Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Château Pontet-Canet 5. Cru Classé, Bordeaux, Pauillac, 2007

999,00 kr.

På lager

Beskrivelse

Château Pontet-Canet 5. Cru Classé, Bordeaux, Pauillac, 2007

Château Pontet-Canet er røget helt til tops rent kvalitetsmæssigt den seneste årrække og er en af de allermest efterspurgte vine fra Pauillac. Vinen er godt nok kun en 5. cru, men rangerer kvalitetsmæssigt på højde med 1. Cru'erne. Årgang 2007 har fra de respekterede vinanmeldere Robert Parker og James Suckling modtaget 91 og 95 point.

Château Pontet-Canet 2007 kan karakteriseres af en eksplosiv næse af sorte og røde frugter med en smuk mineralitet. På ganen er indtrykket fyldigt og har en fremragende længde med stor finesse samtidig med, at tanninerne subtilt bevarer deres styrke. Længden er imponerende med en smuk friskhed. De taktile sensationer på ganen vedvarer i en meget lang finish. En fløjlsstruktur kan ikke længere bruges til at beskrive tanninerne, der mere nærmer sig en en blondestruktur.  

12 stk. leveres i uåbnet OWC (Original Wooden Case).

Vinmark & vinfremstilling:

Vinmark: Vinfremstillingen hos Château Pontet-Canet er en grundig og gennemtænkt process. Vinen fremstilles af et samlet vindyrkningsareal på 81 hektar, som er beplantet med 9500 vinstokke pr. hektar. Jorden består primært af kvartærgrus og er beriget med fire forskellige druesorter; 62% Cabernet Sauvignon, 4% Cabernet Franc, 32% Merlot samt 2% Petit Verdot. Disse vinstokke har en gennemsnitsalder på 40-45 år. Vinmarken forvaltes udelukkende ved brug af certificerede økologiske og biodynamiske metoder.

Høsten 2007: Efter en særlig varm og tør april måned var de næste fire måneder domineret af regn og kolde temperaturer. Disse vejrforhold tillod en lang blomstringsperiode samt favoriserede vinstokssygdomme. Vinstokke var især udsat for meldug grundet vindyrkningsmetoderne hos Pontet-Canet. Derfor måtte der handles hurtigt og de berørte klaser fra såvel som dem der enndu ikke havde skiftet farve henimod slutningen af august blev skåret fra. Heldigvis vendte de gode vejrforhold tilbage i septemper og tillod en god modning af druerne. I forbindelse med høsten er druernes modenhed nemlig essentiel og hos Pontet-Canet evalueres denne ved, at druevarianterne smages i vinmarken forinden høsten. Ifølge Pontet-Canet kan en perfekt moden drue karakteriseres ved, at terroiren er legemliggjort i skindet. Denne søgen efter præcision og fokus på detaljer er del af en afbalanceringshandling for at finde det perfekte medium mellem overmoden og ikke moden nok. Først når druerne har nået denne optimale modenhed, begynder selve plukningen. Hos Pontet-Canet benytter de sig af homogen terroir-høstning, hvilket involverer en opdeling af parcellerne i to eller tre underdele. Høsten i 2007 begyndte d. 1 oktober og klaserne samles i små kasser, som sikrer at de forbliver hele. Høsten blev afsluttet igen d. 13 oktober hvorefter, at de drue-fyldte kasser transporteres til vinhuset i trailere trukket af Pontet-Canets trækheste.

Vinfremstilling: Allerede tilbage i 1895 benyttede Château Pontet-Canet sig af et revolutionerende vinhus til fremstillingen af deres vine. Dette vinhus havde egetræsfade, som ved hjælp af en træplatform der bevægede sig på skinner, blev fodret af tyngdekraften. Pontet-Canet genoptog for nylig denne ide og renoverede samt moderniserede vinhuset. Det nye vinhus blev indviet i 2005 og følger de samme principper, dog er egetræsfadene akkompagneret af små koniske betonkar. Når druerne ankommer til vinhuset, bliver de håndsorteret og manuelt afstilket samt gennemgår en sidste kontrollering/håndsortering på et vibrerende bord, så kun de absolut bedste såvel som sunde og fuldt modne druer benyttes til den endelige vin. Selve vinifikationsprocessen, herunder gæring samt maceration, strækker sig over ca. fire uger/1 måned og sker foruden temperaturkontrol eller fremmede gærceller i en kombination af egetræsfade og tanke af naturlig cement. Alfred Tesseron er af den overbevisning, at elektricitet ikke er nødvendigt til vinfremstillingsprocessen og Château Pontet-Canet udfører derfor ingen computeranalyse før, at vinen er færdig. Dette kræver, at der 24 timer i døgnet er ansatte i kælderen, som overværer gæringsprocessen. Herefter modnes vinen i omkring 16 måneder i en kombination 50% nye tønder, 15% etårs gamle tønder og 35% dolias. Dolias er 900 liters lerkrukker brændt på grus samt kalksten fra Château Pontet-Canet's marker og sikrer bevaringen af frugtens renhed samt terroirens udtryk. Det menes også, at krukkerne tilføjer mere mineralitet til vinen samt giver den en blødere struktur. Til sidst tappes vinen på flaske uden klaring eller filtrering. 

Vinslottet:

Historien om Château Pontet-Canet begynder med en mand ved navn Jean-François de Pontet. Han havde gjort sig bemærket ved hoffet i Versailles, hvor han havde haft stillingen som Grand Ecuyer (Hestens mester) for Louis XV. Da han valgte at vende tilbage til Guyenne, blev han guvernør for Médoc. I 1705 købte han et par hektar jord nord for landsbyen Pauillac, som han forvandlede til en vinmark. Et par år senere tilføjede han flere parceller i den franske kommune Canet. Som det var skik på det tidspunkt, tilføjede han sit eget navn til sit land for at give sin ejendom en genkendelig identitet. Et århundrede senere blomstrede Château Pontet-Canet og var et af ​​de få vinslotte, som blev udvalgt til at deltage i 1855 klassifikationen. Den daværende ejer af Château Pontet-Canet var Pierre-Bernard de Pontet, men han omkom desværre i 1836. Hans død resulterede i, at slottet blev drevet af en dårlig ledelse og modtog en trist plads som 5. Grand Cru Classé i 1855 klassifikationen.

I 1865 skiftede Château Pontet-Canet for første gang ejer og blev købt af vinhandler Herman Cruse, som investerede stort i ejendommen. Vinen fra Pontet-Canet opnåede et godt ry og begyndte at kunne rivalisere med sine berømte naboer, heriblandt 1. cru slottet Mouton Rothschild. Cruse-familien var i besiddelse af vinslottet i næsten 110 år, men blev tvunget til at sælge slottet grundet en svindelsag i 1973. Guy Tesseron, en cognachandler, købte i 1975 det fornemme Château Pontet-Canet og gjorde i 1989 Jean-Michel Comme til slottets manager samt vinmager. I 1994 overtog Alfred Tesseron slottet efter sin far og dermed har Château Pontet-Canet i løbet af tre århundrede kun haft tre forskellige ejere/tre familier. Alfred Tesseron og hans team, ledet af Jean-Michel Comme, har fuldstændig forvandlet både vinmarken og Château Pontet-Canets identitet. De har taget afstand til traditionelle vindyrkningsmetoder med det formål at omfavne økologiske- og biodynamiske metoder. Dette har medført, at køer, æsler såvel som heste er kommet til Pontet-Canet til fordel for traktorer og producerer gødning samt har overtaget markarbejdet. Som et resultat har druerne aldrig været smukkere og vinene fra Pontet-Canet har udviklet sig så meget, at de nu er blandt de mest prestigefyldte i Bordeaux. I 2005 blev Château Pontet-Canet det første slot fra 1855 klassifikationen, som både er økologisk og biodynamisk certificeret. 

Land, region & område:

Château Pontet-Canet produceres i Frankrigs region og havneby Bordeaux, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionen er hjemsted for de ypperste vinmarker og intet andet vindistrikt i verden producerer vine så eftertragtede som Bordeaux. Beliggende i den sydvestlige del af Frankrig, har Bordeaux et vinareal på 105.000 hektar. Den bemærkelsesværdige region er mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru'er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.

Mere specifikt produceres Château Pontet-Canet Bordeauxs mest eftertragtede appellation Pauillac, som ligger mellem St. Julien og St. Estephe. Pauillac blev omdannet til et vinfremstillingsområde i 1700-tallet, da udefrakommende så potentiale i det dengang sumpede landområde og foretog en langvarig udgravning af det. Det blev med det samme tydeligt, at Pauillac havde noget særligt at byde på. Yderligere prestige omkring Pauillac opstod, da de to vinslotte Latour og Lafite, som følge af 1855 klassifikationen, fik status som Premier Grand Cru Classé og Mouton blev klassificeret som Grand Cru. I 1936 blev Pauillac, som et af de første vinområder, anerkendt som en officiel AOC (Appellation d'Origine Contrôlée) og er sidenhen kun steget i popularitet. Hele 18 klassificerede vinslotte er i dag beliggende i Pauillac, heriblandt tre ud af de fem Premier Grand Cru Classé vinslotte, da Mouton i 1973 blev opgraderet til Premier Cru. Dette er imponerende i betragtning af appellationens lille størrelse og samlet vindyrkningsareal på kun omkring 1200 hektar. Pauillac kan karakteriseres af et bølgende landskab og ligeledes er appellationens mest bemærkelsesværdige vinmarker placeret på to grusrige plateauer; det ene plateau er beliggende nordvest for Pauillac og det andet mod syd. Cabernet Sauvignon, som er Pauillacs mest dominerende og beplantede druesort, stortrivedes i dette landskab og ligeledes i den tunge grusjord, som er blandet med et strejf af sand, kalksten, jern- og mergelaflejringer. Denne fremragende jordbundskombination forsyner lige akkurat nok næringsstoffer og mineraler til at give vinene en kombination af finesse, elegance og intensitet, som sjældent kan findes i andre områder af verdenen. I Pauillac dyrkes også druesorterne Merlot, Petit Verdot og Malbec, som i mindre mængder tæmmer Cabernet's larmende smag og dermed er uundværlige for fremstillingen af Pauillacs ekstraordinære vine. Pauillac producerer årligt omkring 7.200.000 flasker vin. 

Ratings:

James Suckling: 95 point

Robert Parker: 91 point

Druer: 

70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 4% Cabernet Franc & 1% Petit-Verdot

Område: 

Bordeaux, Pauillac

Indhold: 

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2024. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Din kurv er tomTilbage til shop