Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Navnet "Lingua Franca" var et universelt sprog i middelalderen, som alle kunne forstå og vingårdens mål er dermed at bringe mennesker med forskellige baggrunde sammen, så de kan dele et øjebliks glæde. Ydermere betyder Lingua Franca at "tale ærligt" og navnet henviser dermed til vingårdens vine, som stræber efter at være et ærligt udtryk for renheden samt autenciteten af Willamette Valleys unikke terroir. En af vingårdens fremragende vine er Lingua Franca Bunker Hill Chardonnay 2017, som fra WineSpectator har modtaget 92 point.
Lingua Franca Bunker Hill Chardonnay har en rigere tekstur i 2017 med citronskal og saltede elementer. Aromaerne er af hvide blomster og citronskal. Vinen er beriget med en frisk frugtkvalitet af citron og kvæde med skiftende smage af citrongræs, bikage, tørret kamille og urter: ret nuanceret. Ydermere har den en mundfyldende struktur, fremragende spænding, syre, perfekt modenhed og en mineralsk, citronagtig finish.
Lingua Franca Bunker Hill Chardonnay blev i 2017 fremstillet af 100% Chardonnay fra vingårdens to vinmarker Bunker Hill vineyard og Lingua Franca Estate Vineyard. Bunker Hill er udelukkende beplantet med Dijon CH76, så en mængde af den mere overdådige CH548 fra Lingua Franca Estate Vineyard blev tilføjet til den endelige vin. Larry Stone købte Lingua Franca Estate Vineyard i 2012 og denne er beliggende i Eola Amity Hills. Vinmarken har et samlet areal på 66 hektar vinmark og er beplantet med 85% Pinot Noir samt 15% Chardonnay. Larry Stone vidste, at dette var en unik vinmark grundet dens stenede Gelderman, Nekia- og Jory jordbund, dens landskab bestående af en overvejende mængde af 12-20% skråninger og dens fremragende dræningspotentiale. Ydermere kan vinmarken karakteriseres af blide og kølige morgenbriser såvel som eftermiddagens Van Duzer vinde fra vest. Den østlige eksponering og det filtrerede morgensollys er også med til at gøre denne en vinmark af ekstraordinær karakter. Bunker Hill Vinmarken blev plantet i 1995 og er beliggende nær Salem Hills i Willamette Valley. Vinmarken er som sagt udelukkende beplantet med Chardonnay vinstokke og disse dyrkes i en jordbund bestående af ren nekia-jord. Vinstokkene har en gennemsnitslader på 20 år og lever druer med en god balancen mellem intensitet og friskhed. Ydermere har vinmarken en høj beliggenhed på ca. 200 meter over havets overflade og drager fordel af Stillehavets kølende vinde, som passerer gennem Van Duzer Korridoren. I vinmarkerne har Lingua Franca sit eget dedikerede vinmarksteam, som trænes i specialiserede landbrugs- og beskæringsmetoder og ledes af Antoine Petigny-Samuelson.
Høsten hos Lingua Franca foregår således, at druerne plukkes på en måde hvorpå friskheden og spændingen i den færdige vin maksimeres. Selve vinfremstillingen af Bunker Hill Chardonnay begynder med, at drueklasserne presses hele og i gennemsnit tilbringer 24 timer i tanke. Herefter gæres vinen i en tøndekombination af 20% nye 600 liters puncheons og 80% gamle franske egetræstønder. Dette efterfølges af en ældningsperiode på 11 måneder. Fuld malolaktisk gæring afsluttes i hver beholder og vinen vender derefter tilbage tankene, hvor den tilbringer fem måneder med dens bærme forinden aftapning.
Larry Stone har samlet 30 års erfaring som sommelier og blev udpeget som den niende Master Sommelier i USA. Ydermere var han den første amerikaner, som vandt den prestigefyldte Best International Sommelier in French Wines konkurrence afholdt i Paris. Larry Stone havde en drøm om at kultivere en exceptionel Oregon vinmark og fremstille ærlige vine. Denne drøm blev realiseret, da han erhvervede Janzen Farm d. 31 December 2012. En ejendom eftertragtet gennem 40 år af de fineste navne indenfor vinfremstilling i Oregon var nu i hans besiddelse. Larry havde ved første øjekast indset, at ejendommen kunne være en af de mest prominente steder i Oregon til dyrkning af Pinot Noir og Chardonnay grundet dens fremragende terroir. Han plantede treogtyve blokke med forskellige kombinationer af rodstokke og knop med det formål at reflektere vinmarkens forskellige jordforhold. Samtidig blev vinmarken fra begyndelsen opdrættet efter økologiske samt biodynamiske principper. Ydermere ville ejendommens høje grad af biodiversitet resultere i sundere vinmarker og producere vine af større kompleksitet.
Oprindeligt var Larrys plan kun at sælge vinmarkens frugt, men dette ændrede sig, da vinmarken fangede Dominique Lafons interesse. Dominique er direktør samt vinmager for en af de største vinproducerende ejendomme i Meursault og generelt områdets ledende vinproducent. Han opfordrede Larry til, at selv gribe chancen og fremstille vin af druerne fra den ekstraordinære vinmark. Larry lod sig inspirere og Dominique's beundring af vinmarken førte til, at de i februar 2015 indgik i et officielt samarbejde. David Honig, en anerkendt advokat og dygtig finansmand, tilsluttede sig også projektet i 2015. Han var allerede etableret i vinindustrien og havde investeret i vindistribution samt erhvervet en vingård i Napa Valley. Hans indvielse i projektet repræsenterede kulminationen på hans lange venskab med Larry Stone og sammen er de tre grundlæggerne af Lingua Franca, som projektet senere blev døbt. Ikke længe efter blev Thomas Savre, en ung strålende vinproducent med erfaring fra nogle af de bedste domæner i Bourgogne, budt velkommen til Lingua Franca.
Det nye og spændende projekt tog for alvor fart med høsten i slutningen af august 2105, Lingua Franca's allerførste høst. Selve vinen blev fremstillet på et specielt knusningsanlæg, da et Lingua Franca vineri endnu ikke var blevet opført. De endelige vine blev yderst fremragende og de tre partnere blev enige om, at når de dyrkede deres egen frugt, var der behov for egne faciliteter. Faciliterer som kunne håndtere druerne med større præcision og der var ingen anden udvej end at bygge et vineri helt fra bunden. I løbet af sommeren 2015 samarbejdede Larry, Dominique, David og Thomas med Laurence Ferar and Associates om at udarbejde en grundtegning for det nye 24.000 kvadratmeters vineri. De ønskede et praktisk og attraktivt design specialbygget til, at forsigtigt samt effektivt kunne håndtere frugten og mosten. Det skulle også kunne modstå eventuelle jordskælv, hvilket krævede tykke jernbetonvægge og 80 tons limtræsbjælker for at holde strukturen sammen.
Selve byggeprojektet blev for alvor skudt igang d. 5 februar 2016 og Lingua Franca var nu undervejs. Tidsplanen var stram, da vineriet skulle kunne stå for vinfremstillingen af 2016 høsten og dermed være klar i midten af august eller starten af september. Høsten nærmede sig så småt og teamet hos Lingua Franca måtte være kreative, da de oplevede forsinkelser med byggeriet. Thomas udarbejdede en plan med Andrew Scott, hovedentreprenøren, som gjorde, at det ville lykkedes at fremstille 2016 høsten i det nye vineri. Denne indebar, at de sidste detaljer først og fremmest skulle færdiggøres i hvidvinsrummet, da Chardonnay modnes først. Byggeriet måtte derefter fremskride i etapper synkront med høstens faser. Vineriet var endeligt færdigt i februar 2017 og opfyldte i al sin herlighed de ønskede krav. Det avancerede Lingua Franca vineri kombinerer Willamette Valleys opfindsomme ånd med sjælen bag Bourgognes vinfremstillingsmetoder. Et effektivt, sikkert og fleksibelt produktionssted, som ledes af et team bestående af talentfulde og passionerede individer. Dette team er dedikeret til landbrugs- og vinfremstillingsmetoder, som udviser respekt for miljøet. Generelt hos Lingua Franca hersker den holdning, at komplekse såvel som uforstyrrede økosystemer skaber de mest interessante og forførrende vine. Vingården producerer i dag adskillige røde og hvide vine af druer fra vinmarker i Willamette Valley.
Lingua Franca vine produceres i en af USAs yngste og mest prominente vinområder Oregon. Området er hjemsted for over 700 vingårde, består af 35.000 hektar vinmarker og har over 70 druersorter. Historien om Oregons vinproduktion har sin begyndelse flere år forinden, at området blev en officiel stat. Helt tilbage i 1840erne plantede kolonister de første druer, men selve vinproduktion har kun været en betydelig industri siden 1960erne. På dette tidspunkt fik staten en plads på det internationale vinkort og har med stor succes bibeholdt denne lige siden. Oregon betragtes nemlig i det 21. århundrede fortsat som et vinområde i verdensklasse og dette skyldes især den fremragende koldklima Pinot Noir, som kvalitetsmæssig er blevet sammenlignet med Bourgognes Pinot Noir. Helt op til 60% af drueproduktionen i Oregon består af Pinot Noir efterfulgt af Pinot Gris, som repræsenterer 13% af produktionen og Cabernet, Riesling samt Chardonnay udgør samlet kun 10%. Oregons klima kan karakteriseres af lange, varme og tørre somre med kølige aftener, hvilket holder på druernes syre. Ydermere bidrager disse forhold til den elegante samt distinktiv modne karakter af Oregonvine. Samtidig kan Oregon karakteriseres af et særligt fokus på en begrænset produktion af højkvalitetsvin.
Oregon er opdelt i syv store vinproducerende områder og 18 AVAs (American Viticultural Areas), hvoraf seks ligger i den yderst anerkendte Willamette Valley. Denne blev en officiel AVA i 1983 og er i dag Oregons største såvel som ledende vinregion. Mest kendt for sin prisvindende Pinot Noir, står Willamette Valley for i dag 91% af Oregons Pinot Noir produktion. Dette var dog ikke tilfældet i slutningen af 1800-tallet, hvor dalens vinindustri blev domineret af Chardonnay. Men vinavlere afskedigede med tiden Chardonnay, da druesorten ikke var tilpasset det kølige klima. I dag er dalens Chardonnay blevet udskiftet "Dijon-kloner", som er perfekt tilpasset klimaet og den skønne Chardonnaydrue oplever dermed igen stor fremgang i regionen. Willamette Valley har følgende seks AVAs: Chehalem Mountains, Dundee Hills, McMinnville, Ribbon Ridge, Yamhill-Carlton og sidst men ikke mindst Eola Amity Hills. Sidstnævne er hjemsted for Lingua Franca vingården og ligger nær Salem, Oregons hovedstad.
Det var først i 1970erne, at vinproducenter opdagede Eola Amity Hills' potentiale og de ideelle vækstforhold for kvalitetsdruer som området har at byde på. Dengang plantede et par moderne pionerer en række vinmarker, hvorefter andre fulgte trop. På trods af at Eola Amity Hills først blev et officielt American Viticultural Area i 2006, har området i dag omkring 80 vinmarker med verdensklasse koldklima druesorter. Selve Eola Amity Hills er skabt af gamle lavestrømme samt tektoniske pladesammenstød mellem Stillehavspladen og den Nordamerikanske Kontinentalplade. Jorden består dermed primært af vulkansk basalt kombineret med havaflejrede (marine) sedimentære klipper og alluviale aflejringer. Denne kombination resulterer i en relativ fattig, stenet og veldrænet jord, der typisk producerer små druer med høj koncentration. Et yderligere definerende kendetegn ved denne AVA, er den kølige maritime luft, som strømmer fra kysten til dalen via Van Duzer korridoren (beliggende øst for Eola Amity Hills). Den kolde luft sænker dagstemperaturen og som følge af dette holder druerne på deres syre, hvilket resulterer i lysere samt friskere vine. Samtidig presser vinden vinstokkene til at arbejde hårdere og hermed øges vinens aromatiske kvaliteter. Eola Amity Hills er delvist opkaldt efter disse vinde: Eola oprinder nemlig fra Aoelus, navnet på en græsk gud som var ansvarlig for vind.
Wine Spectator: 92 point
100% Chardonnay
75 cl.