Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
2.499,00 kr.
Il Caggio er en lille vinproducerende ejendom i Chianti Classico, som drives af den velkendte Mazzei-familie, der har produceret vin i Toscana gennem næsten 600 år. Il Caggio er familiens nyeste projekt og den pragtfulde vinejendom løfter Chianti Classico-regionen til nye niveauer. Efter næsten et årti bestående af hårdt arbejde og dedikation, er det lykkedes familien at producere en fremragende nye cuvée: IPSUS. Dette er en enkelt vinmarks-Sangiovese, som tager det bedste af Toscana og omdefinerer enhver forudfattet forestilling omkring, hvad der er muligt i Chianti Classico. IPSUS frigives udelukkende i exceptionelle årgange og er en ny tilføjelse til en meget begrænset gruppe af vinøse ikoner fra Toscana. Den spektakulære 2015 vintage er Il Caggio's indviende udgivelse.
IPSUS har en fremtrædende kraft, der repræsenterer sin egen unikke terroir, Il Caggio. Fine og silkeagtige tanniner kombineres med røde bær, kirsebær og aromaerne af blodappelsinskal. Antydninger af violet, roser og lavendel er krydret med delikate krydderier og knuste sten. Med sin tæt såret tekstur og lange samt krydret finish, er IPSUS en elektrificerende vin. IPSUS har et stort lagringspotentiale; den er uendeligt spændende og vil ikke ophøre med at fornøje dig. Denne vin har mod med et strejf af arrogance og sjælen af en drømmer. IPSUS skubber grænserne for toscansk vinfremstilling. IPSUS 2016 er kun denne vins anden udgivelse nogensinde.
Vinmarksareal:
Il Caggio er en middelalderlig landsby i sit eget unikke paradis og omgivet af bølgende bakker prydet med Sangiovese-vinstokke. Denne pragtfulde ejendom er fødestedet for Mazzei-familiens nye vin IPSUS, som er i fuldstændig harmoni med dens territorium og demonstrerer distinktiv proveniens samt en uforglemmelig smag. Il Caggio ligger mellem 320-350 meter over havets overflade og har de perfekte egenskaber til at producere en spektakulær Sangiovese. Jorden er hovedsageligt bestående af lerskifer blandet med kalkholdig mergel og alberese stenfragmenter; en blanding der egner sig perfekt til den indfødte Sangiovese. Vinmarkerne har en 150° eksponering sydøstlig sydvest med et middelhavsmikroklima. Denne særlige eksponering og klima er perfekt til dyrkning af fremragende vinstokke, mens god ventilation og lav luftfugtighed hjælper med at beskytte dem mod sygdomme. Indenfor Il Caggio's 150 hektar findes den 6,5 hektar himmelske enklave "Clos", hvis vidunderlige vinstokke er indbegrebet af Il Caggio og reflekterer renheden samt roen af naturen omkring ejendommen. Siden 2006 har hver årgang af Il Caggio været dedikeret til at afsløre terroirens distinktive karakter, perfekte balance og formidable personlighed.
Clos - vinmarksareal:
Ædel af natur: Kærlighed til miljøet og respekt for landjorden, parret med fremskridt inden for bæredygtighed, kommer naturligt til Mazzei-familien. På Il Caggio hersker følgende tilgang til naturen: "nature gives everything to us as well as the rhythm, we would be foolish not to listen to its sound. We’ve been here for over 25 generations with total devotion to our land; we are only the keepers and it's our duty to hand it with care to the generations to come". Et eksempel på familiens dedikation til naturen er følgende: Mazzei-familien har anvendt deres over 600 års erfaring inden for dyrkningen af fornem Sangiovese til at igangsætte et eksperimentelt økologisk program med fokus på plantens immunsystem, hvorved øget immunitet induceres ved hjælp af naturlige midler. Med Il Caggio-ejendommen bygger familien yderligere på dette og forfølger bæredygtigt landbrug med det formål at garantere stabiliteten af økosystemet. Takket være skoven, vinmarkerne, plantagerne, olivenlunde og dækafgrøderne på ejendommen, optager Il Caggio fem gange mere CO2, end den udsender. Dette komplementeres af den eksklusive brug af grøn gylle, der er designet til at øge indholdet af organiske stoffer i jorden og samtidig berige agroøkosystemets biodiversitet. Vinmarkerne består af kantformede terrasser, der reducerer erosion og er tro mod arven af det lokale landskab.
Vinfremstilling: Il Caggio er i spidsen af italiensk vinfremstilling og er en vingård, der bygger sine principper på det naturlige såvel som moderne. Terroirens potentiale maksimeres takket være ekstremt præcise vinifikationsmetoder, hvor forskellige kloner eller vingårdsplots vinificeres separat. Samtidig har vingården en klassisk/traditionel tilgang til vinfremstilling, da maceration og aldring foregår omhyggeligt i egetræstønder. Dog benytter Giovanni Mazzei ikke en specifik opskrift i forhold til vinfremstilling, men trækker på sin erfaring og følger i stedet en række principper såsom mindst mulig indgriben og stræber efter, at hver vintage skal blive bedre end den forrige. Vineriets skønhed kan findes i dets enkelhed; det er bygget med det formål at undgå forstyrrelse af frugten og for at forfølge renheden af denne sjældne Sangiovese-klon.
De røde sten der findes i væggene af Il Caggio, afspejler Toscanas sjæl og mindes Leonardo da Vinci's fantastiske "sanguigna" (røde kridt) tegninger. Den unikke røde farve afspejles i kapslen på hver IPSUS-flaske som en hyldest til genialiteten af Il Caggio's omgivende land.
Il Caggio er beliggende i Italien, som er et af de største vinproducerende lande og eksporterer mere vin end noget andet land i verdenen. Vin fra Italien inddeles i fire klassifikationskategorier: Vino de Tavola (VdT), Indicazione Geografica Tipica (IGT), Denominazione di Origine Controllata (DOC) og Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG). Vino de Tavola er den laveste kategori og betyder bordvin på italiensk. Vine i denne kategori må ikke bære nogen årsangivelse og er typisk dagligdagsvin, som de lokale drikker. Det var tidligere almindeligt, at også luksusvine, som overskred rammerne for de højere kategorier, blev kategoriseret som VdT vine. Således opstod begrebet supertoscanere, da en Vino de Tavola dermed kunne være langt dyrere og af højere kvalitet end de bedste DOCG vine. Denne funktion har kategorien IGT i dag overtaget. Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene er her mindre begrænsede end til DOC el. DOCG vine. Som sagt tilhører mange af Italiens topvine denne kategori, da de er fremstillet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOCG eller blot fordi producenten ønsker, at give indtrykket af en individualistisk supervin. DOC (Denominazione di Origine Controllata) opstod i 1963 og en DOC-vin skal opfylde en række krav i forhold til geografisk område, druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte. Dog ønsker mange ikke at benytte dette system, da de mener, at det er for rigidt. Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG) opstod ligeledes i 1963 og skulle dække over de absolut bedste vine fra Italien. Som navnet antyder, kontrollerer såvel som garanterer denne kategori umiddelbart kvaliteten af en vin og en smagskomite, skal godkende vinene. De første fire vine som blev tildelt DOCG-status var Barolo, Barbaresco, Chianti og Brunello di Montalcino. Disse vine er i dag fortsat nogle af Italiens bedste og mest eftertragtede vine. Men i denne kategori findes også mindre gode vine og dermed garanterer DOCG ikke nødvendigvis altid vinens kvalitet i praksis. Generelt findes de bedste i italienske vine i bjergområderne, hvor vinstokkene gror på skråninger. Dette gælder især i Piemonte og Toscana, som kvalitetsmæssigt også lægger helt i front, når det gælder italiensk vin.
Toscana, hvor Il Caggio-vinene produceres, er beliggende i det centrale Italien. Vinproduktion har været en del af Toscana i mere end 3000 år og haft en stor indflydelse på regionens kultur. Oprindelsen af vinfremstilling i Toscana kan dateres tilbage til den etruskiske civilisation, som bosatte sig i regionen i det 8. århundrede f.Kr. og bragte vinstokke fra Asien med sig. Andre hævder derimod, at landskabet i forvejen var stærkt beplantet med vilde druer, da etruskerne bosatte sig i området. Ikke desto gjorde etruskerne gradvist vindyrkning til en central del af Toscanas landbrug, hvilket efterhånden førte til salg af vinranker til markeder hinsides havet og dermed kickstartede de en af de største bidragsydere til Italiens økonomi i dag. Efter det etruskiske herredømme ankom grækerne og på dette tidspunkt var Toscana fuldstændig dækket af vinranker. Dermed navngav grækerne området Enotria, som betyder vinland. Dog bukkede grækerne under for romerne i det 1. århundrede, som derefter begyndte at etablere adskillige byer i Toscana såsom Lucca, Siena, Pisa og Florence. Den romerske dominans medbragte store fordele; i de yderst velegnede områder var vinproduktionen fremragende og en æra karakteriseret af velstand begyndte. Efter nedgangen af det romerske imperium i middelalderen begyndte købmænd fra Siena systematisk at plante vinmarker i de indre regioner. Ligeledes tilskyndede og fastholdte fremkomsten af kristendommen også vinens betydning ved at bruge den som et helligt middel til tilbedelse. Kirkefædre, munke og præster begyndte nemlig at systematisk plante vinmarker rundt om kirkerne såvel som klostrene og i de indre regioner. På forudsigelig vis fortsatte vinproduktionen i Toscana med at vokse og i 1710 blev den første flaske af lokal vin afsendt på tværs af de toscanske grænser, som blev et øjeblikkeligt hit. Da anden verdenskrig ramte, havde det en negativ effekt på vinproduktionen i Toscana og tiden efter anden verdenskrig kan dermed karakteriseres som en genopbygningsperiode, hvorunder den toscanske vinproduktion hovedsageligt fokuserede på kvantiet fremfor kvalitet. Det var også i denne periode, at mange af regionens store vinejendomme, som historisk set havde været ejet af lokale adelige, blev solgt til ikke-toscanere. Heldigvis gennemgik vinregionen i 1970erne og 80erne en genfødsel, som banede vejen for de regionale premiumkvalitetsvine, der i dag er verdensberømte.
I dag er Toscana en af de største, vigtigste og mest kendte vinregioner i Italien. Toscanas vinproduktion består af 80% rødvin og regionens mest beplantet druesort er uden tvivl Sangiovese, som er hovedsorten i Toscanas mest berømte vine. Regionen er ansvarlig for den tredjestørste produktion af DOC/DOCG vine i Italien efter Piemonte og Veneto: syv DOCG'er og hele 41 DOC'er producerer toscansk vin i topklasse. Ydermere findes der i Toscana (og Italien generelt) som sagt luksusvine, som ved deres udgivelse overskred eller fortsat i dag overskrider rammerne for de høje klassifikationskategorier. Disse er derfor kategoriseret som IGT-vine og kaldes supertoscanere, da de kan være nogle af Italiens bedste. Supertoscanere er typisk en lokal version af den klassiske Bordeaux-stil blanding med Cabernet Sauvignon, Merlot & Syrah (og indimellem Cabernet Franc). Toscana har en størrelse på 23.000 kvadratkilometer, hvoraf 63.500 hektar er beplantet med vinstokke og de vigtigste vindyrkningsområder inkluderer Chianti, Montalcino, Montepulciano samt den toscanske kyst. Samlet set kan regionens klima beskrives som et mildt middelhavsklima med varme, solrige somre og milde, regnfulde efterår samt vintre. Små variationer i klimaet er et resultat af geografisk placering, men generelt kan regionens landskab karakteriseres af bjerge/bakker og størstedelen af vinmarkerne ligger 150-500 meter over havets overflade. Dermed får druerne rigelig sol og nyder godt af en stor forskel på dagsklima samt natteklima. Temperatursvingningerne mellem dag og nat medfører nemlig, at druerne bedre bevarer deres syre såvel som aroma. Samtidig grænser Toscana op ad det Tyrrhenske hav, hvilket bringer kølige briser ind over de mest kystnære regioner.
Mere specifikt fremstilles Il Caggio-vin i Chianti Classico regionen, der ligger mellem Firenze og Siena. Denne region er skabt af mange århundredes historie og kontinuerlig udvikling. Det var den etruskiske civilisation (folkeslag i Toscana fra 800 f.Kr.-300 f.Kr.), som introducerede vinstokken og gav liv til vinproduktionen i dette område. Efter det etruskiske herredømme overtog romerne styringen over Chianti Classico og den romerske dominans medbragte store fordele. I de yderst velegnede områder var vinproduktionen fremragende og en æra karakteriseret af velstand begyndte for Chianti Classico. Regionen betragtes dermed af mange som værende fødestedet for den toscanske vinfremstilling. Chianti Classico's grænser blev dog først trukket i det 13. århundrede: op gennem middelalderen havde Firenze og Siena kæmpet om kontrollen over den nuværende Chianti Classico zone i næsten 2 århundreder. De besluttede sig endelig at sætte en stopper for denne strid og afvikle grænserne mellem dem via en konkurrence. På en bestemt dag ville to riddere blive vækket af galen fra en hane ved daggry, ride fra deres hjemby mod modstanderens by og grænsen ville blive trukket på det stod hvor, at de mødtes. Siena havde udvalgt en hvid hane og havde i dagene op til behandlet den med alle mulige bekvemmeligheder. Firenze havde derimod valgt en sort hane, som de placerede i et ubehageligt bur og sultede i flere dage. På selve dagen var den sorte hane desperat sulten og galede længe forinden daggry. Den florentinske ridder fik dermed et forspring og de to riddere mødtes derfor kun et par få kilometer uden for Siena - grænselinjerne blev her trukket. Således tilhører størstedelen af Chianti Classico nu Firenze og sidenhen har den sorte han været et symbol for regionen.
Grænserne for regionen blev dog først officielt defineret i 1716 af Cosimo III de' Medici (storhertug af Toscana). På dette tidspunkt kunne en vin sælges med Chianti-mærkatet hvis blot, at druerne var plukket inden de nu fastlagte grænser. Heldigvis eksperimenterede Baron Bettino Ricasoli i den sene halvdel af 1800-tallet med regionens druer og eftersøgte den perfekte blanding til at producere højkvalitets-vin. Dette lykkedes i 1872; den første opskrift på Chianti-vin var skabt og fremhævede vigtigheden af Sangiovese-druen. Som følge af dette blev vinene fra området med konsistente, da folk brugte den "korrekte" variation af druer. I det tidlige 20. århundrede kunne produktionen ikke længere tilfredsstille den stigende efterspørgsmål på markedet. Dette resulterede i, at "Chianti-vin" begyndte at blive fremstillet uden for regionens afgræsninger. Af denne grund indgik 33 producenter i et samarbejde og grundlagde i 1924 Italiens ældste konsortium af vinproducenter. Deres mål var at beskytte kvaliteten såvel som arven af original Chianti-vin og dets historiske oprindelseszone. Den sorte hane var ligeledes symbolet, som blev valgt til at repræsentere "Consorzio Vino Chianti Classico". Dette bar frugt og Chianti blev i 1932 anerkendt med eksklusiv status samt tildelt betegnelsen "Classico" for at skelne den originale Chanti-vin fra andre vine produceret uden for territoriet. Derudover modtog Chianti Classico i 1967 DOC status og de tilladte druer var løst baseret på Ricasoli's opskrift: en Sangiovese-baseret blanding med 10-30% Malvasia og Trebbiano. I samme årti opstod endnu en udfordring for regionen: Chianti Classico's stigende popularitet førte til en stor efterspørgsel og et skift i produktionen. Vinerier begyndte at begyndte at øge andelen af hvide druer i blandingen og dette øgede kvantiteten af vin produceret, men forværrede kvaliteten. Priserne faldt og regionen fik dermed et omdømme for undervældende, masseproducerede vine. Bastflasken blev et symbol på disse vine fra Chianti Classico, som ironisk nok blev kaldt "fiascos".
Kort efter i 1970erne opstod Supertoscanere som et resultat af, at oprørske og kvalitetsbevidste vinproducenter begyndte at eksperimentere med ikke tilladte druetyper i et forsøg på at genvinde regionens ry for kvalitet. De brugte fortsat Sangiovese som base, men i stedet for hvide druer tilføjede de Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. Disse vinproducenter fik deres vine mærket med "Vino de Tavola" (en klassifikation der som regel blev givet til vinene af den laveste kvalitet), udelukkende grundet deres brug af de uautoriserede druer. For disse vine var nemlig af høj kvalitet og efterhånden blev Chianti Classico's regler tilpasset til at reflektere denne moderne vinfremstilling; en vis procentdel af de internationale druer blev tilladt (dog forsat med Sangiovese som dominanten i blandingen). I 1984 blev Chianti Classico opgraderet til DOCG - det højeste niveau af kvalitetsanerkendelse for italienske vine. Dog var Chianti Classico fortsat en del af Chianti-regionen og blev først i 1996 et selvstændig DOCG-område. Samme år blev 100% Sangiovese druer tilladt under Chianti Classico regionens produktionsreguleringer og i 2006 blev reguleringerne ændre til, at kun sorte druer til Chianti Classico var nu tilladt. Dermed skal hver Chianti Classico-vin indeholde mindst 80% Sangiovese og de resterende 20% skal være godkendte lokale eller internationale sorter. Hvis en Chianti Classico-vin bærer navnet Riserva betyder det, at den er en absolut topkvalitetsvin og opfylder følgende krav: Aldring i mindst to år i tønder/på fade af egetræ og yderligere tre måneder i flaske samt har et alkoholindhold på mindst 12,5%. Efter mange årtiers raffinement, er mange af vinene fra Chianti Classico bedre end de nogensinde har været og regionens ry oplever derfor kun en positiv udvikling.
Wine Spectator: 98 point
100% Sangiovese
75 cl.
