Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Castello Banfi er et prisvindende familieejet vinslot i Toscana vinregion, som er blevet anerkendt over hele verden for sin dedikation til italiensk vinfremstilling. Vinslottet er adskillige gange blev udnævnt som årets vinproducerende ejendom og hæver bestemt standarderne inden for italiensk vinfremstilling. Castello Banfi Brunello di Montalcino DOCG årgang 2014 har fra de respekterede vinanmeldere Robert Parker og James Suckling modtaget flotte 91 og 92 point. Vinen er en elegant og afbalanceret Brunello, kendetegnet ved en sød, rig og kompleks aroma af frugtsyltetøj. En vin med en god struktur, der er godt afbalanceret af en god blødhed og surhedsgrad i eftersmagen. Ekstremt vedvarende med fremragende aldringspotentiale.
Castello Banfi vinslot ligger på de sydlige bakker i Montalcino og strækker sig over et område på 2830 hektar, hvoraf en tredjedel er dedikeret til en konstellation af enkelte vinmarker. Jordbunden hvoraf Castello Banfi Brunello fremstilles er ekstremt rig og ensartet, struktureret med ler og kalk, hvilket favoriserer de optimale vækstbetingelser for vinstokkene og kompleksiteten i rødvinen. På vinmarkerne dyrkes de to traditionelle sorter fra området Sangiovese samt Moscadello og vinstokkene er plantet til en densitet på 2400 hektar til 5500 pr. hektar. Området omkring ejendommen kendetegnes ved stor udsættelse for sol og briser samt ved regn primært om efteråret. Her hersker også et tempereret klima med dramatiske variationer mellem dagstemperaturer og nattetemperaturer, hvilket giver druerne mulighed for, at modnes fuldt ud under optimale forhold.
Castello Banfi praktiserer både bæredygtig vindyrkning- og fremstilling. Banfi er tilhænger af bæredygtighed som et omfattende koncept, der skal involvere alle faser i produktionskæden. På vinslottet menes det nemlig, at succes skal efterfølges af respekten for miljøet og folks velvære. Banfi har siden dets oprindelse altid længtes efter, at være i harmoni med det nærmeste miljø gennem en rationel anvendelse af naturlige ressourcer og kærligheden til selve miljøet, lige fra vinmarkerne til det endelige produkt, vinen. Derfor har Banfi virksomheden etableret en intregreret process, der tager højde for tre væsentlige faktorer: Hver handling skal være socialt retfærdig, miljøsikker og økonomisk gennemførlig på samme tid.
Vinslottet, der er designet til at beskytte druens integritet og rigdom, anvender avanceret teknologi, som et resultat af den revolutionerende teknisk forskning og innovation. Selve vinfremstillingsprocessen foregår således, at druerne selekteres omhyggeligt og gennemgår herefter vinifikation i temperaturkontrollerede (27-29 grader) Horizon hybrid rustfrit stål-og trætanke med skinkontakt i 12 til 14 dage. Vinen ældes derefter i mindst 2 år i varierende størrelser af egetræstønder: 20% ældes i 35o liters tønder og de resterende 80% ældes i 60 samt 90 hektoliters tønder. Det er her, at vinen forædler dens mest karakteristiske træk: styrke, elegance og lang levetid. Vinen ældes i yderligere 8 til 12 måneder i flaske før dens frigivelse.
Vinene fra Banfi er dermed et resultat af en lidenskab og kærlighed til unikke terroir, kontinuerlig forskning samt den intime viden om forskellige territorier. Den høje kvalitet skyldes muligheden for, at benytte tidstestede og respekterede teknikker med innovative løsninger i både vinmarkerne og på vinslottet.
Castello Banfi blev grundlagt i 1978 af de italienske-amerikanske brødre, John og Harry Mariani, sønner af Francesco Mariani og Ambrosia Banfi. Castello Banfi er navngivet efter de to brødres moder, men hed oprindeligt Poggio alle Mura og blev bygget i sin nuværende form i 1438 nær floderne Orcia og Ombrone. Det gennemgik en omfattende renovering med de to brødre i spidsen, som en følge af skaderne påført under 2. verdenskrig. Fra begyndelsen var de to brødres mål, at skabe en "state of the art" vinproducerende ejendom med den mest avancerede videnskab i vinmarkerne til produktion af premium vin. Familien Mariani havde nemlig været involveret i vinimport- og distribution siden 1919 og havde derfor erfaring indenfor området. Ezro Rivella, en af italiens mest fremtrædende ønologer, udtalte også, at ejendommen på grund af jordens rigdom og den priviligerede mikroklimatiske position, ville have stor kapacitet til udvikling. Brødrene indgik et samarbejde med Rivella og kombinerede respekt for tradition samt miljø med den nyeste forskning og arbejdspraksis. På denne vis etablerede de Banfis omdømme og bidrog til, at omdanne Toscana regionens vine i løbet af en imponerende kort periode. Castello Banfi er i dag den største sammenhængende vingård i Europa og ledes i dag af grundlæggernes barnebarn, Cristina Mariani-May, som er præsident og administerende direktør. Hendes far, formand Emeritus Dr. John F. Mariani, er rådgiver for eksekutivkomitéen og medlem af firmaets rådgivende bestyrelse.
Ydermere er vinslottet adskillige gange blevet kåret som "International Winery of the Year" og en række projekter, baseret kontinuerlig forskning, er udført på Castello Banfi. Blandt disse er kloningsforskningen af Sangiovese og forskning af sammensætningen og aldringen af træ til tønder - spiller en stor rolle i aldringen af vin. Derudover blev vinslottets "Horizon" mikrovinifikationsområde, som indebærer at skabe et vinproduktionsområde inden for et allerede eksisterende vinproduktionsområde, udtænkt samt udviklet hos og af Banfi. Dette projekt består af en serie af hensigtsmæssige løsninger på højt niveau, der er iværksat for at forbedre hver fase af vinfremstillingen.
Villa Antinori Rosso vine produceres i en af Italiens vigtigste vinregioner, Toscana. Italien er et af de største vinproducerende- og eksporterende lande i hele verdenen. Vin fra italien inddeles i fire klassifikationskategorier: Vino de Tavola (VdT), Indicazione Geografica Tipica (IGT), Denominazione di Origine Controllata (DOC) og Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG). Vino de Tavola er den laveste klasse og betyder bordvin på italiensk. Vine i denne kategori må ikke bære nogen årsangivelse og er typisk dagligdagsvin, som de lokale drikker. Det var tidligere almindeligt at også luksusvine, der overskred rammerne for de højere kategorier, blev kategoriseret som VdT vine. Her opstod begrebet supertoscanere, da en Vino de Tavola dermed kunne være langt dyrere og af højere kvalitet end de bedste DOCG vine. Denne funktion har kategorien IGT i dag overtaget. Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene er her mindre begrænsede end til DOC el. DOCG vine. Som sagt er mange af Italiens top vine IGT vine fordi, at de er fremstillet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOCG eller blot fordi producenten ønsker, at give indtrykket af et individualistisk supervin. DOC opstod i 1963 og en DOC-vin skal opfylde en række krav i forhold til geografisk område, druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte. Men mange ønsker ikke, at benytte dette system, da de mener, at det er for rigidt. Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG) opstod også i 1963 og skulle dække over de absolut bedste vine fra Italien. Som navnet antyder, skal denne kategori kontrollere samt garantere kvaliteten af vinen og en smagskomite godkender vinene. De første fem vine der blev tildelt DOCG, var Barolo, Barbaresco, Chianti, Brunello di Montalcino. Disse vine er stadig i dag nogle af Italiens bedste og mest eftertragtede vine. Men der findes i denne kategori også mindre gode vine og dermed garanterer DOCG ikke altid vinens kvalitet i praksis. Generelt findes de bedste i italienske vine i bjergområderne, hvor vinstokkene gror på skråninger. Dette gælder især i Piemonte og Toscana, som kvalitetsmæssigt også lægger helt i front, når det gælder italiensk vin. Disse to regioner repræsenterer sammen de fire vintyper Barolo, Barbaresco, Brunello og Chianti, som er blandt verdenseliten.
I Toscana er 80% af al vin der produceres rødvin og Toscana vinregion står også for den tredjestørste produktion af DOC/DOCG vin i Italien, efter Piemonte og Veneto. Toscana har syv DOCG'er, som producerer vin i topklasse og de mest kendte er Chianti, Brunello de Montalcino og Vino Nobile de Montepulciano. Toscana har også 29 DOC'er, som også producerer kvalitetsvin. Toscanas primære drue og stolthed er Sangiovese, som netop i Toscana yder sit absolut bedste grundet det ideelle klima. Toscanas landskab er nemlig præget af bjerge/bakker og størstedelen af vinmarkerne ligger 150-500 meter over havet. Dermed får druerne mere sol og nyder godt af forskellen på dagsklima og natteklima. Temperatursvingningerne mellem dag og nat gør nemlig, at druerne bedre bevarer deres syre og aroma. Sangiovese druen er generelt også den mest plantede druesort i hele Italien.
Mere specifikt produceres Brunello di Montalcino vin i byen Montalcino, som ligger i den sydlige del af Toscana. Sangiovese druen, hvoraf Brunello-vin produceres, trives fremragende i Montalcinos varme samt tørre klima og giver en mere fyldig vin end noget andet sted i Toscana. I Montalcino har der været dyrket vin siden romertiden, men til en landbrugsudstilling i 1865 blev en Sangiovese vin introduceret. Denne blev kaldt "Brunello", hvilket løst oversat betyder "den lille mørke" og vinen blev mødt med stor interesse fra omverdenen. Selvom Brunello di Montalcino var blandt de første vine, der blev tildelt DOCG prædikatet, var vine fremstillet på 100% sangiovese druer på dette tidspunkt stadig et særsyn i Toscana regionen. Dette gælder dog ikke i dag, hvor dyrkningsarealet for Sangiovese druen siden 1960 er steget fra 60 hektar til 2100 hektar med 364 vinproducerende ejendomme bag sig. En af disse er Banfi vinslot, der ligger ved sammenløbet af floderne Orcia og Ombrone samt strækker sig langs de sydlige skråninger af bydelen Montalcino. Vinslottet fremstiller fantastiske Brunello årgange af yderst høj kvalitet og har gjort ligeledes siden 1978.
James Suckling: 92 point
Robert Parker: 91 point
100% Sangiovese
75 cl.