Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
549,00 kr.
Tenuta Il Poggione Brunello di Montalcino Riserva Paganelli 2012 er en usædvanligt god årgang, der har høstet rigtigt gode ratings fra de mest indflydelsesrige vinskribenter verden over. Robert Parker tildeler 95 point og James Suckling hele 97 point.
Vinen er storebror til den populære Tenuta Il Poggione Brunello di Montalcino. Il Poggione har 60 hektarer plantet med Brunello. Det fortsatte arbejde med at bevare det typiske og samtidig forbedre kvaliteten, sideløbende med Il Poggiones research har reduceret produktionen væsentligt. Takket være nye metoder har man formået at kunne skabe store vine i selv de mindre årgange. Der bliver udelukkende høstet med hånden hos Il Poggione, og vinifikationen sker som i gamle dage, blot med nyere udstyr.
Il Poggione er en af de mest ikoniske producenter i Brunello di Montalcino og er i dag stadigvæk ejet af Francheschi familien, som grundlagde vingården tilbage i 1890. Vingården ligger i Sant' Angelo in Colle - i den bedste del af Brunello distriktet. Her ejer Il Poggione ca. 600 hektar, hvoraf 125 er beplantet med vinstokke. Resten er plantet med blandt andet oliventræer og skov. Il Poggione har efterhånden skabt sig et enestående ry, som en af de allerbedste producenter i området. Man har naturligvis størst fokus på Sangiovese, men arbejder med mindre mængder af Merlot, som bl.a. bruges i husets Rosso Toscana vin samt 70 hektar med oliventræer. Vinmarkerne ligger 200 - 400 meter over havet og denne højdeforskel gør, at man kan fokusere på de varmere marker i de kølige årgange og omvendt i de varme. Dette er med til at sikre den stabile høje kvalitet i alle årgange.
Robert Parker: 95 point
James Suckling: 97 point
Wine Spectator: 95 point
Decanter: 96 point
Indhold: 0,75L
Alkohol: 12,5%
Drue: Sangiovese