Antinori Tignanello 2019

Antinori Tignanello 2019

"Lovely is the word", udtaler den amerikanske vin anmelder James Suckling, om denne fantastiske vin fra Toscana.

Tignanello 2019 er en poleret og elegant vin med masser af lys bærfrugt, kirsebær, tørret mynte, solbær, blodappelsin, tobak, jern, egetræ og rusten jord. Ganen er mere kompakt og strømlinet.

Det er en vin til vin kælderen og de næste 25 år, hvis du kan modstå fristelsen. Skal den nydes omgående, bør den stå minimum en times tid, åbnet.

Familien Antinori har i mere end seks århundrede været engageret i vinfremstilling og gennem årene opbygget en imponerende arv. Tilknyttet familiens navn er adskillige pragtfulde ejendomme i Italiens bedste områder og en række enestående vine af yderst høj kvalitet. Antinori er dermed både en af de ældste og mest respekterede vinfamilier i Italien. Ligeledes er tradition, intuition og passion de tre drivkræfter, der etablerede familiens virksomhed Marchesi Antinori som en af de største samt vigtigste producenter af italiensk elitevin. Blandt virksomhedens juveler er Tenuta Tignanello, en skøn ejendom i hjertet af Chianti Classico, og her produceres den banebrydende rødvin Tignanello, men udelukkende i gunstige årgange.

Vinmark og vinfremstilling: 

Vinmark: Tenuta Tignanello-ejendommen ligger i hjertet af Chianti Classico i de bølgende bakker mellem Greve- og Pesa-floddalene. Den strækker sig over et areal på 319 hektar, hvoraf omkring 130 hektar er dedikeret til vinstokke og dette vinmarksareal er opdelt i mindre parceller. To af ejendommens fineste perler og mest værdifulde vinmarker er beliggende på den samme bakke i en højde af 350-400 meter over havets overflade, nemlig Tignanello og Solaia. Jordbunden, der oprinder fra Pliocæn- perioden, er rig på marine fossiler med vener af ler, kalkholdig sten og mergel. Vinstokkene nyder godt af betydelige temperaturudsving mellem dag og nat; varme temperaturer i løbet af dagen og kølige aftener gennem hele vækstsæsonen. Alle disse ovenstående faktorer giver kombineret druerne deres unikke egenskaber. Druerne dyrket på vinmarkerne inkluderer Sangiovese og Cabernet Sauvignon samt Cabernet Franc, som fuldt ud er i stand til at udtrykke områdets distinktive karakteristika. Ejendommens to signaturvine, Solaia og Tignanello, fremstilles af disse vinmarker og er af den internationale presset blevet defineret som "among the most influential wines in the history of Italian viticulture". Specifikt Tignanello-vinmarken er et parcel på 57 hektar bestående af en kalkholdig stenjord med "alberese" (mergelkalksten) og mergel. Derudover er denne pragtfulde vinmark beliggende i en højde af 350-400 over havets overflade og har en sydvestlig eksponering.

Vinfremstilling: Vækstsæsonens klimatendenser udfordrede folkene hos Antinori til at være fokuserede og flittige i både vinmarken under høstaktiviteterne og når druerne blev bragt til kælderen. Her var sorteringsoperationerne og de indledende vinfremstillingsprocesser afgørende for at opnå optimale resultater. Under gæringen i afskårne koniske tanke blev hver most macereret på skindene og dermed blev der lagt særlig vægt på at bevare aromaer, ekstrahere farve samt tilskynde eftertragtede tanniner, som er smidige og elegante. Omstikning blev udført efter rigoristisk daglig prøveudtagning og smagning. Så snart vinen var adskilt fra skindene, blev den overført til små egetræstønder, hvor malolaktisk gæring fandt sted og fremhævede aromatisk finesse samt kompleksitet. Herefter fik vinen lov til at ældes i omkring 14-16 måneder i franske og ungarske egetræstønder, i en kombination af nye og andenfyldte tønder. Efter denne indledende ældningsperiode blev den endelige blanding udført og vinen afsluttede derefter dens tønde-ældning.

Historien om Antinori familien og Tenuta Tignanello/Tignanello:

Familiehistorie: Rinuccio de Antinori var det første medlem af Antinori familien, hvor det blev registreret i historien, at han producerede vin og arbejdede fra slottet Castello do Combiate i Toscana. Hans vine begyndte at få et vis omdømme i slutningen af 1100-tallet, men Castello do Combiate blev desværre ødelagt og familien var tvunget til at komme videre. I 1385 blev Giovanni di Piero Antinori medlem af ”Arte Fiorentina dei Vinattieri”, Firenze 's forenede vinavlere. Den vin som familien dyrkede begyndte at stige i popularitet og familien begyndte at opbygge en vis formue. Dette banede også vejen for, at efterkommer Alessandro Antinori kunne blive en af de rigeste mænd i Firenze. Han købte et palads og navngav det Palazzo Antinori, som siden da har fungeret som familiens private hjem og blev i 1957 også hjemsted for Cantinetta Antinori, familiens historiske restaurant og vinbar. Omkring det 20. århundrede var Antinori familien en af de mest respekterede i landet og ved århundredeskiftet købte Piero Antinori en række vinmarker i Chianti Classico regionen, heriblandt 47 hektar på Tignanello ejendommen hvor, at vinen af samme navn blev produceret af Pieros søn Niccolo Antinori. Tignanello indeholdte druesorter fra Bordeauxregionen og dette resulterede i en skandale i 1920erne. Men Antinori familien var ikke bange for, at ændre de traditionelle metoder i regionen selvom, at traditionalister var rasende. Vinen steg kun i popularitet og bidrog til familiens fremtrædende omdømme. Under samme periode begyndte Niccolo også, at eksperimentere med nye blandinger, tønder, lagringsteknikker og dette markerede en innovationsperiode, som hans søn Piero var ivrig for at føre videre ind i 1970erne. Tignanello vinen blev, grundet dens indhold af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, frataget muligheden for, at modtage Chianti Classico appellations-mærkatet. Af samme grund ses vinen ofte som udgangspunktet for skiftet fra traditionelle holdninger til en mere moderne æra. For da DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita - Italiens højeste klassifikation og et system som "kontrollerer" produktionsmetoder og "garanterer" kvaliteten af vinen), ændrede sine klassificeringsregler og nye varianter af Chianti-vin, som Tignanello, fik mulighed for at modtage Chianti Classico appellations-mærkatet, valgte familien Antinori at fortsætte med at sælge og distribuere vinen foruden.

Antinori familienavnet har dermed en prestigefyldt historie indenfor vinproduktionen. Familien er en af de ældste vinproducerende familier i Italien og familievirksomheden Marchesi Antinori's historie strækker sig over 26 generationer. Marchese Antinori har i dag adskillige vingårde i både Italien såvel som resten af verdenen og en samlet produktion på adskillige millioner flasker. Virksomheden drives af Marchese Piero Antinori samt hans tre døtre Albiera, Allegra og Alessia, der aktivt deltager i vinproduktionen og skal lede virksomheden ind i fremtiden. Albiera har allerede overtaget rollen som præsident for virksomheden efter sin far og Marchese Piero Antinori er blevet ærespræsident. Familien Antinori var som sagt banebrydende og Marchesi Antinori er fortsat en moderne virksomhed, hvor der tages innovative såvel dristige beslutninger og eksperimenteres. Som Marchese Piero Antinori siger: "Ancient family roots play an important part in our philosophy, but they have never hindered our innovative spirit." Det væsentligste princip for Antorini familien er nemlig en kontinuerlig søgen efter endnu højere kvalitetsstandarder samtidig med at opretholde den størst mulige respekt for traditioner såvel som miljø.

Historien om Tenuta Tignanello/Tignanello: Historien om Tenuta Tignanello kan dateres tilbage til 1346, da ejendommen tilhørte familien Buondelmonti; en adelig familie som ejede en stor del af jorden i Valle della Pesa. I 1500-tallet blev en herregård og de historiske kældre bygget på ejendommen, som fortsat kan ses på Tenuta Tignanello i dag. I det 17. århundrede overtog en kadetfilial af Medici-familien ejendommen og navngav den Fonte dei Medici. I midten af 1800-tallet erhvervede familien Antinori ejendommen. "Carocci", en historisk-kunstnerisk guide til byen San Casciano Val di Pesa, beskrev i 1892 Tignanello-gården og dens omfattende vinmarker som en af ​​de højeste og mere maleriske lokaliteter i hele territoriet. Tignanello-vinen, oprindeligt kaldt "Chianti Classico Riserva Vigneto Tignanello", blev produceret for første gang af et enkelt parcel i 1970. Dengang bestod blandingen af 20% Canaiolo, 5% Trebbiano og Malvasia, begge hvide druer, og vinen blev lagret i små egetræstønder. I 1971 blev vinen til en toscansk rød bordvin fremfor en Chianti Classico og navngivet Tignanello. Etiketten til denne fremragende vin blev i 1974 designet af Silvio Coppola, en vigtig italiensk grafisk designer og indretningsarkitekt, til frigivelsen af Tignanello 1971. Samtidig besluttede Marchese Piero Antinori at få sin far, Niccolò Antinori, til at underskrive etiketten som et symbol på anerkendelse for hans fars tillid til ham. Et år senere i 1975 blev Tignanello en af de første vine i Chianti Classico-regionen, som eliminerende procentdelen af hvide druer fra dens blanding og senere blev 1982-blandingen den endelige, som fortsat benyttes i dag. Yderlige faktorer som gør Tignanello til en imponerende og banebrydende rødvin er følgende: Tignanello var den første rødvin, som blev blandet med utraditionelle sorter (specifikt Cabernet) og ligeledes den første Sangiovese, som blev ældet i egetræstønder.

Land, region og område:

Vin fra den berømte vinvirksomhed Marchesi Antinori fremstilles i Italien, som er et af de største vinproducerende lande og eksporterer mere vin end noget andet land i verdenen. Vin fra italien inddeles i fire klassifikationskategorier: Vino de Tavola (VdT), Indicazione Geografica Tipica (IGT), Denominazione di Origine Controllata (DOC) og Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG). Vino de Tavola er den laveste kategori og betyder bordvin på italiensk. Vine i denne kategori må ikke bære nogen årsangivelse og er typisk dagligdagsvin, som de lokale drikker. Det var tidligere almindeligt, at også luksusvine, som overskred rammerne for de højere kategorier, blev kategoriseret som VdT vine. Således opstod begrebet supertoscanere, da en Vino de Tavola dermed kunne være langt dyrere og af højere kvalitet end de bedste DOCG vine. Denne funktion har kategorien IGT i dag overtaget. Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene er her mindre begrænsede end til DOC el. DOCG vine. Som sagt tilhører mange af Italiens topvine denne kategori, da de er fremstillet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOCG eller blot fordi producenten ønsker, at give indtrykket af en individualistisk supervin. DOC (Denominazione di Origine Controllata) opstod i 1963 og en DOC-vin skal opfylde en række krav i forhold til geografisk område, druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte. Dog ønsker mange ikke at benytte dette system, da de mener, at det er for rigidt. Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG) opstod ligeledes i 1963 og skulle dække over de absolut bedste vine fra Italien. Som navnet antyder, kontrollerer såvel som garanterer denne kategori umiddelbart kvaliteten af en vin og en smagskomite, skal godkende vinene. De første fire vine som blev tildelt DOCG-status var Barolo, Barbaresco, Chianti og Brunello di Montalcino. Disse vine er i dag fortsat nogle af Italiens bedste og mest eftertragtede vine. Men i denne kategori findes også mindre gode vine og dermed garanterer DOCG ikke nødvendigvis altid vinens kvalitet i praksis. Generelt findes de bedste i italienske vine i bjergområderne, hvor vinstokkene gror på skråninger. Dette gælder især i Piemonte og Toscana, som kvalitetsmæssigt også lægger helt i front, når det gælder italiensk vin.

Marchesi Antinori's vin 'Solaia' produceres i Toscana, som er beliggende i det centrale Italien. Vinproduktion har været en del af Toscana i mere end 3000 år og haft en stor indflydelse på regionens kultur. Oprindelsen af vinfremstilling i Toscana kan dateres tilbage til den etruskiske civilisation, som bosatte sig i regionen i det 8. århundrede f.Kr. og bragte vinstokke fra Asien med sig. Andre hævder derimod, at landskabet i forvejen var stærkt beplantet med vilde druer, da etruskerne bosatte sig i området. Ikke desto gjorde etruskerne gradvist vindyrkning til en central del af Toscanas landbrug, hvilket efterhånden førte til salg af vinranker til markeder hinsides havet og dermed kickstartede de en af de største bidragsydere til Italiens økonomi i dag. Efter det etruskiske herredømme ankom grækerne og på dette tidspunkt var Toscana fuldstændig dækket af vinranker. Dermed navngav grækerne området Enotria, som betyder vinland. Dog bukkede grækerne under for romerne i det 1. århundrede, som derefter begyndte at etablere adskillige byer i Toscana såsom Lucca, Siena, Pisa og Florence. Den romerske dominans medbragte store fordele; i de yderst velegnede områder var vinproduktionen fremragende og en æra karakteriseret af velstand begyndte. Efter nedgangen af det romerske imperium i middelalderen begyndte købmænd fra Siena systematisk at plante vinmarker i de indre regioner. Ligeledes tilskyndede og fastholdte fremkomsten af kristendommen også vinens betydning ved at bruge den som et helligt middel til tilbedelse. Kirkefædre, munke og præster begyndte nemlig at systematisk plante vinmarker rundt om kirkerne såvel som klostrene og i de indre regioner. På forudsigelig vis fortsatte vinproduktionen i Toscana med at vokse og i 1710 blev den første flaske af lokal vin afsendt på tværs af de toscanske grænser, som blev et øjeblikkeligt hit. Da anden verdenskrig ramte, havde det en negativ effekt på vinproduktionen i Toscana og tiden efter anden verdenskrig kan dermed karakteriseres som en genopbygningsperiode, hvorunder den toscanske vinproduktion hovedsageligt fokuserede på kvantiet fremfor kvalitet. Det var også i denne periode, at mange af regionens store vinejendomme, som historisk set havde været ejet af lokale adelige, blev solgt til ikke-toscanere. Heldigvis gennemgik vinregionen i 1970erne og 80erne en genfødsel, som banede vejen for de regionale premiumkvalitetsvine, der i dag er verdensberømte.

I dag er Toscana en af de største, vigtigste og mest kendte vinregioner i Italien. Toscanas vinproduktion består af 80% rødvin og regionens mest beplantet druesort er uden tvivl Sangiovese, som er hovedsorten i Toscanas mest berømte vine. Regionen er ansvarlig for den tredjestørste produktion af DOC/DOCG vine i Italien efter Piemonte og Veneto: syv DOCG'er og hele 41 DOC'er producerer toscansk vin i topklasse. Ydermere findes der i Toscana (og Italien generelt) som sagt luksusvine, som ved deres udgivelse overskred eller fortsat i dag overskrider rammerne for de høje klassifikationskategorier. Disse er derfor kategoriseret som IGT-vine og kaldes supertoscanere, da de kan være nogle af Italiens bedste. Supertoscanere er typisk en lokal version af den klassiske Bordeaux-stil blanding med Cabernet Sauvignon, Merlot & Syrah (og indimellem Cabernet Franc). Toscana har en størrelse på 23.000 kvadratkilometer, hvoraf 63.500 hektar er beplantet med vinstokke og de vigtigste vindyrkningsområder inkluderer Chianti, Montalcino, Montepulciano samt den toscanske kyst. Samlet set kan regionens klima beskrives som et mildt middelhavsklima med varme, solrige somre og milde, regnfulde efterår samt vintre. Små variationer i klimaet er et resultat af geografisk placering, men generelt kan regionens landskab karakteriseres af bjerge/bakker og størstedelen af vinmarkerne ligger 150-500 meter over havets overflade. Dermed får druerne rigelig sol og nyder godt af en stor forskel på dagsklima samt natteklima. Temperatursvingningerne mellem dag og nat medfører nemlig, at druerne bedre bevarer deres syre såvel som aroma. Samtidig grænser Toscana op ad det Tyrrhenske hav, hvilket bringer kølige briser ind over de mest kystnære regioner.

Robert Parker: 96 Point.

Druer: 85% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc

Indhold: 

75 cl.