Antinori Pian delle Vigne Brunello di Montalcino DOCG, 2011

Antinori Pian delle Vigne Brunello di Montalcino DOCG, 2011

Familien Antinori er en af de ældste og mest respekterede vinproducerende familier i Italien; i mere end seks århundrede har Antinori-familien været engageret i vinfremstilling og gennem årene opbygget en imponerende arv. Tradition, intuition og passion er de tre drivkræfter, der etablerede familiens virksomhed Marchesi Antinori som en af de største samt vigtigste producenter af italiensk elitevin. Tilknyttet familiens navn er adskillige pragtfulde ejendomme i Italiens bedste områder og en række enestående vine af yderst høj kvalitet. Blandt virksomhedens juveler er Pian delle Vigne, en skøn ejendom beliggende i Montalcino, som blev erhvervet af familien tilbage i 1995. Ejendommens navnefælle-vin Pian delle Vigne repræsenterer Marchesi Antinori's dybt personlige fortolkning af en prestigiøs og traditionel vin som Brunello di Montalcino.

Pian delle Vigne 2011 har strålende rubinrød farve med granatrøde-highlights. Vinens aromatiske indvirkning er varm og kompleks med krydrede og balsamiske noter, som opstår sammen med hindbær, kirsebær og modne blommefrugter. Ganen er krydret med elegante og silkeagtige tanniner, karakteren er den af en fremragende Sangiovese, både vigtig og yderst behagelig.

Ejendom, vinmark & vinfremstilling: 

Ejendom & vinmark: Pian delle Vigne-ejendommen strækker sig over et område på 184 hektar, hvoraf 65 hektar er beplantet med vinstokke. Ejendommens vinmarksareal dyrkes i en højde af cirka 130 meter over havets overflade og nyder godt af en sydvestlig eksponering. Jordbundskompositionen er hovedsageligt ler; en kalkholdig ler, som er rig på meget fint grus.

Høsten 2011: Et særligt varmt forår førte til en meget forudgående udvikling af vinmarkens vegetation. Vinstokkene begyndte at blomstre i begyndelsen af ​​april, og forårsmånederne maj og juni var præget af successive perioder med regn, varme og solskin. Dette fremskyndte væksten, så den var forud for den normale tidsplan op til juli måned. August oplevede en afgørende temperaturstigning, hvilket førte til en hurtig modning og et højt sukkerniveau i druerne. Høsten fandt sted over en længere periode; fra midten af september til hele vejen gennem de første ti dage af oktober.

Vinfremstilling: Efter en omhyggelig og præcis selektion af drueklaserne, udført både i vinmarken og i kælderen, blev druerne afstilket og gennemgik en blød presning. Mosten blev derefter overført til tanke af rustfrit stål og forblev i kontakt med skindene i cirka tre uger ved en temperatur omkring 28°C. Den resulterende vin gennemgik efterfølgende en komplet malolaktisk gæring og begyndte derefter sin aldring i egetræsfade med en kapacitet på 30-80 hektoliter. Efter to års aldring blev vinen aftappet i april 2014.

Familien Antinori:

Antinori-familienavnet har en prestigefyldt historie indenfor vinproduktionen. Antinori er en af de ældste vinproducerende familier i Italien og familievirksomheden Marchesi Antinori's historie strækker sig over 26 generationer. Rinuccio de Antinori var det første medlem af Antinori familien, hvor det blev registreret i historien, at han producerede vin; han arbejdede fra slottet Castello do Combiate i Toscana og hans vine begyndte at få et vis omdømme i slutningen af 1100-tallet. Desværre blev Castello do Combiate ødelagt under en belejring og Antinori-familien var tvunget til at komme videre. Herefter flyttede familien til Firenze, som på det tidspunkt var en af de vigtigste byer i den vestlige verden. I 1385 blev Giovanni di Piero Antinori medlem af ”Arte Fiorentina dei Vinattieri” (Firenze 's forenede vinavlere). Antinori-familien spillede en vigtig rolle i den økonomiske og politiske udvikling i Firenze, men ligesom mange aristokratiske familier blev Antinori's vinproduktion for det meste opretholdt familiens eget bord. I 1506 købte Niccolo Antinori et palads i centrum af Firenze, der senere ville blive kendt som Palazzo Antinori og sidenhen har fungeret som familiens private hjem såvel som hovedkvarter. Familien Antinori havde ligeledes erhvervet en ejendom i Galluzo, et landligt område uden for Firenze, hvor Niccoli Antinori byggede familiens landhjem. Fra denne ejendom, som både husede familien og arbejderne, blev der produceret omkring 40 tønder vin årligt. Denne vinproduktion blev bragt tilbage til byen og solgt til florentinske borgere, der allerede havde udviklet en påskønnelse for familiens vinproduktion. I slutningen af det 18. århundrede var vinfremstilling Antinori-familiens primære interesse og deres passion såvel som indsats blev belønnet med en positiv anerkendelse af deres "brand".  Francesco Redi, som var digter, kongelig læge og officiel vinanmelder for den regerende storhertug Cosimo III de 'Medici, roste Antinori-vinene i sit komiske-lyriske digt "Bacchus i Toscana". I det 18. århundrede var Antinori-familiens vin kendt blandt de italienske kongefamilier og endda i Vatikanet, hvor en onkel til Antinori-familien, Clemens XII, regerede som pave. I midten af det 19. århundrede tilføjede Antinori-familien mange mindre vinmarksgårde i Toscanas Chianti Classico-region til deres samling af ejendomme, herunder Paterno, Santa Maria, Poggio Niccolini og Tignanello. I 1898 grundlagde Piero Antinori sammen med sin bror Ludovico og hans søsters mand, Guglielmo Guerrini, virksomheden Marchesi Antinori, der oprindeligt blev kaldt Marchesi L & P Antinori. De ønskede at organisere en struktur, der kunne styre de forskellige vinavlsaktiviteter, som tidligere familie-generationer har igangsat siden det 14. århundrede.

Omkring det 20. århundrede var Antinori en af de mest respekterede vinproducerende familier i landet. Men da Piero's søn Niccolo Antinori producerede den berømte Tignanello-vin fra familiens ejendom af samme navn og denne indeholdte druesorter fra Bordeauxregionen, resulterede det i en skandale i 1920erne. Dog var Antinori-familien ikke bange for at ændre de traditionelle metoder i regionen, selvom at traditionalister var rasende. Vinen steg kun i popularitet og bidrog til familiens fremragende omdømme. Under samme periode begyndte Niccolo også at eksperimentere med nye blandinger, tønder og lagringsteknikker, hvilket markerede en innovationsperiode, som den næste generation af Antinori-familien (Niccolo's søn Piero) var ivrig for at føre videre ind i 1970erne. Tignanello-vinen blev, grundet dens indhold af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, frataget muligheden for at modtage Chianti Classico appellations-mærkatet. Men da DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita - Italiens højeste klassifikation og et system som "kontrollerer" produktionsmetoder samt "garanterer" kvaliteten af vinen), ændrede sine klassificeringsregler og nye varianter af Chianti-vin, som Tignanello, fik mulighed for at modtage Chianti Classico appellations-mærkatet, valgte familien Antinori at fortsætte med at sælge og distribuere vinen foruden. Dermed ses Tignanello-vinen ofte som udgangspunktet for skiftet fra traditionelle holdninger til en mere moderne æra. I 1985 fejrede den legendariske Antinori-familie deres 600 års jubilæum inden for vinfremstillingsaktiviteter.

I dag har Marchese Antinori adskillige vingårde i både Italien såvel som resten af verdenen og en samlet produktion på adskillige millioner flasker. Virksomheden drives af Marchese Piero Antinori samt hans tre døtre Albiera, Allegra og Alessia, der aktivt deltager i vinproduktionen og skal lede virksomheden ind i fremtiden. Albiera har allerede overtaget rollen som præsident for virksomheden efter sin far og Piero Antinori er blevet ærespræsident. Marchesi Antinori er fortsat en moderne og banebrydende virksomhed, hvor der tages innovative såvel dristige beslutninger og eksperimenteres i både vinmark samt vinkælder. Som Marchese Piero Antinori siger: "Ancient family roots play an important part in our philosophy, but they have never hindered our innovative spirit." Det væsentligste princip for Antorini familien er nemlig en kontinuerlig søgen efter endnu højere kvalitetsstandarder samtidig med at opretholde den størst mulige respekt for traditioner og miljø.

Pian delle Vigne: Familien Antinori erhvervede ejendommen Pian delle Vigne i 1995. Dette er ligeledes året, hvor den første vintage af ejendommens flagskibsvin, Pian delle Vigne, blev produceret (frigivet i år 2000). Selve Pian Delle Vigne-ejendommen er navngivet efter det eponyme område, hvor en karakteristisk jernbanestation fra det 19. århundrede er beliggende.

Land, region & område:

Vin fra den berømte vinvirksomhed Marchesi Antinori fremstilles i Italien, som er et af de største vinproducerende lande og eksporterer mere vin end noget andet land i verdenen. Vin fra Italien inddeles i fire klassifikationskategorier: Vino de Tavola (VdT), Indicazione Geografica Tipica (IGT), Denominazione di Origine Controllata (DOC) og Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG). Vino de Tavola er den laveste kategori og betyder bordvin på italiensk. Vine i denne kategori må ikke bære nogen årsangivelse og er typisk dagligdagsvin, som de lokale drikker. Det var tidligere almindeligt, at også luksusvine, som overskred rammerne for de højere kategorier, blev kategoriseret som VdT vine. Således opstod begrebet supertoscanere, da en Vino de Tavola dermed kunne være langt dyrere og af højere kvalitet end de bedste DOCG vine. Denne funktion har kategorien IGT i dag overtaget. Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene er her mindre begrænsede end til DOC el. DOCG vine. Som sagt tilhører mange af Italiens topvine denne kategori, da de er fremstillet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOCG eller blot fordi producenten ønsker, at give indtrykket af en individualistisk supervin. DOC (Denominazione di Origine Controllata) opstod i 1963 og en DOC-vin skal opfylde en række krav i forhold til geografisk område, druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte. Dog ønsker mange ikke at benytte dette system, da de mener, at det er for rigidt. Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG) opstod ligeledes i 1963 og skulle dække over de absolut bedste vine fra Italien. Som navnet antyder, kontrollerer såvel som garanterer denne kategori umiddelbart kvaliteten af en vin og en smagskomite, skal godkende vinene. De første fire vine som blev tildelt DOCG-status var Barolo, Barbaresco, Chianti og Brunello di Montalcino. Disse vine er i dag fortsat nogle af Italiens bedste og mest eftertragtede vine. Men i denne kategori findes også mindre gode vine og dermed garanterer DOCG ikke nødvendigvis altid vinens kvalitet i praksis. Generelt findes de bedste i italienske vine i bjergområderne, hvor vinstokkene gror på skråninger. Dette gælder især i Piemonte og Toscana, som kvalitetsmæssigt også lægger helt i front, når det gælder italiensk vin.

Toscana, hvor Pian delle Vigne produceres, er beliggende i det centrale Italien. Vinproduktion har været en del af Toscana i mere end 3000 år og haft en stor indflydelse på regionens kultur. Oprindelsen af vinfremstilling i Toscana kan dateres tilbage til den etruskiske civilisation, som bosatte sig i regionen i det 8. århundrede f.Kr. og bragte vinstokke fra Asien med sig. Andre hævder derimod, at landskabet i forvejen var stærkt beplantet med vilde druer, da etruskerne bosatte sig i området. Ikke desto gjorde etruskerne gradvist vindyrkning til en central del af Toscanas landbrug, hvilket efterhånden førte til salg af vinranker til markeder hinsides havet og dermed kickstartede de en af de største bidragsydere til Italiens økonomi i dag. Efter det etruskiske herredømme ankom grækerne og på dette tidspunkt var Toscana fuldstændig dækket af vinranker. Dermed navngav grækerne området Enotria, som betyder vinland. Dog bukkede grækerne under for romerne i det 1. århundrede, som derefter begyndte at etablere adskillige byer i Toscana såsom Lucca, Siena, Pisa og Florence. Den romerske dominans medbragte store fordele; i de yderst velegnede områder var vinproduktionen fremragende og en æra karakteriseret af velstand begyndte. Efter nedgangen af det romerske imperium i middelalderen begyndte købmænd fra Siena systematisk at plante vinmarker i de indre regioner. Ligeledes tilskyndede og fastholdte fremkomsten af kristendommen også vinens betydning ved at bruge den som et helligt middel til tilbedelse. Kirkefædre, munke og præster begyndte nemlig at systematisk plante vinmarker rundt om kirkerne såvel som klostrene og i de indre regioner. På forudsigelig vis fortsatte vinproduktionen i Toscana med at vokse og i 1710 blev den første flaske af lokal vin afsendt på tværs af de toscanske grænser, som blev et øjeblikkeligt hit. Da anden verdenskrig ramte, havde det en negativ effekt på vinproduktionen i Toscana og tiden efter anden verdenskrig kan dermed karakteriseres som en genopbygningsperiode, hvorunder den toscanske vinproduktion hovedsageligt fokuserede på kvantiet fremfor kvalitet. Det var også i denne periode, at mange af regionens store vinejendomme, som historisk set havde været ejet af lokale adelige, blev solgt til ikke-toscanere. Heldigvis gennemgik vinregionen i 1970erne og 80erne en genfødsel, som banede vejen for de regionale premiumkvalitetsvine, der i dag er verdensberømte.

I dag er Toscana en af de største, vigtigste og mest kendte vinregioner i Italien. Toscanas vinproduktion består af 80% rødvin og regionens mest beplantet druesort er uden tvivl Sangiovese, som er hovedsorten i Toscanas mest berømte vine. Regionen er ansvarlig for den tredjestørste produktion af DOC/DOCG vine i Italien efter Piemonte og Veneto: syv DOCG'er og hele 41 DOC'er producerer toscansk vin i topklasse. Ydermere findes der i Toscana (og Italien generelt) som sagt luksusvine, som ved deres udgivelse overskred eller fortsat i dag overskrider rammerne for de høje klassifikationskategorier. Disse er derfor kategoriseret som IGT-vine og kaldes supertoscanere, da de kan være nogle af Italiens bedste. Supertoscanere er typisk en lokal version af den klassiske Bordeaux-stil blanding med Cabernet Sauvignon, Merlot & Syrah (og indimellem Cabernet Franc). Toscana har en størrelse på 23.000 kvadratkilometer, hvoraf 63.500 hektar er beplantet med vinstokke og de vigtigste vindyrkningsområder inkluderer Chianti, Montalcino, Montepulciano samt den toscanske kyst. Samlet set kan regionens klima beskrives som et mildt middelhavsklima med varme, solrige somre og milde, regnfulde efterår samt vintre. Små variationer i klimaet er et resultat af geografisk placering, men generelt kan regionens landskab karakteriseres af bjerge/bakker og størstedelen af vinmarkerne ligger 150-500 meter over havets overflade. Dermed får druerne rigelig sol og nyder godt af en stor forskel på dagsklima samt natteklima. Temperatursvingningerne mellem dag og nat medfører nemlig, at druerne bedre bevarer deres syre såvel som aroma. Samtidig grænser Toscana op ad det Tyrrhenske hav, hvilket bringer kølige briser ind over de mest kystnære regioner.

Mere specifikt oprinder Pian delle Vigne fra Montalcino, en klassisk toscansk bjergtoplandsby, som er fødestedet for den berømte rødvin Brunello di Montalcino. Der har været produceret rødvin i Montalcino siden det 14. århundrede, men Brunello di Montalcino, en af Toscanas mest fyldige og rige vine, blev først introduceret i 1870erne. Ansvarlig for dette er Ferruccio Biondi-Santi; han var en soldat i Garibaldis hær, som vendte hjem fra Garibaldi-kampagnerne for at bestyre sin bedstefars ejendom Fattoria del Greppo. Det var i denne forbindelse, at han på imponerende vis udviklede nye vinfremstillingsteknikker, der ville revolutionere vinstilarter i Montalcino og størstedelen af Toscana. På dette tidspunkt var det i Toscana almindelig praksis at fermentere alle druer sammen uanset klontype, sort eller endda farve. Ferruccio Biondi-Santi's tilgang til vinfremstilling var dermed unik, da han vinficerede sine Sangiovese-druer adskilt fra de andre sorter. Hans vine blev også bemærket for at være mere livlige og frugtbare end de fleste andre vine, hvilket han opnåede ved at give afkald på den 2. gæring (malolaktisk gæring), som også var standardprocedure blandt hans samtidige. Ydermere blev hans vine ældet i træfade i op til mere end et årti og dette var en tredje vigtig afvigelse fra standardpraksissen dengang. Det lokale navn for Sangiovese-druen var på daværende tidspunkt Brunello, som betyder "den lille mørke", og Ferruccio Biondi-Santi's 100% Sangiovese-blanding blev naturligvis navngivet herefter; Brunello di Montalcino.

Omkring slutningen af anden verdenskrig havde Brunello di Montalcino et ry som en af ​​Italiens fineste vine og dens succes førte til, at flere producenter begyndte at fremstille denne nye vintype. Som resultat af dette blev Consorzio di Brunello di Montalcino grundlagt i 1967; et velkendt konsortium skabt af en gruppe vingårde med det formål at regulere områdets høje standarder og således sikre kvaliteten af Brunello-vinene. Consorzio di Brunello di Montalcino var det første af sin slags. Konsortiet indførte reguleringer i forhold til anvendte druer, vinmarker, mængden af produceret vin, kvalitetsniveau og aldring - alt sammen i et forsøg på at skabe den bedst mulige Brunello. Deres rækkevidde kan fortsat mærkes i dag; en vin skal gennemgå sensoriske- og smagsvurderinger, før den kan sælges som en Brunello og vinmarkerne er underlagt en rigid begrænsning for, hvor meget vin de må producere. I dag hersker den holdning, at Brunello di Montalcino-konsortiets eftersyn af Brunello-vinene gennem årtier, i stor stil har været medvirkende til deres succes i dag. Den fortsat stigende popularitet af Brunello di Montalcino medførte, at området blev formaliseret som Italiens første DOCG i juli 1980. DOCG-zonen til Brunello-produktion består af i alt 24.000 hektar og kun 15% af dette areal er beplantet med vinstokke. Ifølge DOCG-reguleringerne skal en Brunello fremstilles af 100% Sangiovese. Reguleringer kræver ligeledes, at druerne dyrkes i vinmarker plantet på bakker med god soleksponering, hvis højde ikke overstiger 600 m. Plantes en vinmark højere end det, bliver mesoklimaet nemlig køligere og druerne upålidelige. Denne grænse sikrer dermed, at druerne når fuld modenhed inden høst. Klimaet i Montalcino er heldigvis et af de varmeste såvel som tørreste i Toscana og optimal modenhed er derfor sjældent et problem for Brunello-producenter. Med hensyn til vinfremstilling skal en Brunello ældes i mindst fem år; to af disse år skal tilbringes i egetræ og minimum fire måneder skal tilbringes i flaske forinden den kommercielle frigivelse. Riserva-varianten (Brunello di Montalcino Riserva) skal derimod ældes i minimum seks år; to år i egetræ og mindst seks måneder i flasken.

Fremragenheden af vinene fra Montalcino skyldes ligeledes det pragtfulde middelhavsklima; vækstsæsonen er præget af et betydeligt antal af solrige dage ledsaget af kølige nætter. Dette sikrer en jævn modning og kompleks smagsudvikling i druerne. Landskabet i Montalcino, som kan karakteriseres af bakker med højder fra 120-650 meter, og områdets forskellige geografiske påvirkninger skaber en heterogen jord. Denne mangfoldighed resulterer i ganske dramatiske mikroklimaer, som varierer i forhold til de forskellige vinmarksområder og afhængigt af deres eksponering. Druerne som dyrkes på Montalcinos nordlige skråninger, har en tendens til at modnes langsommere og resultatet er livligere vinstilarter. På de sydlige og vestlige skråninger udsættes druerne for mere intenst sollys og kølige havbriser, hvilket resulterer i komplekse og kraftige vinstile.

Ratings:

James Suckling: 94 point

Druer: 

100% Sangiovese

Indhold:

75 cl.