Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Château Cos d'Estournel 2010. Cos d’Estournel kaldes ”super second”, fordi slottet er klassificeret 2. Cru, men præsterer som en 1. Cru. 2010 er en ekstraordinær Bordeaux-årgang og sammen med 2009 den største i dette årtusinde!
Château Cos d'Estournel 2010 er sammenstukket af 78% Cabernet Sauvignon, 19% Merlot, 2% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot. Druerne høstes og sorteres manuelt, fra i gennemsnit 35 år gamle stokke. Fermenteringen foregår uden tilsætning af industrigær, hvorefter vinen modner 18 mdr. sur lie på barriquefade, heraf 80% nye.
Stilen hos Château Cos d’Estounel er opulent og rig på grund af Merlot-druen, men uden at elegancen forsvinder. Niveauet er efter manges eksperters mening snublende nær 1. Cru Classé – et synspunkt som finder næring i en imponerende serie af ”perfekte” 100 point ratings hos Robert Parker.
Château Cos d’Estournel er noget af det første, man møder, når man kommer til St-Estèphe fra Pauillac, og nogle har peget på, at stilen er tættere på Pauillac end St-Estèphe.
Slottet tog sin moderne form efter 1811, hvor Louis d’Estournel overtog roret, og efter at have været i adskillige hænder blev slottet i 2000 købt af Michel Reybier, som havde tjent en formue i fødevarebranchen.
Rating:
Robert Parker 95 point
James Suckling 97 point
Se alle årgangene fra Château Cos d'Estournel her