Château Grand-Puy-Lacoste 5. Cru, Bordeaux, Pauillac, 2015

Château Grand-Puy-Lacoste 5. Cru, Bordeaux, Pauillac, 2015

Château Grand-Puy-Lacoste har rødder helt tilbage i det 16. århundrede og er en af de ældste ejendomme i hele Médoc. Vinslottet kan dermed karakteriseres af en utrolig rig historie såvel som århundreders erfaring og med til at gøre Lacoste unik er dets pragtfulde værdier, som er blevet foreviget gennem tiden. Bag denne klassificerede vækst er ligeledes en familie, der brænder for vinfremstilling og en dedikation til kvalitet, som er gået i arv fra generation til generation. Ansvarlig for Château Grand-Puy-Lacoste's succes siden 1978, gendannede familien Borie dengang vinslottet til dets tidligere glans og sidenhen har hele tre generationer bidraget til at bevare dets vidunderlige ånd. Vinslottets signaturvin "Château Grand-Puy-Lacoste" betragtes som en klassiker, der er i stand til at tilpasse sin konsistente karakter til ånden af hver årgang.

Château Grand-Puy-Lacoste 2015 vil gå ned i historien, som en af de store vintages; en vintage som demonstrerer den fremragende klasse og vidunderlige kvalitet af vinmarken. Fremstillet hovedsageligt af Cabernet Sauvignon, har vinen en dejlig struktur og balance, hvilket i høj grad demonstrerer kompleksiteten og overdådigheden af denne virkelig vidunderlige vintage. Vinen er en intens, dyb rød. Næsen er overdådig med noter af sort frugt og modne solbær. Disse noter suppleres med noter af krydderier og violer, alle med en dejlig friskhed, understreget af tilstedeværelsen af Cabernet Franc i den endelige blanding. På ganen er vinen tæt og præcis, aromaer og teksturer bygger på mellemganen og bæres af rige, kraftfulde, godt afrundede tanniner. 2015-årgangen, præcis og kompleks, med friskhed og fremragende længe er så sandelig en meget elegant vin. Den kan meget vel sammenlignes med de bedste årgange af Grand Puy Lacoste, og dens kompleksitet er et vidunderligt udtryk for terroir. Grand-Puy-Lacoste er en vin beregnet til lang aldring; den har brug for mellem 8-10 år for at afsløre sit fulde potentiale og bringer kraft såvel som harmoni sammen. Hver årgang udvikler sig fuldt ud efter en periode svarende til dens profil. "Tålmodighed belønnes med komplekse aromaer af tørret frugt, Havana-tobak og cedertræ, glatte tanniner og en usædvanlig lang aromatisk finish" - Markus del Monego, verdens bedste sommelier i 1998.

Vinmarker & vinfremstilling:

Vinmark: Vine er udtryk for deres terroir, deres klima og deres druer. Grand-Puy-Lacoste er beliggende i Pauillac, en af ​​Médocs seks kommunale appellationer langs Gironde-flodudmundingens venstre bred. Mere specifikt er vinslottet placeret på Grand-Puy-plateauet, som stiger til omkring 20 meter over havets overflade og er i besiddelse af en række store fordele: kvaliteten af jorden, et favorabelt klima, erfaringen og ekspertisen af dets folk. Resultatet er en unik konjunktion af kræfter. Selve Grand-Puy-Lacoste-ejendommen har en størrelse på 90 hektar, hvoraf 58 er beplantet med vinstokke og disse udgør en blok omkring selve vinslottet. Dette vinmarksareal er plantet med 75% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 5% Cabernet Franc. Cabernet Sauvignon er den ideelle ædle druesort, der danner rygraden i Grand-Puy-Lacostes vine. De to andre sorter bringer nuance til samlingen, som understreger den typiske karakter af vinslottets vine. Siden familien Borie's erhvervelse i 1978, er Grand-Puy-Lacoste's vinmarker blevet tålmodigt genplantet. I dag er balancen mellem unge og gamle vinstokke fuldt etableret i en gennemsnitlig alder af 38 år. Høj-densitetsplantning er en faktor, når det gælder kvalitet og hos Grand-Puy-Lacoste er vinstokkene plantet til en densitet på 10.000 vinstokke pr. hektar. Ydermere er de hos Grand-Puy-Lacoste dybt engageret i en meget præcis forvaltning af deres vinmark: i løbet af 20 år er kemiske behandlinger blevet halveret. Intet insekticid er blevet brugt i løbet af de sidste 10 år og dermed gendannes det naturlige fauna. Jorden er altid blevet bearbejdet manuelt ved hjælp af fysisk arbejde, ingen herbicider og dobbelt guyot-beskæring.

Ydermere nyder Grand-Puy-Lacoste godt af en enestående terroir; vinmarkerne er plantet på meget dyb grusjord, som har mange fordele. Den tvinger planterne til at udvikle et omfattende rodsystem for at finde det nødvendige vand og næring til vækst. Jordens fattige kvalitet gør også, at vinstokkene "lider for deres skønhed" og bliver mere modstandsdygtige med alderen samt producerer fuldt udviklede druer med en fin sukker-syrebalance. Ydermere absorberer gruset varme om dagen og frigiver den til druerne om natten, hvilket eliminerer overdrevne temperaturvariationer og fremmer en jævn modning i druerne. Cabernet Sauvignon er særligt velegnet til denne type jord: det er en senmoden sort, der har brug for en længere periode for at nå modenhed end Merlot, så varmen afgivet af gruset hjælper med at fremskynde dens vækst. I forhold til klima oplever Médoc-vinmarker generelt et meget afbalanceret klima præget af solskin, varme somre og milde vintre. Grand-Puy-Lacoste derimod drager fordel af Aquitaine's oceaniske klima, som er stærkt påvirket af nærheden til Atlanterhavet og Gironde-flodmundingen. Dette er et unikt fænomen; vinde kommer fra havet og flodmundingen, hvilket skaber et særligt gunstigt mikroklima. De kraftige havvinde krydser den kystnære fyrreskov og sænker farten, når de møder luftstrømme fra flodudmundingen, hvilket introducerer et fugtighedsmål til atmosfæren.

Høst: Hvert år ansætter Grand-Puy-Lacoste et team af trofaste og erfarne plukkere, der deler de samme værdier som Borie-familien og huses på ejendommen under høstperioden. De er kommet fra den samme landsby i Spanien gennem 45 år og takket være en blanding af generationer i plukkeholdene overleveres samt perfektioneres årtiers erfaring. Trofaste overfor Grand-Puy-Lacoste, arbejder disse plukkere helhjertet for at opnå de bedste resultater. Altid med henblik på kvalitet udføres en første "grøn høst" (mens druerne stadig er umodne) for at bringe udbyttet ned på omkring 40 til 45 hektoliter pr. hektar. Selve datoen for den endelige plukning bestemmes hvert år meget nøje med det formål at opnå den bedst mulige modenhed af druerne. Afhængig af vejrændringer, kan bare et par dage nemlig ændre frugtens balance. I 2015 begyndte høsten den 18. september og varede til den 4. oktober. Den første visuelle sortering i vinmarken er afgørende for at forberede og forenkle arbejdet, når druerne ankommer til karhuset. Druerne plukkes manuelt ved hjælp af kasser for at holde dem intakte.

Vinfremstilling: Efter plukningen ankommer drueklaserne til karhuset, som er udstyret med den nyeste teknologi, der benyttes til en omhyggeligt, kontrolleret og klassisk vinfremstilling. Her passerer druerne langs to vibrerende sorteringsborde inden de afstilkes. Denne dobbeltsorteringsproces blev indledt i 2006 og har bidraget til en væsentlig forbedring af kvaliteten. Hele 43 temperaturstyrede kar med forskellige kapaciteter tillader en meget præcis vinfremstilling, der respekterer den unikke karakter af hver vinstoksparcel. Denne proces varer omkring tre uger. Først og fremmest gæres druerne i 8-10 dage. Grand-Puy-Lacoste favoriserer bløde ekstraktioner ved en temperatur på 28°C med daglig overpumpning for at hjælpe alkoholisk gæring og berige vinens farve samt tannin ved hver passage gennem laget af drueskind. Macerationen varer ydeligere 10 dage for at fuldføre denne ekstraktion. Under denne periode kontrolleres og justeres temperaturen på hvert kar omhyggeligt i forhold til dens druers potentiale. Derefter begynder den malolaktiske gæring for at stabilisere vinen og sænke dens syreniveau, hvilket gør den mere smidig og rund. Herefter er det tid til samlingen, som er det afgørende øjeblik i kreationen af ​​hver årgang. Hvert kar smages regelmæssigt for at få en tidlig forståelse af vintage-profilen, før selve samlingen finder sted, hvilket som regel er i december. Samlingen er et ekstraordinært præcist arbejde, som kræver smagshukommelse, fornemmelse og intuition til at forudse, hvordan hvert parti vil udvikle sig, når det ældes og hvordan det vil bidrage til den færdige vin. Under samlingen spiller vinfremstillingsholdet på den komplementære karakter af vinmarkens tre druer for at bevare Grand-Puy-Lacoste's komplekse stil hver årgang. Cabernet Sauvignon tilfører styrke og fasthed til vinen. Den udvikler meget karakteristiske aromaer af rød frugt og dens aromatiske palette vinder i kompleksitet med tiden. Merlot er vinens uundværlige supplement og værdsættes for sin rundhed, finesse samt generøsitet. Cabernet Franc har et stort potentiale for finesse og tilfører vinen en elegance. Efter samling overføres vinen til tønder og placeres i aldringskælderen, som holdes ved konstante temperatur- og fugtighedsniveauer. Grand-Puy-Lacoste vælger tønder lavet af finkornet Allier eg for vinens sarte og subtile tannin. To tredjedele af tønderne er nye hvert år og engangsbenyttede tønder udgør resten. Afhængigt af året varer aldringen fra 16 til 18 måneder med tyngdekraftsomstikning hver tredje eller fjerde måned. Gennem hele aldringsperioden er den mystiske alkymi mellem vin og træ på arbejde. Der tages konstant omhu for at følge vinens udvikling lige indtil aftapningen.

Vinslottet:

Historien om Grand-Puy-Lacoste er fascinerende på mange måder. Det er en familiesaga, som går helt tilbage til det 16. århundrede. Navnet Grand-Puy, der allerede er nævnt i dokumenter fra middelalderen, stammer fra det gamle udtryk "puy", hvilket betyder "bakke eller "lille højde". Tro mod sit navn ligger Grand-Puy-Lacoste-vinmarken på Pauillac-højen/bakken, som rejser sig i det skønne landskab i Bordeaux. Arkiver og arkitektoniske detaljer har vist, at en bygning for første gang blev opført på ejendommen i 1737. Grand-Puy-Lacoste's første registrerede ejer var M. de Guiraud, et medlem af Bordeaux-parlamentet. Efterfølgende passerede ejendommen ofte langs kvindelige arvelinjer og var medgift i successive ægteskaber. En af M. de Guiraud's døtre giftede sig med M. de Jehan, et andet parlamentsmedlem. Deres søn, Bertrand de Jehan, fik en datter, som arvede ejendommen og giftede sig med M. d'Issac. Traditionelt set blev en ejers navn føjet til en ejendom, men de arvende døtre tog deres mands navne ved ægteskab, hvilket forklarer de mange navneændringer, som Grand-Puy har været kendt for. Da d'Issac's datter giftede sig med en Bordeaux-advokat ved navn Saint Guirons, blev ejendommen til "Grand-Puy Saint-Guirons". Det var deres datter, Marie-Jeanne de Saint Guirons, der giftede sig med François Lacoste i det 19. århundrede og med dette ægteskab erhvervede ejendommen navnet Lacoste. Dog forblev navnet Saint-Guirons som en påmindelse om forbindelsen mellem de to familier og ejendommens arv, så vinene blev i en periode mærket "Saint Guirons-Lacoste". François Lacoste og Marie-Jeanne de Saint Guirons fik tre børn og efter parrets død arvede deres søn Pierre-Frédéric Lacoste ejendommen i 1844. Han var en foretagsom mand og dybt forpligtet til sin ejendom; han fokuserede på kvalitet såvel som forbedring af vinens omdømme. I 1855 genopbyggede Pierre-Frédéric Lacoste chateauet og samme år blev Grand-Puy-Lacoste's status officielt anerkendt, da det fik en plads på den officielle liste over Bordeauxs klassificerede vækster. På tidspunktet for klassificeringen blev Grand-Puy-Lacoste udnævnt til en "femte vækst", men i dag er vinkendere og vinkritikere enige om, at det fortjener en højere placering. Der er nemlig ingen tvivl om, at der har været en betydelig forbedring af vinkvaliteten grundet den pleje og indsats, den har modtaget gennem årene.

Grand-Puy-Lacoste forblev i familien Lacoste's besiddelse helt indtil 1920, da de var nødsaget til at sælge det grundet økonomiske problemer. Ejendommen var på dette tidspunkt under ejerskab af Pierre-Frédéric Lacoste's børnebørn Elie og Edouard de Saint Légier d'Orignac, som desværre led af fattigdom og dermed var nødsaget til at ende næsten fem århundreders familieejerskab. Generelt kan tiden efter første verdenskrig karakteriseres som vanskelig for vinfremstillingsfamilier i Bordeaux. Den 28 juli 1920 afstod de ejendommen til to partnere Hervieu and Neel, som dog var tvunget til at sælge igen i 1932. Denne gang var køberen Raymond Dupin, en velkendt figur i Bordeaux-samfundet og en nøglefigur, der i stor stil bidrog til Grand-Puy-Lacoste's omdømme. Med en passion for vinstokke og vine, var Dupin formand for rådet for Médocs store klassificerede vækster og bragte et meget personligt præg til Grand-Puy-Lacoste. Han var ligeledes en berømt karakter fordi, at han nød den gode og lidt dekadente side af livet. Hans gæstfrihed, middagsfester og vinkælder var ganske berømte. Efter at have erhvervet ejendommen oplevede Raymond Dupin dog katastrofale år i 1931, 1932 såvel som 1933, da det siges, at han gav sin kældermester grøntsager, kyllinger og vine i stedet for betaling. Samtidig foretrak han at bo i sit hus i Bordeaux snarere end på chateauet, hvilket var startskuddet til chateauets tilbagegang. Men tingene blev så småt bedre efter krigen såvel som Dupin's tilbagevenden fra fangenskab i 1945 og i 1950'erne nød Grand-Puy-Lacoste godt af et voksende ry. Raymond Dupin havde ingen direkte efterkommere, så da han som 83-årig i 1978 besluttede at sælge domænet, ønskede han at vælge sin egen efterfølger: en professionel med børn interesseret i vinfremstilling, der ville fortsætte med at arbejde på ejendommen. Dupin var velkendt med og beundrede Jean-Eugène Borie, som elskede Médoc og dets vinstokke. Samtidig havde Borie-navnet længe været forbundet med fremragende vinfremstilling af højeste kvalitet. De to mænd nåede til enighed og transaktionen blev hurtigt gennemført i 1978. Efter at have erhvervet ejendommen betroede Jean-Eugène den til sin ældste søn, François-Xavier, som han ønskede skulle bestyre den; udfordringen var at vække denne "sovende skønhed".

François-Xavier Borie giftede sig i 1979 med Marie-Hélène og de besluttede sig for at bo i chateauet, som var i dårlig stand og ligeledes krævede vinfremstillingsbygningerne renovering. Samtidig var der var kun 30 hektar af vinmarkens oprindelige 55 hektar tilbage. Sammen påtog parret sig det store arbejde med at renovere vinfremstillingsfaciliteterne og selve chateauet. François-Xavier overvågede renoveringen af ​​den operationelle side af ejendommen og et nyt karhus med med temperaturstyrede tanke blev bygget. Marie-Hélène rettede derimod sin opmærksomhed mod chateauets renovering; praktisk talt ubeboet siden 1930'erne, gav hun det sin elegante og indbydende stil tilbage. Udhusene blev ligeledes fuldstændig renoveret for at forsyne drueplukkerne med indkvartering under høstperioden. I denne periode restaurerede François-Xavier Borie også vinmarken ved at udskifte vinstokke, hvor det var nødvendigt, forbedre dræningssystemet, indføre nye metoder til vinmarksforvaltning osv. Dermed genoprettede François-Xavier Borie ejendommen til storhed og bevarede dens ånd. Kun fire år senere opnåede Grand-Puy-Lacoste sin første store succes med 1982-årgangen, hvis perfektion symboliserede ejendommens genfødsel. Yderligere investeringer fornyede ejendommens bygninger: vinfremstillingskælderen blev renoveret i 1995 og en ny tøndekælder blev bygget i 2003. I 2006 blev der foretaget andre forbedringer såsom installation af et vibrerende bord udstyret med den nyeste teknologi til sortering af høstede druer. I 2008 blev der installeret aircondition overalt i bygningerne. Således er vinfremstillingsfaciliteterne i mere end 30 år gradvis blevet omdannet med det mål at opnå højere kvalitetsniveauer gennem større kontrol, præcision og konsistens af stil fra en årgang til den næste. I dag opfylder Grand-Puy-Lacoste François-Xavier Borie's krævende standarder, dog arbejder han og hans team konstant med at bygge videre på deres erfaring og gå endnu længere i deres søgen efter perfektion. Ydermere blev Marie-Hélène- og François-Xavier Borie's tre børn født og voksede op på ejendommen; Emeline (1982), Laurence (1983) og Pierre-Antoine (1986). I dag er François-Xavier- og Marie-Hélène's ældste datter Emeline ansvarlig for kommunikation og PR hos Grand-Puy-Lacoste.

Land, region & område:

Château Grand-Puy-Lacoste er beliggende i Bordeaux, en region i den sydvestlige del af Frankrig, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionens imponerende vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til år 60 f.Kr., da romerne overtog Bordeaux-området og begyndte at plante vinmarker, kultivere druer samt producere vin. Allerede dengang havde Bordeaux de ideelle forhold til vinfremstilling. Selve navnet Bordeaux stammer fra det franske au bord de l'eau, hvilket betyder "langs vandet" og henviser til Gironde-flodmundingen samt dens bifloder, Garonne og Dordogne, der spiller en afgørende rolle i områdets historie såvel som succes. Regionens førsteklasses beliggenhed tæt på disse floder gjorde nemlig forsendelse af flaskerne og handel med resten af verdenen lettere. Bordeaux begyndte dermed allerede omkring det 1. århundrede e.Kr. at blive kendt for sin vin, der omtales i adskilllige dokumenter fra dengang, som er blevet fundet spredt ud over vesteuropa. Et stort øjeblik i Bordeaux's historie er foreningen mellem Eleanor af Aquitaine og Henry Plantagenet, som senere blev kong Henry II af England. Dette åbnede Bordeaux-regionen op for det engelske marked og under deres bryllup i 1152 blev der serveret vin fra bordeaux. Endnu en milepæl i Bordeaux's historie var, da hollænderne effektivt omformede hele regionen i et forsøg på at gøre distribution lettere. I løbet af 1600-tallet var meget af jorden i Bordeaux-regionen nemlig sumpet, hvilket gjorde den ubrugelig til dyrkningen af vinstokke. Men hollænderne var i stand til at finde en måde, hvorpå de kunne dræne dette landområde og give mere plads til kultiveringen af druer samt udvikle en mere direkte distributionsrute. Dette område blev senere kendt som Medoc.

I dag er Bordeaux fortsat det største, mest populære såvel som vigtige vinområde i verden. Denne indflydelsesrige region er hjemsted for de ypperste vinmarker, som udgør et imponerende vinareal på 110.000 hektar. Heraf produceres en tredjedel af Frankrigs kvalitetsvin og regionens gemmensnitlige produktion ligger på 700 millioner flasker årligt. Ansvarlig for de mest eftertragtede vine i verdenen, er Bordeaux mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux (1855 klassifikationen). Denne klassificering rangerede vinene fra 1. til 5. cru (1. cru er bedst), så forbrugere over hele verden kunne identificere, hvilke der var de bedste. Disse cru'er har i dag deres egen appellation (AOC) og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange. 

Mere specifikt produceres Château Grand-Puy-Lacoste i Bordeauxs mest eftertragtede appellation Pauillac, som ligger mellem St. Julien og St. Estephe. Pauillac blev omdannet til et vinfremstillingsområde i 1700-tallet, da udefrakommende så potentiale i det dengang sumpede landområde og foretog en langvarig udgravning af det. Det blev med det samme tydeligt, at Pauillac havde noget særligt at byde på. Yderligere prestige omkring Pauillac opstod, da de to vinslotte Latour og Lafite, som følge af 1855 klassifikationen, fik status som Premier Grand Cru Classé og Mouton blev klassificeret som Grand Cru. I 1936 blev Pauillac, som et af de første vinområder, anerkendt som en officiel AOC (Appellation d'Origine Contrôlée) og er sidenhen kun steget i popularitet. Hele 18 klassificerede vinslotte er i dag beliggende i Pauillac, heriblandt tre ud af de fem Premier Grand Cru Classé vinslotte, da Mouton i 1973 blev opgraderet til Premier Cru. Dette er imponerende i betragtning af appellationens lille størrelse og samlet vindyrkningsareal på kun omkring 1200 hektar. Pauillac kan karakteriseres af et bølgende landskab og ligeledes er appellationens mest bemærkelsesværdige vinmarker placeret på to grusrige plateauer; det ene plateau er beliggende nordvest for Pauillac og det andet mod syd. Cabernet Sauvignon, som er Pauillacs mest dominerende og beplantede druesort, stortrivedes i dette landskab og ligeledes i den tunge grusjord, som er blandet med et strejf af sand, kalksten, jern- og mergelaflejringer. Denne fremragende jordbundskombination forsyner lige akkurat nok næringsstoffer og mineraler til at give vinene en kombination af finesse, elegance og intensitet, som sjældent kan findes i andre områder af verdenen. I Pauillac dyrkes også druesorterne Merlot, Petit Verdot og Malbec, som i mindre mængder tæmmer Cabernet's larmende smag og dermed er uundværlige for fremstillingen af Pauillacs ekstraordinære vine. Pauillac producerer årligt omkring 7.200.000 flasker vin. 

Ratings:

Robert Parker's Wine Advocate: 91 point

James Suckling: 96 point

Druer: 

74% Cabernet Sauvignon, 23% Merlot & 3% Cabernet Franc

Indhold: 

75 cl