt med drueskallerne. Kold maceration, fermenation og post fermentations-maceration udgør samlet en macerationsperiode på 25 dage. Senere gennemgår vinen malolaktisk fermentation i nye tønder med konstant batonnage for, at forøge vinens glathed og integrere samt balancere fornemmelserne af frugten. Vinen ældes derefter i 18 måneder på egetræsfade, 90% franske og 10% amerikanske. Disse egetræsfade bliver periodisk ristet hver 4. måned for at ilte og rense vinen. Dette biddrager til en bedre integration af vinen og øger fornemmelserne for vinens kompleksitet.

Inden vinen tappes på flaske, vaskes disse indvendigt med rent, afkloreret, deodoriseret og filtreret vand for at eliminere enhver mulig partikel eller aroma, der muligvis er opstået under deres fremstillingsproces. Derefter inverteres de med nitrogen, så vinen ikke kommer i kontakt med ilt under påfyldning, hvilket kunne forårsage visse oxidationer og ændre dens organoleptiske profil. Til sidst korkes flaskerne i vakuum for ikke at forårsage overtryk i luftkammeret mellem kork samt vin og dermed undgås problemer forårsaget af eventuelle temperaturændringer under transport eller opbevaring.

Vingården:

Bodegas Resalte de Peñafiel tilhører oprindelsesbetegnelsen Ribera del Duero, der ligger i Peñafiel og vingården skiller sig ud med dens produktion af uimodståelige kvalitetsvine. Vingården begyndte at producere vine tilbage i 2000 og med til at gøre disse vine unikke er Enrique Andrades, vinmager hos Bodegas Resalte. Vingården kontrollerer 80 hektar vinmarker i forskellige områder af Ribera del Duero og vinmarkernes forskellige højder, orienteringer og jordtyper, giver druen en større kompleksitet. Alle vinene fremstilles af områdets hjemmehørende druesort Tempranillo, hvorfra vingården udtrækker udsøgte frugtnoter, som markerer hver af deres vine med deres egen identitet. Derudover kombinerer vingården perfekt traditionelle metoder med brugen af optimale teknologiske løsninger, hvilket giver dem mulighed for at udarbejde moderne og samtidig komplekse vine. Bodegas Resalte var blandt andet det første vineri, der benyttede tyngdekraft til, at transportere vinen gennem vinfremstillingsprocessen i vinkælderen. Det tog heller ikke mere end få år før, at Bodegas Resalte de Peñafiel blev et nyt benchmark for vine af højeste kvalitet inden for D.O. Ribera del Duero.

Land, region & område:

Bodegas Resalte de Peñafiel vine produceres i det fornemme vinland Spanien. Vindyrking havde en tidlig start i Spanien, da arkæologer har fundet spor af druekerner helt tilbage fra omkring 3000-4000 f.Kr. Da Christopher Columbus i det 15. århundrede opdagede Amerika, opstod nye muligheder for eksport og vindyrkning. På deres opdagelsesrejser medbragte Spanske kolonister europæiske vinstokke og i løbet af det 17. og 18. århundrede blev en række spanske vine populære, herunder Sherry, Madeira og Rioja. I dag er Spanien verdens tredjestørste vinproducent efter Frankrig og Italien. Spanien har verdens største vinareal på 1,4 millioner hektar, dog er flere områder i Spanien præget af et tørt klima og dermed kan udbyttet her være ganske lille. I Spanien findes 69 vinregioner og med de ekstremt varierende klimaer, terroir og vinfremstillingsmetoder over hele landet, byder hver vinregion på noget forskelligt. Spanske vine er nøje kvalitets-reguleret i henhold til specifikke love og Spanien begyndte tidligt at knytte vin til "sted". Behovet for vinregulationer blev nemlig tydeligt, da Spanien oplevede slemme tilfælde af vinbedrageri: kvalitetsvine blev ofte fortyndet med bulkvine. Spaniens vinlov Denominaciones de Origen (D.O) blev oprettet i 1932 og opdateres jævnligt. Den følger EUs overordnede regler i forhold til opdeling i geografiske zoner med hver deres specifikationer vedrørende dyrkningsmetoder, drueanvendelse, hektarudbytte og lagringstid. Vinloven inddeler Spaniens vinklassificeringer i en pyramide: vinene underlagt de strengeste krav befinder sig i toppen af pyramiden og de mest generiske vine befinder sig i bunden.

  • Øverst i pydramiden ligger Vino de Pago (VP): betegner vine fremstillet af druer udelukkende dyrket på en enkelt vinmark for, at fremhæve den enkelte vinmarks karakteristika og kvalitet. Derudover skal vingården have unikke karakteristika, som f.eks. særligt mikroklima eller jordbundsforhold, der adskiller sig fra det omkringliggende område. Samtidig skal vinen produceres og aftappes på en og samme vingård.
  • Den anden kategori i pyramiden er Denominación de Origen Calificada (DOCa): denne kategori har det højeste kvalitetsniveau og for at opnå denne status skal en region have været i besiddelse af DOC betegnelsen i mindst 10 år. Vinene i denne kategori er navngivet efter den region, hvorfra de kommer. Der stilles i denne kategori meget specifikke krav til dyrkning samt fremstilling og foreligger en specifik "manual", som vinen skal følge for, at den kan omtales som en DOCa vin. Vinene skal blandt andet dyrkes samt vinficeres indenfor samme region og overholde reglerne fastsat af regionen. Der findes kun to regioner, der er blevet tildelt DOCa-status og dette er prestigefyldte Priorat samt Rioja.
  • Den efterfølgende kategori Denominación de Origen (DO) fungerer som en geografisk henvisning, der betegner kvalitetsvine fra en af Spaniens vinregioner og her findes størstedelen af de spanske kvalitetsvine. En række kvalitetsstandarder skal overholdes for, at en region kan få DO-status. Hver DO region har nemlig en kontrolindsats (Consejo Regulado), der udformer regler i forhold til hektarudbytte, druesorter, fremstillingsmetoder og lagringskrav samt sikrer at disse overholdes.
  • Vine i kategorien Vino de Calidad (VC) befinder sig i teorien lige midt imellem Denominación de Origen og Vino de la Tierra (Næste kategori). De forbereder sig på, at kvalificere sig til DO-status. En region skal nemlig bruge mindst fem år som VC inden, at den kan ansøge om DO-status. Denne katogori er en slags overbygning på Vino de la Tierra kategorien.
  • Vino de la Tierra er den eneste klassificering, som er underlagt Den Europæiske Unions "beskyttede geografiske betegnelser". Vin i denne kategori har dermed også en geografisk henvisning til det område, som de er fra og besidder lokale karakteristika, men er ikke underlagt de samme avancerede krav til vindyrkning- og fremstilling som de ovenstående kategorier. Af denne grund har mange vinproducenter fra højkvalitets-regioner valgt at mærke deres vine som VT.
  • Sidst men ikke mindst i pyramiden er Vino de Espana og denne kategori betegner bordvine og basisvine, der kan komme fra alle steder i Spanien og være en blanding af forskellige regioner samt områder. Dette er ikke nødvendigvis vine af dårlig kvalitet, men blot vine der kan fremstilles uden den lange række restriktioner, som vinene i de ovenstående kategorier er underlagt.

Ydermere ligger Bodegas Resalte i den skønne kommune Peñafiel i hjertet af Ribera del Duero regionen, hvis vinhistorie kan spores omkring 2000 år tilbage. Regionen er i dag en prominent vinregion, som konkurrer med Rioja og Priorat om, at være det førende vinområde Spanien. Dog fik Ribera del Duero først sin DO-status i 1982, men siden hen har områdets vinproducenter været dygtige til at udnytte de høje dagstemperaturer og kølige nætter til, at fremstille velafbalancerede vine rige på aroma. De aromatiske vine er også et resultat af Ribera del Dueros høje beliggenhed (700-800 meter over havets overflade) og af jordbunden som primært består af sand samt kalksten. De bedste vinmarker i Ribera del Duero findes i regionens underområde Peñafiel. Her er vine fremstillet af Grenache, Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec forholdsvis almindelige for regionen, men den mest udbredte druesort er uden tvivl Tempranillo, som mange hævder har sin oprindelse i Ribera del Duero. Bodegas Resaltes høje standarder skyldes dermed, at deres vine fremstilles af nogle af de mest fornemme Tempranillo vinmarker i Peñafiel, Ribera del Duero.

Ratings:

Wine Spectator: 91 point

Decanter: 98 point

Drue:

Tempranillo 

Indhold:

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2024. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Produkter du måske vil kunne lide