Poggio Antico Brunello di Montalcino DOCG 2016

Poggio Antico Brunello di Montalcino DOCG 2016

Poggio Antico er en af Brunello di Montalcino's mest velansete og historiske vingårde. Den er gemt væk højt oppe i de smukke Montalcino-bakker med udsigt ud over det enestående toscanske landskab. Vingården specialiserer sig i vine fra Brunello di Montalcino og dens privilegerede beliggenhed i en af appellationens mest højtliggende områder giver mulighed for at dyrke vidunderlige Sangiovese-druer til en enestående selektion af Brunello-vin. Bag produktionen af disse fremragende vine er et dedikeret team med en dyb kærlighed til naturen, en enorm passion for vinfremstilling og stor ønologisk ekspertise, hvilket resulterer i vine, som virkelig er unikke i deres elegance og kompleksitet.

Poggio Antico Brunello di Montalcino DOCG. produceres på den traditionelle Brunello-måde og lader renheden af Sangiovese-druen skinne igennem. Lang ældning i træ og raffinement i flaske giver denne vin en utrolig dybde og kompleksitet. Intens mineralsk med masser af røde frugtsmage, krat og geraniumnoter, er denne klassiske Brunello et vidunderligt akkompagnement til and, urtkrystet lam, pasta med en ragu-sauce og bøf. En vin med et fremragende kælderpotentiale.

Vinmark og vinfremstilling: 

Vinmarker: Poggio Antico er beliggende i de solrige bakker af Montalcino og omfatter 200 hektar af smukke skove, marker,  olivenlunde samt vinmarker. Vingårdens 33-hektar vinmarksareal er indesluttet i en enkelt ejendom. Vinmarkerne har en syd/sydvest-eksponering således, at vinstokkene fanger mest mulig dagssol og deres beliggenhed i en gennemsnitlig højde på 480 meter over havets overflade, placerer dem blandt de højeste i Brunello-appellationen. Den høje beliggenhed kombineret med nærheden af det Tyrrhenske Hav sikrer en konstant jævn brise - hvilket holder druerne fri for tåge, frost, meldug og nedkøler dem om natten. Dette fremragende og naturlige klima giver optimale vækstbetingelser for druer af høj kvalitet. Poggio Antico's vinmarker er hovedsageligt beplantet med Sangiovese, den kendetegnende druesort for Brunello-appellationen, og nogle af vinstokkene blev plantet helt tilbage i 1970. Disse genplantes langsomt for at drage fordel af større vinstokstæthed, en proces der i sidste ende vil resultere i bedre vine. Sangiovese-sorten stortrivedes i Poggio Antico-vinmarkernes pragtfulde jordbund bestående af kalksten over en undergrund af ler, som medfører en fremragende dræning og forsyner vinstokkene med et fattigt miljø at vokse i - perfekt for sunde druer. Ligeledes benytter vingården dækafgrøder til at hjælpe med at fastholde fugt, øge biodiversiteten og regenerere jorden. Alle ovenstående faktorer muliggør produktionen af exceptionelle Sangiovese-druer, som ældes med passion og omhu for at lave et pragtfuldt udvalg af Brunello-vin.

Vinfremstilling: Hos Poggio Antico produceres al vin af deres egne druer og vingårdens herskende vinfremstillingsfilosofi omhandler at producere den bedst mulige kvalitet af vin, som reflekterer jordbundens sande karakter. Af denne grund praktiserer de hos Poggio Antico forskellige bæredygtige teknikker såsom lave udbytter og manuel selektion samt høst. Ligeledes gennemgår hver vinstok en rigoristisk manuel beskæringsproces for at sikre, at kun det bedste frugt høstes i slutningen af sæsonen. Derudover har vingården fornylig indført et parcel-styringssystem således, at hver mikro-terroir får stor opmærksomhed og omhyggelig pleje med det formål at kunne producere det bedste kvalitetsudbytte. Poggio Antico har siden 2017 praktiseret økologiske vinfremstillingsmetoder og arbejder henimod økologisk certificering.

Poggio Antico's vinkælder er strategisk placeret lige i centrum af vingården, så druerne hurtigt kan bearbejdes og enhver form for forsinkelse, der kunne opstå under forarbejdningen af ​​druerne undgås. Dette hjælper også teamet hos Poggio Antico, som arbejder ud fra stor ønologisk ekspertise samt omhyggelige detaljeorienterede procedurer, med at konsekvent fremstille udsøgte og elegante vine. Vinkælderen indeholder det mest moderne vinfremstillingsudstyr; koniske og temperaturstyrede gæringstanke, som danner en perfekt alliance med tønder i forskellige størrelser til ældningen af vingårdens Brunello-vine. Efter druerne er blevet høstet, sorteres og afstilkes de manuelt for at sikre den mildest mulige behandling. Udbyttet fra hver vinmark vinificeres separat i rustfri stål- og temperaturstyrede tanke. Poggio Antico benytter også en unik "push down" -metode, hvor drueskindene skubbes jævnt og fuldstændig tilbage ned i den gærende saft med det formål forøge ekstraktionen.

I forhold til ældning har vine fra Montalcino i årevis gennemgået en tre årig ældningsproces i store Slavonian egetræstønder, da træets neutrale kvalitet gjorde det muligt for vinen at blødgøres og modnes uden at påtage sig overdrevne egetræstoner. Men i dag benyttes i højere grad mindre franske egetræstønder, hvori vinene som hovedregel kun ældes i to år. Denne nye verdensstil inden for vinfremstilling skaber en blød og frugtagtig vin, som kan karaktereres af de i dag ganske almindelige egetræsovertoner. Poggio Antico er den eneste producent i Montalcino, som omfavner den nye verdensstil samtidig med at bevare passionen for at producere traditionel Brunello. Vingården er dermed unik idet, at den producerer både en moderne Brunello ældet i franske egetræstønder og en gammeldags Brunello gennemsyret af tradition og ældet i længere tid i store Slavonian egetræstønder.

Poggio Antico Brunello di Montalcino DOCG ældes i 30 måneder i 40 hl traditionelle Slavonian egetræsfade efterfulgt af 18 måneders flaskeraffinement.

Vingården:

Poggio Antico vingården er beliggende i hjertet af Montalcino. De tidligste skriftlige arkiver om ejendommen kan dateres tilbage til det tidlige 19. århundrede, da ejendommens nuværende grænser blev trukket. Men frem til 1970erne var der ingen seriøs tanke om vinproduktion forbundet med ejendommen. Dette ændrede sig dog i 1984, da Milanos Giancarlo og Nuccia Gloder erhvervede ejendommen. Parret var oprindeligt fra Milano, men havde forelsket sig i Montalcino´s vine og Poggio Anticos unikke geografiske placering. Herefter fremskred udviklingen af vingården hurtigt og i 1987 overtog deres yngste datter Paola styringen af vingården med assistance fra hendes mand Alberto Montefiori. Under hendes ledelse blev Poggio Antico's vinmarksareal udvidet, en ny fløj blev tilføjet til vineriet, topmoderne temperaturstyrede rustfrie ståltanke blev indført til fermentation og et nyt kælderområde blev opført til opbevaring af vinene. Paola er dermed ansvarlig for de foranstaltninger, som førte til Poggio Antico's indtræden i Montalcino-eliten og hun gjorde sig uden tvivl bemærket som en af de få kvinder inden for Brunello-vinfremstillingsscenen. I mere end 30 år styrede Paola vingården med en sikker hånd helt frem til 2017, hvor Poggio Antico skiftede hænder og blev købt af Atlas Invest, en belgisk investor. Med hjælp fra den nye General Manager Federico Trost, tidligere salgsdirektør hos Chianti-producenten Brancaia, ledsager de nye ejere vingården på dens vej til toppen.

Poggio Antico producerer i dag tre Brunello-vine; Brunello di Montalcino DOCG, ‘Altero’ Brunello di Montalcino DOCG og Riserva Brunello di Montalcino DOCG. Derudover producerer vingården DOC-vinen Rosso di Montalcino samt de to IGT-vine Madre og Lemartine. I forhold til produktionen af disse fremragende vine, hersker der hos Poggio Antico en kombination af teknologi/innovativ tænkning og tradition. Teamet hos Poggio Antico har omfavnet de nye metoder og nye vinstilarter, men føler samtidig, at det er vigtigt at holde fast i traditioner og de gamle metoder.

Land, region og område:

Vin fra Poggio Antico fremstilles i Italien, som er et af de største vinproducerende lande og eksporterer mere vin end noget andet land i verdenen. Vin fra italien inddeles i fire klassifikationskategorier: Vino de Tavola (VdT), Indicazione Geografica Tipica (IGT), Denominazione di Origine Controllata (DOC) og Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG). Vino de Tavola er den laveste kategori og betyder bordvin på italiensk. Vine i denne kategori må ikke bære nogen årsangivelse og er typisk dagligdagsvin, som de lokale drikker. Det var tidligere almindeligt, at også luksusvine, som overskred rammerne for de højere kategorier, blev kategoriseret som VdT vine. Således opstod begrebet supertoscanere, da en Vino de Tavola dermed kunne være langt dyrere og af højere kvalitet end de bedste DOCG vine. Denne funktion har kategorien IGT i dag overtaget. Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene er her mindre begrænsede end til DOC el. DOCG vine. Som sagt tilhører mange af Italiens topvine denne kategori, da de er fremstillet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOCG eller blot fordi producenten ønsker, at give indtrykket af en individualistisk supervin. DOC (Denominazione di Origine Controllata) opstod i 1963 og en DOC-vin skal opfylde en række krav i forhold til geografisk område, druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte. Dog ønsker mange ikke at benytte dette system, da de mener, at det er for rigidt. Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG) opstod ligeledes i 1963 og skulle dække over de absolut bedste vine fra Italien. Som navnet antyder, kontrollerer såvel som garanterer denne kategori umiddelbart kvaliteten af en vin og en smagskomite, skal godkende vinene. De første fire vine som blev tildelt DOCG-status var Barolo, Barbaresco, Chianti og Brunello di Montalcino. Disse vine er i dag fortsat nogle af Italiens bedste og mest eftertragtede vine. Men i denne kategori findes også mindre gode vine og dermed garanterer DOCG ikke nødvendigvis altid vinens kvalitet i praksis. Generelt findes de bedste i italienske vine i bjergområderne, hvor vinstokkene gror på skråninger. Dette gælder især i Piemonte og Toscana, som kvalitetsmæssigt også lægger helt i front, når det gælder italiensk vin.

Poggio Antico's Brunello di Montalcino DOCG produceres i Toscana, som er beliggende i det centrale Italien. Vinproduktion har været en del af Toscana i mere end 3000 år og haft en stor indflydelse på regionens kultur. Oprindelsen af vinfremstilling i Toscana kan dateres tilbage til den etruskiske civilisation, som bosatte sig i regionen i det 8. århundrede f.Kr. og bragte vinstokke fra Asien med sig. Andre hævder derimod, at landskabet i forvejen var stærkt beplantet med vilde druer, da etruskerne bosatte sig i området. Ikke desto gjorde etruskerne gradvist vindyrkning til en central del af Toscanas landbrug, hvilket efterhånden førte til salg af vinranker til markeder hinsides havet og dermed kickstartede de en af de største bidragsydere til Italiens økonomi i dag. Efter det etruskiske herredømme ankom grækerne og på dette tidspunkt var Toscana fuldstændig dækket af vinranker. Dermed navngav grækerne området Enotria, som betyder vinland. Dog bukkede grækerne under for romerne i det 1. århundrede, som derefter begyndte at etablere adskillige byer i Toscana såsom Lucca, Siena, Pisa og Florence. Den romerske dominans medbragte store fordele; i de yderst velegnede områder var vinproduktionen fremragende og en æra karakteriseret af velstand begyndte. Efter nedgangen af det romerske imperium i middelalderen begyndte købmænd fra Siena systematisk at plante vinmarker i de indre regioner. Ligeledes tilskyndede og fastholdte fremkomsten af kristendommen også vinens betydning ved at bruge den som et helligt middel til tilbedelse. Kirkefædre, munke og præster begyndte nemlig at systematisk plante vinmarker rundt om kirkerne såvel som klostrene og i de indre regioner. På forudsigelig vis fortsatte vinproduktionen i Toscana med at vokse og i 1710 blev den første flaske af lokal vin afsendt på tværs af de toscanske grænser, som blev et øjeblikketligt hit. Da anden verdenskrig ramte, havde det en negativ effekt på vinproduktionen i Toscana og tiden efter anden verdenskrig kan dermed karakteriseres som en genopbygningsperiode, hvorunder den toscanske vinproduktion hovedsageligt fokuserede på kvantiet fremfor kvalitet. Det var også i denne periode, at mange af regionens store vinejendomme, som historisk set havde været ejet af lokale adelige, blev solgt til ikke-toscanere. Heldigvis gennemgik vinregionen i 1970erne og 80erne en genfødsel, som banede vejen for de regionale premiumkvalitetsvine, der i dag er verdensberømte.

I dag er Toscana en af de største, vigtigste og mest kendte vinregioner i Italien. Toscanas vinproduktion består af 80% rødvin og regionens mest beplantet druesort er uden tvivl Sangiovese, som er hovedsorten i Toscanas mest berømte vine. Regionen er ansvarlig for den tredjestørste produktion af DOC/DOCG vine i Italien efter Piemonte og Veneto: syv DOCG'er og hele 41 DOC'er producerer toscansk vin i topklasse. Ydermere findes der i Toscana (og Italien generelt) som sagt luksusvine, som ved deres udgivelse overskred eller fortsat i dag overskrider rammerne for de høje klassifikationskategorier. Disse er derfor kategoriseret som IGT-vine og kaldes supertoscanere, da de kan være nogle af Italiens bedste. Supertoscanere er typisk en lokal version af den klassiske Bordeaux-stil blanding med Cabernet Sauvignon, Merlot & Syrah (og indimellem Cabernet Franc). Toscana har en størrelse på 23.000 kvadratkilometer, hvoraf 63.500 hektar er beplantet med vinstokke og de vigtigste vindyrkningsområder inkluderer Chianti, Montalcino, Montepulciano samt den toscanske kyst. Samlet set kan regionens klima beskrives som et mildt middelhavsklima med varme, solrige somre og milde, regnfulde efterår samt vintre. Små variationer i klimaet er et resultat af geografisk placering, men generelt kan regionens landskab karakteriseres af bjerge/bakker og størstedelen af vinmarkerne ligger 150-500 meter over havets overflade. Dermed får druerne rigelig sol og nyder godt af en stor forskel på dagsklima samt natteklima. Temperatursvingningerne mellem dag og nat medfører nemlig, at druerne bedre bevarer deres syre såvel som aroma. Samtidig grænser Toscana op ad det Tyrrhenske hav, hvilket bringer kølige briser ind over de mest kystnære regioner.

Mere specifikt er fødestedet for Brunello di Montalcino den klassiske toscanske bjergtopslandsby Montalcino. Der har været dyrket rødvin i Montalcino siden det 14. århundrede, men Brunello di Montalcino, en af Toscanas mest fyldige og rige vine, blev dog først introduceret i 1870erne. Ansvarlig for dette er Ferruccio Biondi-Santi, som var en soldat i Garibaldis hær og vendte hjem fra Garibaldi-kampagnerne for at bestyre sin bedstefars ejendom Fattoria del Greppo. Det var her, at han udviklede nye vinfremstillingsteknikker, som ville revolutionere vinstilarter ikke kun i Montalcino, men i størstedelen af Toscana. På dette tidspunkt var det i Toscana almindelig praksis at fermentere alle druer sammen uanset klontype, sort eller endda farve. Dermed var Biondi-Santi's tilgang til vinfremstilling unik, da han vinficerede sine Sangiovese-druer adskilt fra de andre sorter. Hans vine blev også bemærket for at være livligere og mere frugtbare end de fleste andre vine, hvilket han opnåede ved at give afkald på den anden gæring, som også var standardprocedure blandt hans samtidige. Ydermere blev hans vine lagret i træfade i op til mere end et årti og dette var en tredje vigtig afvigelse fra standardpraksissen dengang. Det lokale navn for Sangiovese-druen var dengang Brunello, som betyder "den lille mørke" og dermed blev hans 100% Sangiovese-blanding navngivet herefter.

Brunello di Montalcino havde omkring slutningen af anden verdenskrig et ry som en af ​​Italiens fineste og vinens succes førte til, at flere producenter begyndte at fremstille denne nye vintype. Dette førte til grundlæggelsen af det kendte Consorzio di Brunello di Montalcino i 1967; et konsortium skabt af en gruppe vingårde med det formål at regulere de høje standarder, som allerede var er tilstede i området og således sikre kvaliteten af Brunello-vinene. Consorzio di Brunello di Montalcino var det første af sin slags. De indførte grænser for anvendte druer, vinmarker, mængden af produceret vin, kvalitetsniveau og ældning - alt sammen i et forsøg på at skabe den bedst mulige Brunello. Deres rækkevidde kan fortsat mærkes i dag; hver Brunello skal gennemgå sensoriske- og smagsvurderinger, før vinen kan sælges som en Brunello og hver vinmark får en streng grænse for, hvor meget vin den må producere. Mange mener, at Brunello di Montalcino-konsortiets overvågning af Brunello-vinene har været medvirkende til deres succes i dag. Fortsat stigende i popularitet, blev Brunello di Montalcino formaliseret som Italiens første DOCG i juli 1980. DOCG-zonen til Brunello-produktion er i alt 24.000 hektar og kun 15% af dette areal er under plantning. DOCG-reguleringerne kræver, at Brunello-vinmarker plantes på bakker med god soleksponering i højder, der ikke overstiger 600 meter. Ligger en vinmark højere end dette bliver mesoklimaet nemlig køligere til punktet for upålidelighed og denne grænse sikrer dermed, at druerne når optimal modenhed samt smag, før de høstes. Heldigvis er klimaet i Montalcino et af de varmeste samt tørreste i Toscana og det at opnå fuld modenhed er derfor et sjældent problem for Brunello-producenter.

Overordnet set har Montalcino et middelhavsklima og vækstsæsonen kan typisk karakteriseres af et betydeligt antal solrige dage ledsaget af kølige nætter. Dette sikrer en jævn modning af druerne og kompleks smagsudvikling. Montalcino's landskab har bakker med højder fra 120-650 meter og områdets forskellige geografiske påvirkninger skaber en heterogen jord. Det er denne mangfoldighed, som resulterer i ganske dramatiske mikroklimaer, der varierer mellem de forskellige vinmarksområder afhængigt af deres eksponering. Druer, som dyrkes på de nordlige skråninger, har tendens til at modnes langsommere, hvilket resulterer i livligere stilarter af vin. På de sydlige og vestlige skråninger udsættes druerne dog for mere intens sollys og kølige havbriser, hvilket resulterer i mere komplekse og kraftige vinstile. Reguleringerne for Brunello di Montalcino DOCG kræver ligeledes, at Brunello-vin naturligvis fremstilles af 100% Sangiovese. Derudover skal en Brunello ældes i mindst fem år; to af disse år skal tilbringes i egetræ og minimum fire måneder skal tilbringes i flaske inden den kommercielle frigivelse. Riserva-varianten skal derimod ældes i minimum seks år; to år i egetræ og mindst seks måneder i flasken. Siden 1960 er antallet af producenter, som fremstiller denne højkvalitets rødvin steget fra 11 til omkring 200 og blandt disse er naturligvis Poggio Antico. 

Ratings:

Robert Parker's Wine Advocate: 95 point

James Suckling: 95 point

Druer: 

Indhold: 

75 cl.