Château Pavie 1. Cru Classé, Saint-Émilion, 2009

Château Pavie 1. Cru Classé, Saint-Émilion, 2009

Château Pavie er et historisk vinslot i Bordeaux, hvis vinfremstillingsarv kan dateres helt tilbage til 1800-tallet og karakteriseres af en række stræbsomme ejere. Erhvervet af den nuværende ejer Gérard Perse i 1998, blev Château Pavie opgraderet med hensyn til vinmarks- og vinkælderforhold samt vinfremstillingstilgang. Som resultat opnåede Château Pavie i 2012 status som Premier Grand Cru Classé "A" og er i dag en af Saint-Émilions førende producenter. Fremragenheden af vinslottets stifulde vine skyldes et fokus på økologisk vinmarksforvaltning, optimal modenhed, drueselektion og en udførlig vinfremstillingsproces.

Château Pavie 2009 har fra den respekterede vinanmelder Robert Parker modtaget de flotte 100 point. Han beskriver vinen som "the most opulent and luxuriously rich wine Pavie has ever made". Vinen har en dyb og strålende lilla farve, hvis intensitet afslører årgangens kvalitet. Aromatisk har vinen en sød, moden næse af morbær, brombær, solbær, lakrids og røgelse samt  fløde- og vanilje noter. På ganen er vinen glat med en fyldig, koncentreret og fin tekstur samt rundhed i midten af ganen, der forbinder kraft og struktur. Denne tætte og dybe vin, har dog samtidig silkeagtige tanniner og en bemærkelsesværdig renhed, balance samt god, lang finish af imponerende kvalitet.

6 stk. leveres i uåbnet OWC.

Vinmarksareal & Vinfremstilling:

Vinmarksareal: Château Pavie har et vinmarksareal på 37 hektar, som kan opdeles i tre tydeligt identificerbare terroirer:

• Kalkstensplateauet - beliggende omkring 85 meter over Dordogne. Profil: hvid litisk kalksten (hvid kalkstensjord på "søstjernekalksten").
• Skråningen - beliggende omkring 55 meter over Dordogne. Profil: fint tekstureret brun kalksten på Fronsadais-melasse (tung ler-kalkstensjord).
• Foden - beliggende omkring 35 meter over Dordogne. Profil: kolluvial brun kalksten på fluvialt sand (ler-kalkstensjord i bunden af ​​skrænten) og brun, storkornet jord (sandet ler).

Denne kombination af terroirer nyder godt af forhold, der er yderst gunstige for vindyrkning: naturligt fattig jord, fremragende solskin med sydlig eksponering, naturlig dræning af jorden grundet skråningen, og det minimale frostvejr vinmarken oplever grundet vestenvinden.

I vinmarken dyrkes tre druesorter, herunder Merlot (60%), Cabernet Franc (25%) og Cabernet Sauvignon (15%):

• Merlot er hovedsageligt plantet på kalkstensplateauet. Dette er en optimal placering, da Merlot er perfekt tilpasset til ler-kalkstensjord og den tætte søstjernekalksten, der spiller en vigtig rolle i vandforsyningen til vinstokkene. Ikke engang i forbindelse med en tør sommer opleves fugtmangel; selv i flere meters højde tilføres vinstokkene vand fra det tykke, kompakte, homogene kalkstensgrundfjeld, som forsyner planterne med 35-70% af deres vandbehov mellem blomstring og høst. Omvendt forhindres kraftig regn i at stagnere omkring vinstokkene, da jordens permeabilitet medfører hurtig dræning af overskydende vand mod kalkstensjorden, der absorberer det som en svamp. Merlot udtrykker dermed bedst sit potentiale i den fugtige såvel som kølige natur af ler-kalkstensjord. Den bidrager med dyb farve, kraft og rundhed til vinen.
• Cabernet Franc er hovedsageligt plantet i lys ler-kalkstensjord og sandet lerjord. Dette er optimalt, da Cabernet Franc er godt tilpasset til ler-kalksten og giver gode resultater i sandjord; under disse forhold modner Cabernet tidligere. Når Cabernet Franc opnår god modenhed, producerer denne drue rige, kraftfulde vine med stor finesse og en lang finish på ganen.
• Cabernet Sauvignon repræsenterer kun 15% af vinstokkene, men spiller en vigtig rolle på Château Pavie og bidrager med den uundværlige struktur, der er nødvendig i gode vine. Cabernet Sauvignon klarer sig bedst i sandet lerjord, og det er disse områder, hvor den er plantet ved Pavie. Cabernet Sauvignon er en senmodnet sort, hvilket gør den mindre modtagelig for frost; den opnår kun fuld modenhed i sand-lerjord med lav vandretention, hvor tørhed giver tilstrækkelig varme. Cabernet Sauvignon bringer vinene struktur og tanniner.

Vinmarkskultivering: Hos Château Pavie bearbejdes vinmarken manuelt og vinmarksholdet er ude blandt vinstokkene hele året rundt. Der lægges stor vægt på grøn høst; denne proces består af at ofre en portion af hver vinstoks drueklaser for at forbedre kvaliteten af ​​de tilbageværende druer. Dette efterlader velfordelte klaser af overlegen kvalitet på vinstokken med god luftcirkulation og soleksponering for at opnå en jævn modning. Hos Château Pavie er de nemlig ikke i tvivl om, at  optimal modenhed er en væsentlig faktor for en vins kvalitet. Selve høsten foregår ved hånden og herefter transporteres druerne til Karhuset i små kasser, hvor de selekteres på dobbeltsorteringsborde. Udbyttet er lavt med et gennemsnit på kun 30 hektoliter pr. hektar.

Vinfremstilling: Selve vinifikationen af Château Pavie afhænger af årgangen. Den opbevares på skindene i tre uger i 20 temperaturkontrollerede trækar. Malolaktisk fermentation foregår i tønde og vinen ældes, afhængigt af årgangen, i 70%-100% ny eg  i 18-32 måneder. Château Pavie har en årlig vinproduktion på omkring 70.000 flasker.

Vinslottet:

De første vinstokke i Saint Emilion blev plantet på den pragtfulde skråning "Côte Pavie" i det 4. århundrede af romerne, som var de første til at se det utrolige potentiale i denne terroir. Førhen voksede der på skråningen søde ferskner kaldet "Pavie" og det er disse, som Château Pavie er navngivet efter.

Historien om Château Pavie kan dateres tilbage til 1867, hvor Pimpinelle-ejendommen, som tilhørte herrerne Fayard og Chapus, blev tildelt en guldmedalje ved Verdensudstillingen i Paris. I 1873 blev ejendommen testamenteret til Ferdinand Bouffard, som var en Bordeaux-négociant. Gradvist, over tyve år, købte han de mindre nabovinmarker Pigasse, Chapus, Fayard og Dussaut for at skabe en ejendom på næsten 50 hektar. Selvom han var i færd med at skabe det, som senere hen ville blive til Château Pavie, fortsatte Bouffard med at vinificere og sælge hver ejendoms vin separat. Desværre tog den dynamiske négociant Ferdinand Bouffard sit sidste åndedrag i 1912. De forskellige domæner blev fortsat drevet så godt, som omstændighederne tillod under første verdenskrig, mens de ventede på en ny ejer. I 1919, lige efter krigen, blev ejendommen købt af Albert Porte, som forenede Ferdinand Bouffards ejendomme og hermed skabte det nuværende Château Pavie. Et moderne karhus blev opført på ejendommen i 1923. Nøjagtig to årtier senere blev Château Pavie erhvervet af Alexandre Valette, en négociant fra Saint-Ouen som allerede ejede den nærliggende vinmark Troplong-Mondot. Under hans ejerskab og i forbindelse med den første klassificering af Saint-Emilion-vine i 1955, opnåede Château Pavie rank som Premier Grand Cru Classé "B". Efter Alexandres død overtog hans barnebarn Jean-Paul Valette ansvaret for Château Pavie i 1957 og drev ejendommen i mere end fire årtier, hvorefter han i 1998 solgte den til Gérard- og Chantal Perse. Takket være store investeringer i både vinmarken og kælderen såvel som yderligere arbejde hen imod modenhed og præcision, lykkedes det parret at hæve Château Pavie til Premier Grand Cru Classé "A" under revisionen af ​​klassificeringen af ​​Saint-Emilion-vine i 2012. Château Pavies nye vineri blev indviet i 2013 og dette såvel som den komplette renovation af bygningerne blev udført af den berømte arkitekt og dekoratør Alberto Pinto.

Land, region & område:

Château Pavie er beliggende i Bordeaux, en region i den sydvestlige del af Frankrig, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionens imponerende vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til år 60 f.Kr., da romerne overtog Bordeaux-området og begyndte at plante vinmarker, kultivere druer samt producere vin. Allerede dengang havde Bordeaux de ideelle forhold til vinfremstilling. Selve navnet Bordeaux stammer fra det franske au bord de l'eau, hvilket betyder "langs vandet" og henviser til Gironde-flodmundingen samt dens bifloder, Garonne og Dordogne, der spiller en afgørende rolle i områdets historie såvel som succes. Regionens førsteklasses beliggenhed tæt på disse floder gjorde nemlig forsendelse af flaskerne og handel med resten af verdenen lettere. Bordeaux begyndte dermed allerede omkring det 1. århundrede e.Kr. at blive kendt for sin vin, der omtales i adskillige dokumenter fra dengang, som er blevet fundet spredt ud over Vesteuropa. Et stort øjeblik i Bordeaux's historie er foreningen mellem Eleanor af Aquitaine og Henry Plantagenet, som senere blev kong Henry II af England. Dette åbnede Bordeaux-regionen op for det engelske marked og under deres bryllup i 1152 blev der serveret vin fra bordeaux. Endnu en milepæl i Bordeaux's historie var, da hollænderne effektivt omformede hele regionen i et forsøg på at gøre distribution lettere. I løbet af 1600-tallet var meget af jorden i Bordeaux-regionen nemlig sumpet, hvilket gjorde den ubrugelig til dyrkningen af vinstokke. Men hollænderne var i stand til at finde en måde, hvorpå de kunne dræne dette landområde og give mere plads til kultiveringen af druer samt udvikle en mere direkte distributionsrute. Dette område blev senere kendt som Medoc.

I dag er Bordeaux fortsat det største, mest populære såvel som vigtige vinområde i verden. Denne indflydelsesrige region er hjemsted for de ypperste vinmarker, som udgør et imponerende vinareal på 110.000 hektar. Heraf produceres en tredjedel af Frankrigs kvalitetsvin og regionens gennemsnitlige produktion ligger på 700 millioner flasker årligt. Ansvarlig for de mest eftertragtede vine i verdenen, er Bordeaux mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux (1855 klassifikationen). Denne klassificering rangerede vinene fra 1. til 5. cru (1. cru er bedst), så forbrugere over hele verden kunne identificere, hvilke der var de bedste. Disse cru'er har i dag deres egen appellation (AOC) og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange. 

Mere specifikt tilhører Château Pavie Saint-Émilion, en malerisk middelalderby på højre bred af Gironde-floden. Denne appellation er navngivet efter en munk fra det 8. århundrede ved navn Saint-Émilion, som ifølge legenden levede et eksemplarisk liv præget af mirakler, hvorefter han trak sig tilbage fra omverden og slog sig ned i en af Saint-Émilions mange kalkstenshuler. I forhold til vinproduktion er Saint-Émilion ligeledes en fascinerende appellation; de første vinstokke blev plantet helt tilbage i romertiden, hvilket gør Saint-Émilion til en af de ældste vinproducerende appellationer i Bordeaux. Saint-Émilions vinproduktionsarv er ligeledes præget af et vinbroderskab, La Jurade, som har eksisteret lige siden 1100-tallet. Dengang var Saint-Émilion under engelsk herredømme og den engelske konge Jean sans Terre valgte at uddelegere den daglige administration af byen til lokale embedsmænd (La Jurade) - som modydelse kunne den engelske trone få glæde af vinene fra Saint-Émilion. Således varede det ved indtil Revolutionen i 1789. Efter 2. verdenskrig blev La Jurade genetableret som ambassadør og garant for kvaliteten af vinene fra Saint-Émilion, hvilket fortsat er vinbroderskabets funktion i dag. Ligeledes unikt ved Saint-Émilion er, at appellationen har sit egen klassifikationssystem. Vinene fra Saint-Èmilion blev først klassificeret i 1955, nøjagtig 100 år efter resten af vinene fra Bordeaux. Modsat 1855 klassifikationen, opdateres Saint-Èmilion klassifikationen hvert tiende år. Fra bunden af klassificeringen er Grand Crus, Grand Crus Classés, Premiers Grand Crus Classés B og i toppen er Premiers Grand Crus Classés A. Saint-Émilions mere end hundredvis af vinproducenter er i dag dedikeret til at opretholde den høje kvalitet af appellationens vine, som kan tilskrives den karakteristiske kalkholdige jordbund og de primære druesorter Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.

Ratings:

Robert Parker: 100 point

James Suckling: 98 point

Druer: 

70% Merlot, 20% Cabernet Franc & 10% Cabernet Sauvignon

Indhold: 

75 cl.