Tenuta San Guido Sassicaia, Bolgheri Sassicaia DOC, 2017

Tenuta San Guido Sassicaia, Bolgheri Sassicaia DOC, 2017

Tenuta San Guido har spillet en betydelig rolle i Italiens moderne vinhistorie og er i dag en landets mest berømte såvel som legendariske vinproducenter. Mario Incisa della Rocchetta, grundlægger af Tenuta San Guido, var en ægte visionær og havde længe drømt om at skabe en "ædel" vin. Drevet af passion og innovation producerede han i 1948 verdens første supertoscanske vin Sassicaia, som fortsat er et benchmark for denne kategori i dag. Anerkendt som en af Italiens mest berømte vine, har Sassicaia ligeledes opnået stor international hæder og begæres af folk fra hele verdenen. Denne enestående vin, som er et definerende kendetegn ved Tenuta San Guido, anerkendes for dens konsistente fortræffelighed og intuitive ånd.

Sassicaia 2017 er mejslet og skarp med noter af brombær, moden kirsebær, grillet urt og grillkrydderi. Aromaerne flyder fra glasset i en kontinuerlig strøm og er alle præget af en strålende intensitet. Mundfølelsen er lang og kraftig. Den skarpe linearitet af vinens tanniske rygrad er perfekt kombineret med volumen og dybden af frugtsmagene. Sassicaia 2017 har fra de respekterede vinanmeldere Robert Parker og James Suckling modtaget 94 og 96 point.

Vinmark og vinfremstilling: 

Vinmark: Tenuta San Guido er beliggende på den Tyrrhenske kyst i Toscana og ejendommens 90-hektar vinmarksareal er placeret indenfor den territoriale afgræsning Bolgheri Sassicaia DOC. Dette område kendetegnes ved en stærk tilstedeværelse af kalkholdige områder rige på lerskifer, sten og småsten (Sassicaia betyder på lokal dialekt "stedet med mange sten"). Ydermere grænser Tenuta San Guido's vinmarksareal op til kratområder, skove af gamle træer, oliven såvel som afgrøder - alt sammen af respekt for de oprindelige omgivelser og med fokus på at præservere naturen. Tenuta San Guido's vinmarksareal er (ud fra eksponering og jordbundskomposition) opdelt i små parceller, hvoraf 85% er beplantet med Cabernet Sauvignon og de resterende 15% med Cabernet Franc. Vinstokkene er plantet til en plantetæthed på gennemsnitligt 3600 vinstokke pr. hektar og 5500 vinstokke pr. hektar for ældre vinmarksparceller. Derudover kan Tenuta San Guido's prominente vinmarksareal karakteriseres af en beliggenhed på mellem 80-400 meter over havets overflade: nogle af vinmarkerne er placeret på el. i nærheden af bjergskråninger, hvorimod andre er forholdsvis lavtliggende. Denne placering af vinmarkerne i forskellige områder såvel som højder er en vigtig faktor i forhold til vinenes kompleksitet og forsyner med et bredt udvalg til høsten. Generelt besidder Tenuta San Guido's vinmarker en unikhed i forhold til eksponering og jordbundstype sammenlignet med det omkringliggende område, hvilket tidligere er blevet bekræftet af en undersøgelse foretaget af University of Pisa. Vinmarkerne har en vestlig/sydvestlig eksponering og den vigorøse såvel som mineralrige jordbund tillader vinstoksplanterne at vokse hurtigt og frodigt således, at udtynding og selektion i vinmarken er nødvendigt. I forhold til klima beskytter bjergskråningerne og middelhavets formildende indflydelse mod indlandsvinde og drastiske temperaturvariationer. Takket være det såkaldte Bolgheri amfiteaters mikroklima finder høsten som regel sted ganske tidligt henimod slutningen af august/starten af september og Tenuta San Guido-vinmarkerne producerer omkring 5500-6000 kg. pr. Hektar. Dette lave udbytte af druer pr. vinstok kombineret med Tenuta San Guido's landsbrugssystem resulterer i vine, der er sunde og rige på sukker, tannin samt ekstrakt.

Høstår: 2017 var et utrolig varmt år og blev dermed af og til fejlagtigt sammenlignet med årgang 2003 eller 2012. Selvom det var et år, hvor slutningen af foråret og sommeren var karakteriseret af temperaturer over gennemsnittet, var planternes vegetative forhold og resultaterne til fordel for druernes organoleptiske vilkår, men frem for alt var vinene produceret i Bolgheri-området meget behagelige. Efteråret og den første del af vinteren var karakteriseret af temmelig hårdføre temperaturer forårsaget af nordvinden og ledsaget af gennemsnitslig nedbør. Disse forhold favoriserede vinstokkenes nødvendige vegetative stilstand samt den naturlige eliminering af vinstokkenes primære parasitter og bidrog til at opretholde balancen af de nødvendige vandreserver i undergrunden. Det drastiske og bizarre skift i temperaturerne, som steg til godt over i gennemsnittet i slutningen af marts, påvirkede blomstringen og skabte mindre udviklede klynger og sparsomme klaser af mindre størrelse samt med færre bær. Som en konsekvens af dette oplevede Tenuta San Guido en reduktion i produktionsvolumen på omkring 18-20%. Det samme kunne dog ikke siges om kvaliteten af druerne, da vinstokkene som opnåede en regelmæssig modenhed, var i en yderst bæredygtig tilstand på trods af den meget varme sommer. Resten af sommeren var ligeledes præget af solrige dage, høje temperaturer og intet nedbør indtil slutningen af juli. Omkring midten af august, hvor den fenoliske modning af druerne begyndte, bragte en bestyrtelse af Atlantisk oprindelse regn i 2-3 dage og fik temperaturen til at falde markant. Dette gjorde det muligt for planterne at kunne fortsætte med deres fenoliske modning. Vinstokkenes vegetative forhold og frem for alt de vitale funktioner har aldrig været udsat for stressforhold, hvilket tillod planterne af fortsætte med at udføre deres fotosyntetiske kapacitet på regelmæssig basis til gavn for den fenoliske proces, der er afgørende for modningen af druerne. Regnskyllene, der faldt under det mest afgørende øjeblik for udviklingen af vinstokkene, tillod også bærerne at stige i vægt og størrelse takket være cellulær udspilning, der fortynder koncentrationen af sukkerarter (glukose og fruktose), samtidig med at bevare den gode begavelse af polyfenoler i perfekt balance. Temperaturforskellene mellem dag og nat fra midten af august til slut september resulterede i ekstremt gunstige forhold for de primære og sekundære aromaer. Ydermere faciliterede dette stigningen af surhedsgraden, hvilket var nødvendigt for at give mosten dens elegance og frisked. Den fuldstændig manuelle høst begyndte den 30. august med Cabernet Franc og derefter Cabernet Sauvignon. Plukningen startede med vinstokkene ved foden af bjergskråningerne og blev
afsluttet med vinmarkerne på bjergskråninger omkring 360 meter over havets overflade mellem slutningen af september og begyndelsen af oktober. Efter høsten læsses druerne i små kasser og føres til vineriet.

Vinfremstilling: Ved druernes ankomst til vineriet placeres de på et sorteringsbord, så udelukkende sunde druer bliver benyttet til den endelige vin. I 2017 gennemgik druerne herefter blød presning og afstilkning for ikke at ødelægge bærernes skind. Efterfølgende fulgte en spontan alkoholisk fermentation i rustfri stålkar ved en kontrolleret temperatur på omkring 28°C-30°C (uden tilsætning af eksternt gær). Macerationerne varede omkring 11-12 dage for Cabernet Franc og 13-14 dage for Cabernet Sauvignon. Hyppige overpumpninger og hyppig delestage under den alkoholiske fermentation resulterede i en elegant most med god struktur og fremragende aromatisk komponent. Den spontane malolaktiske fermentation blev derefter udført i rustfri ståltanke og afsluttet i slutningen november. Ved slutningen af den malolaktiske fermentation, blev vinen overført til franske egetræstønder (en tredjedel nye), hvor den tilbragte en ældningsperiode på 24 måneder. Hver vin blev ældet separat i henhold til oprindelsesvinmarken og den endelige blanding blev udført i slutningen af december måned - ca. en halvanden måned inden aftapningen på flaske og den efterfølgende raffineringsfase forinden vinen frigives på markedet.

Tenuta San Guido & Sassicaia:

Området omkring Bolgheri har tilhørt Gherardesca-greverne i mere end 1200 år. Den 18. oktober 1930 giftede Clarice della Gherardesca sig med Mario Incisa delle Rocchetta, en visionær og aristokrat fra Piemonte. Hans familie, ligeledes af piemontesisk oprindelse, havde boet i Rocchetta siden det 12. århundrede, hvor de producerede vine og var velkendt for moderne landbrug. Mario Incisa delle Rocchetta havde som ung landbrugsstuderende i Pisa i 1920erne drømt om at skabe en 'ædel' vin og for ham, såvel som for hele datidens aristokrati, var idealet Bordeaux. Han beskrev oprindelsen til denne drøm i et brev dateret den 11. juni 1974 til den anerkendte vinkritiker Luigi Veronelli. I brevet afslørede Mario, at han under sin tid i Pisa ofte gæstede Salviati-hertugerne i Migliarino og drak vin produceret fra en af deres vinmarker. Mario mindes denne vin som havende den samme umiskendelig bouquet som en lagret Bordeaux og dette inspirerede ham til at plante de første Bordeaux-druesorter på sin ejendom i Rocchetta.

Dog flyttede parret under anden verdenskrig til Bolgheri, hvor Clarice della Gherardesca var arving til en andel af Bolgheri's største ejendom på mange tusinde hektar. Denne blev navngivet Tenuta San Guido efter Clarice's forgænger Saint Guido della Gherardesca, som levede i det 11. århundrede. Her fortsatte Mario med at eksperimentere med Bordeaux-sorter og konkluderede, at Cabernet havde den Bouquet, som han eftersøgte. Mario benyttede stiklinger fra Hertug Salviati's vinmarker i Migliarino Pisano og plantede i 1942 plantede de første Cabernet vinstokke på en af ejendommens skrånende bakker, hvilket efterhånden udviklede sig til en 3,75 hektar vinmark. Dette markerede begyndelsen på legenden om Sassicaia-vin. Den innovative beslutning om at plante Bordeaux-sorter på italiensk jord skyldtes delvis den lighed, som Mario Incisa havde bemærket mellem terrænet i Bordeaux-regionen Graves og Bolgheri. 'Graves' betyder grus og referer til regionens stenede signatur-terræn. Vinmarkerne i Bolgheri nyder ligeledes godt af en gruset jordbund, som tilfører Sassicaia de samme kvaliteter, der er karakteristiske for de mest hædrede Bordeaux-vine. Det er naturligvis også denne fremragende grusjord, der inspirerede selve navngivningen af Sassicaia, hvilket betyder "stedet med mange sten" på toscansk dialekt. Dog var en vin fremstillet af Bordeaux-sorter på dette tidspunkt et brud med og en fundamental ændring af Toscanas tradition for at benytte henholdsvis druerne Sangiovese og Nebbiolo. Som følge af dette fik Mario Incisa's første årgang af Sassicaia i 1948 bestemt ikke en varm velkomst. Kritikere var vant til lette lokale vine og kunne beskrives som alt andet end begejstrede; det blev ikke taget til eftertragtning, at vine fremstillet af den mere komplekse Cabernet-drue havde behov for mere tid til at modne og udvikle sig. Således forblev Sassicaia gennem næsten 20 år (1948-1967) en strengt privat affære, som kun blev drukket på Tenuta San Guido. Trods dette plantede Mario Incisa delle Rocchetta i 1965 yderligere to vinmarker bestående af Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

Mario havde hvert år siden den første vintage af Sassicaia opbevaret nogle få kasser til ældning i kælderen og opdagede hurtigt, at vinen med aldring blev betydeligt bedre. Venner og slægtninge opfordrede ham dermed til at yderligere eksperimentere med sit projekt, perfektionere sin revolutionerende vinfremstillingsstil og efterhånden reintroducere Sassicaia til omverdenen. Dette blev endelig en realitet i 1972, da Mario kommercielt frigav 1968-årgangen af Sassicaia på markedet som en Vino de Tavola; det lave kvalitetsniveau skyldes udelukkende, at franske druesorter på daværende tidspunkt ikke var tilladt i dyrkningszoner forbeholdt DOC-vine. Dog var velkomsten af Sassicaia en Bordeaux Premier Cru værdig og vinen opnåede en enorm international succes: Italiens første rigtige vinkritiker Gino Veronelli fik smag for Sassicaia, hvilket kombineret med, at Robert Parker senere tildelte vinen 100 point, etablerede Sassicaia's verdensomspændende ry for fremragenhed. Den daværende italienske landbrugsminister, Goria, brød sig ikke om, at en af Italiens bedste vine blev solgt som en Vino de Tavola. Dermed oprettede han IGT kategorien (vin produceret i et specifikt område), hvilket medførte, at Sassicaia kunne markedsføres med en kontrolleret oprindelse. Der passerede næsten yderligere tre årtier før, at rødvine fra Bolgheri i 1994 officielt blev godkendt som DOC-vine. Samme år blev Sassicaia,  grundet dens overlegne karakter, tildelt sin egen DOC; Bolgheri Sassicaia DOC - det første tilfælde af en DOC beliggende inden for en ejendom. Tenuta San Guido har dermed haft en revolutionerende effekt på det Italienske vinsystem og Sassicaia er fortsat den eneste vin fra en enkelt ejendom, som kan nyde fordelene ved et DOC-privilegium. I dag ledes Tenuta San Guido af Mario's efterkommer Nicolò Incisa della Rocchetta og producerer yderligere to pragtfulde vine; Guidalberto og Le Difese.

Land, region og område:

Tenuta San Guido er beliggende i Italien, som er et af de største vinproducerende lande og eksporterer mere vin end noget andet land i verdenen. Vin fra Italien inddeles i fire klassifikationskategorier: Vino de Tavola (VdT), Indicazione Geografica Tipica (IGT), Denominazione di Origine Controllata (DOC) og Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG). Vino de Tavola er den laveste kategori og betyder bordvin på italiensk. Vine i denne kategori må ikke bære nogen årsangivelse og er typisk dagligdagsvin, som de lokale drikker. Det var tidligere almindeligt, at også overlegne luksus vine, som blot overskred rammerne for de højere kategorier, blev kategoriseret som VdT vine. Således opstod begrebet Supertoscanere, da en Vino de Tavola dermed kunne være langt dyrere og af højere kvalitet end de bedste DOCG-vine. Denne funktion har kategorien IGT i dag overtaget. Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene er her mindre begrænsede end til DOC el. DOCG vine. Som sagt tilhører mange af Italiens topvine denne kategori, da de er fremstillet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOCG eller blot fordi producenten ønsker, at give indtrykket af en individualistisk supervin. DOC (Denominazione di Origine Controllata) opstod i 1963 og en DOC-vin skal opfylde en række krav i forhold til geografisk område, druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte. Dog ønsker mange ikke at benytte dette system, da de mener, at det er for rigidt. Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG) opstod ligeledes i 1963 og skulle dække over de absolut bedste vine fra Italien. Som navnet antyder, kontrollerer såvel som garanterer denne kategori umiddelbart kvaliteten af en vin og en smagskomite, skal godkende vinene. De første fire vine som blev tildelt DOCG-status var Barolo, Barbaresco, Chianti og Brunello di Montalcino. Disse vine er i dag fortsat nogle af Italiens bedste og mest eftertragtede vine. Men i denne kategori findes også mindre gode vine og dermed garanterer DOCG ikke nødvendigvis altid vinens kvalitet i praksis. Generelt findes de bedste i italienske vine i bjergområderne, hvor vinstokkene gror på skråninger. Dette gælder især i Piemonte og Toscana, som kvalitetsmæssigt også lægger helt i front, når det gælder italiensk vin. Disse to regioner repræsenterer sammen de fire vintyper Barolo, Barbaresco, Brunello og Chianti, som er blandt verdenseliten.

Toscana, hvor Sassicaia produceres, er beliggende i det centrale Italien. Vinproduktion har været en del af Toscana i mere end 3000 år og haft en stor indflydelse på regionens kultur. Oprindelsen af vinfremstilling i Toscana kan dateres tilbage til den etruskiske civilisation, som bosatte sig i regionen i det 8. århundrede f.Kr. og bragte vinstokke fra Asien med sig. Andre hævder derimod, at landskabet i forvejen var stærkt beplantet med vilde druer, da etruskerne bosatte sig i området. Ikke desto gjorde etruskerne gradvist vindyrkning til en central del af Toscanas landbrug, hvilket efterhånden førte til salg af vinranker til markeder hinsides havet og dermed kickstartede de en af de største bidragsydere til Italiens økonomi i dag. Efter det etruskiske herredømme ankom grækerne og på dette tidspunkt var Toscana fuldstændig dækket af vinranker. Dermed navngav grækerne området Enotria, som betyder vinland. Dog bukkede grækerne under for romerne i det 1. århundrede, som derefter begyndte at etablere adskillige byer i Toscana såsom Lucca, Siena, Pisa og Florence. Den romerske dominans medbragte store fordele; i de yderst velegnede områder var vinproduktionen fremragende og en æra karakteriseret af velstand begyndte. Efter nedgangen af det romerske imperium i middelalderen begyndte købmænd fra Siena systematisk at plante vinmarker i de indre regioner. Ligeledes tilskyndede og fastholdte fremkomsten af kristendommen også vinens betydning ved at bruge den som et helligt middel til tilbedelse. Kirkefædre, munke og præster begyndte nemlig at systematisk plante vinmarker rundt om kirkerne såvel som klostrene og i de indre regioner. På forudsigelig vis fortsatte vinproduktionen i Toscana med at vokse og i 1710 blev den første flaske af lokal vin afsendt på tværs af de toscanske grænser, som blev et øjeblikkeligt hit. Da anden verdenskrig ramte, havde det en negativ effekt på vinproduktionen i Toscana og tiden efter anden verdenskrig kan dermed karakteriseres som en genopbygningsperiode, hvorunder den toscanske vinproduktion hovedsageligt fokuserede på kvantiet fremfor kvalitet. Det var også i denne periode, at mange af regionens store vinejendomme, som historisk set havde været ejet af lokale adelige, blev solgt til ikke-toscanere. Heldigvis gennemgik vinregionen i 1970erne og 80erne en genfødsel, som banede vejen for de regionale premiumkvalitetsvine, der i dag er verdensberømte.

I dag er Toscana en af de største, vigtigste og mest kendte vinregioner i Italien. Toscanas vinproduktion består af 80% rødvin og regionens mest beplantet druesort er uden tvivl Sangiovese, som er hovedsorten i Toscanas mest berømte vine. Regionen er ansvarlig for den tredjestørste produktion af DOC/DOCG vine i Italien efter Piemonte og Veneto: syv DOCG'er og hele 41 DOC'er producerer toscansk vin i topklasse. Ydermere findes der i Toscana (og Italien generelt) som sagt luksusvine, som ved deres udgivelse overskred eller fortsat i dag overskrider rammerne for de høje klassifikationskategorier. Disse er derfor kategoriseret som IGT-vine og kaldes supertoscanere, da de kan være nogle af Italiens bedste. Supertoscanere er typisk en lokal version af den klassiske Bordeaux-stil blanding med Cabernet Sauvignon, Merlot & Syrah (og indimellem Cabernet Franc). Toscana har en størrelse på 23.000 kvadratkilometer, hvoraf 63.500 hektar er beplantet med vinstokke og de vigtigste vindyrkningsområder inkluderer Chianti, Montalcino, Montepulciano samt den toscanske kyst. Samlet set kan regionens klima beskrives som et mildt middelhavsklima med varme, solrige somre og milde, regnfulde efterår samt vintre. Små variationer i klimaet er et resultat af geografisk placering, men generelt kan regionens landskab karakteriseres af bjerge/bakker og størstedelen af vinmarkerne ligger 150-500 meter over havets overflade. Dermed får druerne rigelig sol og nyder godt af en stor forskel på dagsklima samt natteklima. Temperatursvingningerne mellem dag og nat medfører nemlig, at druerne bedre bevarer deres syre såvel som aroma. Samtidig grænser Toscana op ad det Tyrrhenske hav, hvilket bringer kølige briser ind over de mest kystnære regioner såsom Bolgheri DOC.

Mere specifikt fremstilles Sassicaia i Bolgheri DOC, som er et af Italiens mest populære vindistrikter. Bolgheri har længe været under indflydelse af vindyrkning; den etruskiske civilisation etablerede vindyrkningspraksis i området længe forinden grækernes ankomst til Syditalien og fødslen af Rom. Dermed er Bolgheri et af de første områder i Europa hvor, at vinstokke blev kultiveret. Vindyrkningen foregik dengang hovedsageligt på bjergskråningerne, da det flade terræn var et sumpområde og ville være det i mange århundreder. Desværre var den næste lange periode af Italiens vindyrkningshistorie under indflydelse af det vestromerske imperiums fald og de mange konflikter, der efterfølgende hærgede Italien. Det var først under langobardernes styre mellem det 6. og 8. århundrede, at et snert af stabilitet dukkede op. Det var ligeledes under denne historiske periode, at Walfredo, forfaderen til familien Della Gherardesca, blev født. Familien della Gherardesca har spillet en fundamental rolle i udviklingen af Bolgheri siden år 1000 e.Kr. og frem til i dag. Trods Bolgheri's gamle oprindelse blev området, hvor størstedelen af distriktets nuværende vinmarker og vingårde er beliggende, ikke udviklet før slutningen af 1600-tallet. Det var Gherardesca-greverne, som besluttede at indlede enorme jordforbedringer inden for området, heriblandt plante de første vinmarker i det flade terræn omkring den nuværende Tenuta San Guido-ejendom. Landbrugspraksis blomstrede og yderligere landbrugsjord såvel som vinmarker blev etableret i Bolgheri. Den person som ydede det absolut største bidrag til distriktets landbrugs-og vindyrkningshistorie, var uden tvivl Guido Alberto Della Gherardesca. Han plantede den berømte Cypress Avenue, der forbinder Bolgheri med Tenuta San Guido, og renoverede Bolgheri's ældre vinmarker ved at følge de nyeste agronomiske principper og plante nye vinstokke. Hans arbejde var det første grove omrids af, hvad der senere hen ville blive afgrænsningerne for Bolgheri's første vingårde. I 1833 blev Guidalberto anerkendt for sine færdigheder såvel som ekspertise inden for vindyrkning og udnævnt til hovedforvalter samt kældermester for den daværende storhertug af Toscana Leopoldo II. Desværre blev innovationerne introduceret af Guidalberto pludselig forstyrret i anden halvdel af 1800-tallet af vinstokssygdomme, der kom fra Amerika; meldug, dunet meldug og phylloxera. Dermed oplevede Bolgheri i starten af det 20. århundrede, efter to århundrede med vindyrkning og store fremtidsudsigter, alvorlige tilbageslag. Som følge heraf var vinproduktionen usofistikeret, rudimentær såvel som rustik og vinene var til øjeblikkelig konsumption/havde en kort holdbarhed.

Bolgheri's historie blev revolutioneret af Marchese Mario Incisa Della Rocchetta, som flyttede til Toscana efter at have giftet sig med grevinde Clarice Della Gherardesca i 1930. Samme år blev Clarice's søster, Carlotta, gift med Marchese Niccolò Antinori. De to søstre var arvinger til den største ejendom i Bolgheri, som dermed blev delt mellem de to nye familier. Da områdets vine på dette tidspunkt hovedsageligt var usofistikeret, ville Mario med hans andel af ejendommen (Tenuta San Guido) forsøge at skabe en ny og original vin, inspireret af den fine kvalitet af franske vine, som han var vant til at drikke. Mario benyttede stiklinger fra Hertug Salviati's vinmarker i Migliarino Pisano, som var etårsskud af Cabernet (dermed en italiensk klon) og plantede disse på Tenuta San Guido-ejendommen i 1942. Lokale indbyggere, der var vant til at drikke mere lette vine fra den sidste høst i februar, var ikke i stand til at forstå denne nye vin og syntes, at Mario's forsøg var ekstravagant. Dermed blev Sassicaia frem til slutningen af ​​1960’erne kun produceret til et par intime venner og familie samt konsumeret privat. Det var Marchese Piero Antinori (søn af Niccolò Antinori og nevø af Mario Rocchetta), som inspirerede Mario til at forsøge igen og foreslog ideen om at sælge vinen. Dermed blev markedsføring og salg overdraget til Marchese Antinori. Mario begyndte ligeledes at samarbejde med Antinori's unge ønolog Giacomo Tachis og den første officielle Sassicaia blev introduceret til verden i 1972 med 1968-årgangen. I løbet af blot to år blev Gino Veronelli, Italiens første rigtige vinkritiker, forelsket i Sassicaia og begyndte at promovere vinen på det italienske marked. Sassicaia's succes var ikke kun national, men vinen opnåede også stor succes på den internationale vinscene. Under en blindsmagning arrangeret af Decanter i 1978 sejrede Sassicaia over de andre Cabernet-vine fra hele verden, heriblandt topvine fra Bordeaux. Det var dog årgangen 1985, der officielt etablerede Sassicaia's legendariske omdømme, da Robert Parker for første gang tildelte 100 point til en italiensk vin. 

Det var først i 1983, at Bolgheri DOC blev oprettet og det første sæt produktionsregler, for at beskytte vin fremstillet i Bolgheri, blev vedtaget. På dette tidspunkt kunne Bolgheri karakteriseres to forskellige vinfremstillingstendenser: Bianco og Rosato (hvidvin & rosé), der var beskyttet af betegnelsen, og Vino de Tavola. Tilstedeværelsen af Vino de Tavola, hvis kvalitetsniveauer ofte oversteg dem af de berømte DOC-vine, var foruroligende på det internationale marked. Mange fandt det ubegribeligt, at de fineste kvalitetsvine ikke tilhørte eller var beskyttet af en vigtig betegnelse. Dette blev betragtet som en frygtelig italiensk fejltagelse og således opstod begrebet Supertoscanere; kvalitetsrødvine af overlegen kvalitet fra Toscana, der ofte indeholder ikke-oprindelige druesorter og ikke er beskyttet af en betegnelse. Som følge heraf fik Bolgheri ikke den anerkendelse, som vindistriktet fortjente, da områdets mest anerkendte rødvine ikke havde Bolgheri skrevet på etiketten. Og de oprindelsesbeskyttede hvidvine og rosévine var endnu ikke unikke nok til at gøre Bolgheri velkendt som et berømt og prominent vinområde. Rødvinsproduktionen i Bolgheri var udelukkende forbundet med Sassicaia indtil 1970erne, da andre producenter begyndte at følge i Marchese Mario's fodspor. Det stigende antal af enestående vine, som blev produceret i Bolgheri, kombineret med den fuldstændige mangel på beskyttelse, stigmatiserede yderligere manglerne ved 1983's produktionsreguleringer. Dog måtte områdets vinproducenter vente helt indtil 1994 på de modificerede produktionsregler, der etablerede oprindelsesbeskyttelse for rødvine og oprettelsen af Bolgheri Rosso DOC. Samme år blev Sassicaia, som Italiens eneste vin, tildelt sit eget underområde: Bolgheri Sassicaia DOC. Denne oprindelsesbetegnelse definerer de territoriale grænser for, hvor Sassicaia kan produceres, hvilket udelukkende er inden for Tenuta San Guido-ejendommen. Som følge af disse nye regler faldt en stor del af Bolgheri's vinproduktion under beskyttelse af DOC-betegnelserne (de eneste udelukkede vine var dem fremstillet af en enkelt druesort). Kort derefter i januar 1995 blev konsortiet, "Consorzio per la Tutela dei vini DOC Bolgheri" grundlagt og Marchese Nicolò Incisa della Rocchetta blev organisationens første præsident. Bolgheri's vinmarksareal, som havde stabilisteret sig på 190 hektar, begyndte at opleve en hurtig ekspansion og på mindre end 10 år udgjorde områdets vinmarker 1000 hektar. Denne stigning skyldes to parallelle situationer: for det første havde vigtige iværksættere en voksende interesse i at investere i området, da de havde tiltro til Bolgheri's potentiale; for det andet blev landmændene i Bolgheri mere velvidende og begyndte gradvist at dyrke vinstokke. I 2011, for at holde områdets eskalerende succes under kontrol, blev DOC-produktionsreglerne opdateret til også at omfatte monovarietal-vine produceret af de tre vigtigste druesorter; Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. I slutningen af 2013 hændte den seneste ændring af produktionsreglerne; underområdet Bolgheri Sassicaia DOC blev adskilt fra den bredere Bolgheri DOC og blev sin egen uafhængige oprindelsesbetegnelse beskyttet af konsortiet. Ovenstående begivenheder har i dag gjort Bolgheri til et af verdens mest interessante og ekslusive vinområder. Cabernet Sauvignon er fortsat Bolgheri's herskende druesort efterfulgt af Cabernet Franc, Merlot, Petit Verdot såvel som Sangiovese og Syrah.

Ratings:

Robert Parker: 94 point

James Suckling: 96 point

Druer: 

Indhold: 

75 cl.