Weingut Ludwig Neumayer Riesling "Der Wein vom Stein" 2019

Weingut Ludwig Neumayer Riesling "Der Wein vom Stein" 2019

Weingut Ludwig Neumayer, som er beliggende i vinregionen Traisental, er vidt kendt som en af ​​de mest fremtrædende hvidvinsproducenter i Østrig. Vingården producerer pragtfulde hvidvine af Grüner Veltliner og Riesling, som er blandt de bedste repræsentanter for deres sorter og har bragt Ludwig Neumayer stor international hæder. Ligeledes modtager vingårdens koncentrerede Pinot Blanc og Sauvignon Blanc regelmæssigt top ratings. Neumayer's passion og erfaring fremgår tydeligt i hver eneste dråbe af disse førsteklasses hvidvine, som kan karakteriseres af den fineste elegance, styrke, intensitet og lange levetid. Denne balance er Ludwig Neumayer's benchmark som vinmager og hans fokus er på at producere absolut mindeværdige vine, der vil bringe drikkeglæde - som en følgesvend til et fint køkken eller på egen hånd. Hans vine er længe blevet betragtet som uundværlige i forbindelse med sofistikeret gourmetmad.

Ludwig Neumayer's premium-serie "Der Wein vom Stein" kombinerer de bedste druer dyrket i kalkkonglomerat, som er omhyggeligt udvalgt fra vingårdens bedste vinmarker: de højeste og mest stenede dele af vinmarkerne Zwirch, Rothenbart og Himmelreich. Serien "Der Wein vom Stein" er det fineste og mest koncentrerede udtryk for Ludwig Neumayer's terroir-koncept.

Vinmarksareal & vinfremstilling:

Vinmarksareal: Ludwig Neumayer har et vinmarksområde på omkring 15 hektar, som er placeret på små terrasser og mosaiklignende fordelt over mange parceller. Overordnet set kan Ludwig Neumayer's vinmarksareal opdeles i fire områder/vinmarker:

• Ried Rothenbart 1ÖTW: Dette er vingårdens højest liggende område - op til 380 meter over havets overflade. Rød dolomit som ren kalksten, jern og mangan giver jorden dens karakteristiske rødlige farve - deraf navnet "Rothenbart". Dette område kan karakteriseres af overvejende tørt, stenet konglomerat af kalksten og der er særligt luftigt på grund af den altid vindeksponerende højde. Ried Rothenbart er bestående af ren kalkstensterroir.
• Red Zwirch 1ÖTW: Omkring 255-350 meter over havets overflade dyrker Ludwig  Neumayer deres "Zwirch" - beskyttet mod vinden og rodfæstet i kalk, løss og løss-ler, trives deres dybt rodfæstede famle vinstokke. Kun i det øverste område findes en stigende andel af kalkkonglomerat.
• Ried Himmelreich: Dette område er en meget heterogen geologisk blanding, der består af forskellige lag af rød ler, kalkstensgrus og kalksten. Vinmarkerne i Ried Himmelreich ligger i en højde af 300-350 meter over havets overflade.
• Ried Rafasetzen: Dette område kan karakteriseres af en kalkstensrig lerjord, en middelskråning, en beliggenhed på ca. 250 meter over havets overflade og gamle vinstokke til produktionen af krydret Veltliner.

Disse områders terroir-variation inviterer til produktionen af meget fint nuancerede vine og bidrager til de bemærkelsesværdige forskellige sorter af Neumayer's vine; Grüner Veltliner, Riesling, Weißburgunder, Sauvignon Blanc, Chardonnay og omkring 10% af andre forskellige sorter, heriblandt røde. Dog fælles for de ovenstående områder er en stenet kalkstensterroir (kalkstenskonglomerat), som er en idiosynkratisk jord (udfordrende, men generøs). Kalkstensjord er primært alkalisk med høje pH-værdier, men vine fra kalk har derimod lave pH-værdier og høje surhedsgradværdier. Derfor producerer kalkstensjorden, som er typisk for Ludwig Neumayer's vinmarker, hovedsageligt meget lyse og krystalklare vine med en livlig og pikant surhedsgrad. Ydermere resulterer den magre kalkstensjord i, at Ludwig Neumayer's vine udvikler sig forholdsvis sent og ofte først finder deres ligevægt sidst på foråret. Som følge heraf udvikler de den højeste levetid, som sjældent kan findes i hvidvine. Ludwig Neumayer's håndværk (vinproduktion) er dermed et spil med naturen: den stenede kalkstensterroir former vinene og hans håndskrift fuldender dem.

Naturen er derfor i fokus hos Ludwig Neumayer. En naturlig såvel som håndværksmæssig forarbejdning af jorden har altid været en tradition: hverken glyphosat, herbicider, pesticider eller kunstgødning benyttes i vinmarkerne. I stedet sætter Ludwig Neumayer sin lid til skånsomt vinmarksarbejde: regenerativ og bæredygtig jordbearbejdning samt vindyrkning med et minimalt økologisk fodaftryk. Mekanisk ukrudtsbehandling, permanent vegetation og gavnlige miljøvirkninger er normen hos Ludwig Neumayer. Gennem omhyggelig brug af nedbrydelige fungicider opnås en reduktion til omkring tre sprøjtecyklusser om året. Både CO2 -forureningen fra dieselforbrug og jordkomprimeringen forårsaget af de ellers sædvanlige hyppige passager holdes ekstremt lav hos Ludwig Neumayer. Desuden undgås aflejringer af ikke-nedbrydeligt kobber i jorden og dette muliggør en optimal økobalance for deres kalkstensterroir. En sund, livlig jord og farverig biodiversitet har dermed præget Ludwig Neumayer's vinmarker i mange år. Alle slags urter, blomster, insekter og vilde dyr følger sig godt tilpas der. Kun i sådanne vinmarker kan druerne til fremragende vine dyrkes. Hos Ludwig Neumayer beskytter og styrker de denne mangfoldighed ved at følge princippet om mindst mulig forstyrrende intervention - både i vinmarken og kælderen. Minimal indgriben er mottoet og målet er, at vinene skal afspejle essensen såvel som sandheden af dens vinstokke. 

Vingården:

Da Ludwig Neumayer i 1980'erne besluttede at videreføre sine forældres gård som en vingård, eksisterede vinregionen Traisental ikke. Sammen med sin bror Karl havde han store planer: han ønskede at fortælle historien om sine vinstokke, at give vin individualitet og virtuositet. Det tog ikke lang tid før den ydmyge Traisental blev omtalt i anmeldelser fra Robert Parker, Decanter og andre kendte publikationer takket være Ludwig og Karl Neumayer - begyndelsen på en usandsynlig succeshistorie.

Land, region & område:

Historie: Weingut Ludwig Neumayer er beliggende i det pragtfulde vinland Østrig, som har en lang og spændende vinproduktionshistorie: konserverede druekerner fra bronzealderen bekræfter en tradition for vinproduktion, som har eksisteret i Østrigs vinregion Traisental gennem mange tusinde år. Disse druekernerne tilhører arten Vitis Vinifera (Europas mest benyttet vinplante) og repræsenterer en af ​​de ældste af sådanne opdagelser i Centraleuropa. Yderligere beviser på tidlig vinproduktion i Østrig stammer fra kelterne, som omkring år 700 f.Kr. dyrkede indfødte vinstokke ved brug af ganske enkle vindyrkningsmetoder. Beviser for dette eksisterer i form af druekerner fundet i en keltisk gravhøj i en af Østrigs populære vinregioner Burgenland. Mange år senere omkring 1 f.Kr. bragte romerne en mere systematisk form for vindyrkning til Østrig og vinproduktionen blev formaliseret. En anden vinhistorisk milepæl er produktionen af Østrigs flagskibsvin "Gruener Veltliner", som allerede fandt sted helt tilbage i det 10. århundrede. Østrig har dermed altid været historisk vigtig som en vinproducerende nation; vinfremstilling og vindrikning er nøglen til den østrigske kultur. I dag er Østrig verdenskendt for at fremstille nogle af de bedste hvidvine i verdenen såvel som en række yderst anerkendte rødvine.

Vinlove: Vinproduktionen i Østrig kontrolleres af landets vinlove, som er integreret i den hierarkiske struktur af EU's vinlove. Østrig har dog til en vis grad opretholdt sin autonomi og bevaret deres gamle betegnelser. I Østrig er vinkvaliteten baseret på vægten af druemosten (sukkerindhold) målt på Klosterneuburger Mostwaage-skalaen (KMW). En grad KMW betyder 1g sukker pr. 100g druemost. Der er tre grundlæggende kvalitetsniveauer: Qualitätswein, Landwein og Wein.

1. Qualitätswein (kvalitetsvin): Østrigs øverste niveau af vinkvalitetsklassificeringen. Omkring to tredjedele af Østrigs samlede produktion er Qualitätswein. Østrigsk Qualitätswein har en rund, rød og hvid stribet "Banderole" på kapslen, som sikrer, at den er blevet inspiceret og godkendt af regeringens smagsmyndighed og opfylder kravene til "Qualitätswein". Vine fra Østrig kan sælges som Qualitätswein hvis de opfylder følgende krav:

• Udelukkende produceret af druer, som er høstet i en enkelt officielt anerkendt vindyrkningsregion inden for de fire generiske regioner (Niederösterreich, Burgenland, Steiermark, Wien) og selve produktionen finder sted i vindyrkningsområdet eller et opgrænsende vindyrkningsområde
• Udelukkende produceret af en eller flere af de 35 druesorter, der er godkendt til produktion af Qualitätswein
• Druens saft har en minimums mostvægt på 15° KMW
• Udviser de karakteristika, der er typiske og passende for oprindelsesbetegnelsen og opfylder minimumskravene for at blive tildelt et statsligt inspektionsnummer under sensorisk undersøgelse
• Alkoholindholdet opfylder kravet på minimum 9,0%
• Den totale surhedsgrad, beregnet som vinsyre, udgør mindst 4 g/l
• Det maksimale udbytte pr. hektar (7.500 l/ha eller 10.000 kg/ha druer) ikke er overskredet
•  Fri for defekter i forhold til udseende, lugt og smag

Qualitätswein kan blive solgt under betegnelsen “Kabinett” eller “Kabinettwein”, når:

• Druens saft opnår en minimumsvægt på 17° KMW
• Vinen er ikke tørsukret
• Indholdet af ugæret sukker er maksimalt 9 g/l
• Det potentielle alkoholindhold udgør maksimalt 13%
• Ingen sødning af vinen har fundet sted

Ydermere kan Qualitätswein udbydes på markedet under betegnelsen "Districtus Austriae Controllatus" (DAC), hvis vinene fremviser umiskendelige egenskaber, som er særligt typiske for deres region. DAC-status tildeles bestemte regioner for at fastlægge en lokal stilistisk profil og ønsker en region at opnå DAC-status, kræver det følgende: at regionen udelukkende koncentrerer sig om vine, der er karakteristiske for området og kun tillader, at vine af denne type bærer regionens navn. Det er en regional vinkomite bestående af lokale vindyrkere, vinproducenter og vinhandlere, som definerer regionens typicitet; druesorter, vindyrknings- og fremstillingsmetoder, alkoholindhold, restsukker, aldring, sensoriske karakteristika og markedsføringskriterier. Dette godkendes efterfølgende af det føderale landbrugsministerium og vine fra regionen må derefter kun bære regionens navn og DAC-suffikset (Districtus Austriae Controllatus), hvis de korresponderer til den definerede typicitet for den pågældende region.  Målet med disse vinlove er at sikre, at vine med en DAC-titel repræsenterer et autentisk eksempel på den klassiske regionale stil. Der er omkring 15 DAC-regioner i Østrig.

I Østrig omfatter den overordnede kategori Qualitätswein også Prädikatswein - vine af exceptionel kvalitet. Prädikatsvine er naturligt søde vine, da mosten har et højt naturligt sukkerindhold. De produceres i henhold til specifikke modenhedsniveauer, høstmetoder og vinfremstillingsmetoder. Vinenes sødme skal forekomme naturligt og derfor skal druerne ofte være enten overmodne, ædelt rådne (Botrytis) eller tørrede, for at give mosten det nødvendige sukkerindhold. I forhold til vinfremstilling må Prädikatsvine ikke tørsukres eller tilsættes kunstig sødme af nogen art. Vinenes restsukker skal opnås ved brug af naturlige metoder såsom (naturlig eller for tidlig) afbrydelse af gæringen, så mindre sukker omdannes til alkohol. En Prädikatswein kan henvise til både en af de fire generiske regioner såvel som en specifik underregion, så længe den angivne vindyrkningsregion ikke har etableret en DAC Qualitätswein for andre stilarter af vin. For at en vin kan erklæres en Prädikatswein, skal der udover opfyldelsen af ​​en række kriterier, udstedes et vininspektionscertifikat (den såkaldte Mostwägerbescheiningung), der bekræfter kvaliteten af ​​de høstede druer.

Der findes syv kategorier af Prädikatswein:

• Spätlese (betyder 'sen høst'). Spätlese-vine fremstilles af druer, der er plukket mindst en uge efter standardhøstens start (perfekt modne druer). Mosten skal have en minimumsvægt på 19° KMW.
• Auslese (betyder 'selekteret høst'): Auslese-vine fremstilles af modne druer, som til en vis grad er påvirket af botrytis. Mosten skal have en minimumsvægt på 21° KMW.
• Beerenauslese (BA) (betyder 'bærselektion'): Beerenauslese-vine fremstilles af supermodne druer, som forbliver på vinstokken og kun 'selekteres', hvis de påvirkes af botrytis. Mosten skal have en minimumsvægt på 25° KMW.
• Ausbruch: Vine der udelukkende er fremstillet af botrytis-påvirkede bær. Mosten skal have en minimumsvægt på 27° KMW.
• Trockenbeerenauslese (TBA) (betyder 'tør-bærs selektion'). Druerne til denne vintype efterlades på vinstokken, indtil de når en botrytiseret og rosinlignende tilstand med højt koncentreret sukker (minimum 30° KMW).
• Eiswein (betyder 'isvin'): Denne vintype fremstilles af druer, som høstes før daggry, hvor de er naturligt frosne. Derefter transporteres de til vineriet i en fart for at blive presset, mens de stadig er frosne. Mosten skal have en minimumsvægt på 25° KMW.
• Strohwein/Schilfwein (betyder talt 'halmvin' el. 'siv-vin'). Denne type vin fremstilles af fuldt modne og sukkerrige druer, som tørres på måtter af siv eller halm i minimum tre måneder før vinifikation (tiden afhænger af deres modenhedsgrad, ° KMW). Mosten skal have en minimumsvægt på 25° KMW.

3. Landwein (landvin): vine i denne kategori har en beskyttet geografisk oprindelsesbetegnelse, ligesom Frankrigs Vin de Pays. Landwein-kategorien kan benyttes til vine fra Bergland, Weinland eller Steirerland og druerne skal dermed naturligvis udelukkende komme fra en af ​​disse tre regioner. Østrigske vine kan udbydes på markedet under betegnelsen “Landwein”, når de:

• Produceres udelukkende af druer, som blev høstet i et enkelt vindyrkningsområde
• Produceres udelukkende af druesorter, der er tilladt til fremstilling af Qualitätswein
• Mosten har en minimumsvægt på 10,7° KMW og alkoholindholdet opfylder minimum på 8,5%.
• De udviser karakteristika, der er typiske for betegnelsen
• Det samlede syreindhold, beregnet som vinsyre, opfylder mindst 4 g/l
• Det maksimale udbytte pr. hektar (7.500 l/ha eller 10.000 kg druer/ha) ikke overskrides
• De er fri for defekter i forhold til udseende, lugt og smag.

4. Wein (tidligere kaldt Tafelwein): I den nederste del af spektret er Wein og denne vintypes label vil primært angive Österreich eller Austria. Druer med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk indikation er ikke tilladt i blandingen. Derudover må østrigsk Wein fremstilles af alle druesorter og det er i denne kategori også tilladt at blande forskellige druer fra andre lande, i hvilket tilfælde etiketten vil angive 'blend of wines from more than one EU Member States’. Østrigsk Wein kan også bære navnet på druesorten og årgangen (kun tilladt hvis det maksimale lovlige udbytte pr. hektar overholdes - 7.500 l/ha eller 10.000 kg/ha druer), men må ikke have det østrigske flagsymbol eller et inspektionsnummer. Mosten skal have en minimumsvægt på 10,7° KMW og alkoholindholdet skal være minimum 8,5%.

Geografi/regioner: Østrigs store vinmarksareal på mere end 45.000 hektar kan opdeles i fire store vinregioner, herunder Niederösterreich (Nedre Østrig), Burgenland, Steiermark og Wien. Disse er ansvarlige for Østrigs imponerende diversitet af vinstile og gør landet til en af verdens førende vinproducerende nationer:

1. Niederoesterreich er den største Østrigske vinregion (27,160 hektar) og ansvarlig for landets førsteklasse hvidvine, heriblandt Grüner Veltliner (45% af de dyrkede druer) og Riesling såvel som ældre sorter Zierfandler og Rotgipfler. Niederoesterreich består af otte underregioner (Wachau, Kremstal, Kamptal, Danubelands, Traisental, Carnuntum, Weinvertel, and Thermenregion), som hver især har egne klimaforhold og foretrukne vindyrkningsstile. Ydermere kan Niederoesterreich groft opdeles i tre klimazoner: Weinviertel i nord, Donau-flodregionen vest for Wien og Pannonian Niederösterreich mod sydøst.
2. Influeret af et varmt kontinentalt pannonisk klima, er Burgenland (11.904 hektar) hjemsted for de fleste af Østrigs røde druer og producerer landets mest populære rødvine; Blaufrankisch, Zweigelt og St. Laurent. Dog fremstiller denne region også utrolig velansete hvidvine såvel som delikate dessertvine og isvine (Eiswein). Burgenland er opdelt i seks forskellige underregioner: Eisenberg DAC (berømt for sine rødvinsblandinger), Neusiedlersee DAC (her produceres landets fineste dessertvine og isvine - Eiswein), Leithaberg DAC, Mittelburgenland DAC, Rosalia DAC og Ruster Ausbruch DAC. 
3. Den tredjestørste region er Steiermark (5,054 hektar), som er hjemsted for nogle af de mere traditionelle vinstilarter (Welschriesling, Gelber Muskateller, Weißburgunder, Traminer, Blauer Wildbacher), men også kendt for sine fremragende Sauvignon Blanc og Chardonnay. Steiermark er kun ansvarlig omkring 10% af Østrigs samlede vinproduktion; den lille produktionsmængde resulterer i, at vinene er af den højeste kvalitet, men også at de hovedsageligt produceres til hjemmemarkedet og nydes inden for regionen. Steiermark kan opdeles i fire underregioner: Südsteiermark DAC, Vulkanland Steiermark DAC og Weststeiermark DAC. 
4. Østrigs pragtfulde region og hovedstad Wien (580 hektar vinmarker) er omgivet af vinmarker af høj kvalitet og producerer pragtfulde vine af druer såsom Grüner Veltliner, Riesling, Weißburgunder og Chardonnay. Den smukke Donau-flod, som løber gennem Wien, forsyner regionen med ideelle betingelser for produktionen af disse fremragende hvidvinssorter. Wiens mest traditionelle lokale vinstilart er utvivlsomt Wiener Gemischter Satz, som er en 'field blend vin' (fremstilles af forskellige druesorter, som vokser side om side i samme vinmark) produceret af indfødte druesorter. Wiener Gemischter Satz er ligeledes en DAC-region og det er første gang, at en vinstil - fremfor en geografisk region - er blevet tildelt DAC-status. 

Mere specifik oprindelsesbetegnelse: Begrebet "oprindelse" kan være ret komplekst, når det gælder Østrigs vine. Oprindelse er ikke kun en definition af den specifikke vindyrkningsregion; det kan også definere det specifikke sted, vinene stammer fra, og kvaliteten:

1. Riedenwein: Vin fra en enkelt vinmark. En "Riedenwein" eller "Lagenwein" er den mest specifikke oprindelsesbetegnelse.
2. Ortswein: Landsbyvin. Ortswein refererer til vine fra en bestemt landsby eller kommune.
3. Gebietswein: Regional vin. Vinenes stil er repræsentativ for hele den pågældende vindyrkningsregion.

Klima & jordbund: Størstedelen af Østrigs vinmarksareal ligger øst for Alperne og kan karakteriseres af et centraleuropæisk kontinentalt klima, som er påvirket af landets nærhed til alperne. Vintrene er typisk korte og kolde, forårene er tempererede og kan til tider være regnfulde, somrene er lange og varme, efterårene er lange med varme dage og kølige nætter. Østrig har et årligt nedbør på i gennemsnit 400 mm i øst. Østrigs vinmarkstopografi spænder fra stejle skråninger og dale til bølgende bakker og terrasser. Jordtyperne varierer fra stenet til sandet til lerrige. Omkring 70 procent af vinmarkerne er plantet på ukonsoliderede klippesubstrater, der indeholder kalkholdig løss, sandede grus, stenrester fra flodterrasser og sand- og lersilt. De resterende 30 procent er plantet i jord fra konsoliderede sten, der indeholder syrlige granit, gnejs, skifer, kvartsit, basiske amfibol, serpentinit, basalter, marmor, kalksten, konglomerater, sandsten og vulkanske serpentinit. De fleste af Østrigs vinmarker kan karakteriseres af en højde på omkring 200 meter over havets oveflade, dog kan vinmarkerne have en højde på helt op til mere end 500 meter.

Druesorter/vine: Denne fremragende diversitet i forhold til klima og jordbund medfører ideelle betingelser for at producere en lang række druer.  Diversiteten af druesorter (både indfødte og internationale) er fundamentalt for østrigske vines fremragenhed. Østrig har har hele 40 druesorter - 26 hvide og 14 røde - som er officielt godkendt til produktion af Qualitätswein, Prädikatswein og Landwein. Østrigs hvidvinsdruesorter omfatter mange indfødte sorter såsom Grüner Veltliner, Zierfandler og Rotgipfler, der hovedsageligt kun findes i Østrig. Ligeledes er en andel af Østrigs succesfulde hvidvin fremstillet af landets internationale hvidvinssorter såsom Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Blanc (Weißburgunder). Landets vigtige og mest populære druesort i forhold til produktionsmængde er Gruener Veltliner (udgør mere end en tredjedel af Østrigs vinmarksareal) efterfulgt af Riesling. Hvidvinssorter udgør omkring to tredjedele af det østrigske vinmarksareal. I forhold til rødvin er omkring en tredjedel af det østrigske vinmarksareal beplantet med rødvinsorter, heriblandt Blaufrankisch, Zweigelt, Saint-Laurent og Pinot Noir (Blauburgunder). Landets mest succesrige rødvinsort er uden tvivl Zweigelt, som er en krydsning af druesorterne St. Laurent og Blaufränkisch. Sidstnævnte betragtes som Østrigs signaturrøde drue og er landets næstmest plantede røde sort. 

Traisental: Mere specifikt produceres Ludwig Neumayer's vine i Traisental, som er den mindste region i Niederoesterreich med et vinmarksareal på blot 815 hektar. Denne region kan se tilbage på en fremragende tradition for vinfremstilling; arkæologiske fund (druekerner) vidner om, at der allerede blev dyrket vin i Traisental helt tilbage i Bronzealderen. Trods denne imponerende vindyrkningshistorie, blev Traisental først forhøjet til vinregionstatus i 1995 og er dermed Østrigs nyeste vinregion. Traisental (betyder 'Dalen af Traisen') er nangivet efter Traisen-floden; regionens pragtfulde vinmarker ligger på begge sider af denne flod (mellem Donau-floden og St. Pölten - Niederoesterreich's hovedstad). Det er primært hvide druesorter, som blomstrer i Traisen-dalens små terraserede vinmarker; hvidvinssorter udgør mere end 82% af Traisentals samlede vinmarksareal, hvorimod rødvinssorter kun udgør omkring 17%. Traisentals flagskibsdrue er Grüner Veltliner, som repræsenterer regionens største andel af plantede druesorter: Grüner Veltliner kultiveres i 63% af Traisentals vinmarksareal - mere end i nogen anden østrigsk vindyrkningsregion. Riesling er også en signifikant specialitet i Traisental, som ligeledes er ansvarlig for adskillige af Østrigs populære hvidvine. Begge disse hvidvinssorter trives i Traisentals fremragende jordbund, som består af løss og en gruset undergrund med granit samt kalksten. Den kalkholdige jordbund udfordrer vinstokkene til at arbejde deres rødder dybt ned i klipperne og få de nødvendige næringsstoffer, hvilket resulterer i vine med dyb mineralitet og koncentration. Ligeledes gavnligt for regionens hvidvinsdruer er regions klima: Traisental-dalen ligger ved krydset mellem det pannoniske og kontinentale klima. Her mødes kølige briser, som driver ned fra de nærliggende Alper med varme luftstrømme, der kommer fra Donau-dalen. Dette naturfænomen fører til en ekstrem variation i dags- og nattetemperaturerne (varme dage/kølige nætter) og er især afgørende under druernes modningssæson: temperaturforskellene er yderst gavnlige for udviklingen af aromaer og deres optagelse i skindene, hvilket resulterer i intenst aromatiske vine.

Traisental-regionen blev officielt 'kodificeret' som en DAC (kontrolleret betegnelse) i 2006. Ud over de generelt gyldige DAC -betingelser gælder følgende regler:

Druesorter:

• Grüner Veltliner: Traisentals primære druesort (udgør 63%)
• Riesling: Traisentals næstmest populære druesort (udgør 6%)

Kvalitetsniveauer:

1. Traisental DAC (Gebietswein), Traisental DAC med angivelse af landsby (Ortswein) og Traisental DAC med angivelse af landsby samt vinmarksbetegnelse (Riedenwein). Indsendelse af det føderale inspektionsnummer fra 1. januar efter høst.
2. Traisental DAC Reserve. Indsendelse af det føderale inspektionsnummer fra den 1. juli efter høst

Alkohol:

• Traisental DAC (Gebietswein): min. 11,5% vol.
• Traisental DAC med angivelse af landsby (Ortswein): min. 12% vol.
• Traisental DAC med angivelse af landsby- og vinmarksbetegnelse (Riedenwein): min. 12,5% vol.
• Traisental DAC Reserve: min. 13% vol.

Restsukker

• Tør

Smagsprofil: Vinene skal have en karakteristisk typicitet med hensyn til smag:

• Grüner Veltliner: frugtagtig, fint krydret, ingen botrytis-noter, ingen trænoter, afbalanceret, ikke alkoholisk.
• Riesling: duftende, aromatisk, elegant, mineralsk, ingen botrytis-noter, ingen trænoter, afbalanceret, ikke alkoholisk.
• Reserve: stærk stil, distinktive regionale og sortaromaer, tæt og lang finish, en delikat botrytis- og trænote er tilladt.

Label:

• Vine fremstillet af Grüner Veltliner eller Riesling har tilladelse til at bære oprindelsesbetegnelsen "Traisental DAC" (inklusive "Reserve" hvis det er relevant & eventuelt et landsby- eller vinmarksnavn) på etiketten. Dette skal angives på forsidemærkatet. Angivelse af høståret er obligatorisk.
• Den resterende del af Traisentals vinmarksareal byder på en bred palette af sorter lige fra Chardonnay til Zweigelt, der markedsføres med oprindelsesbetegnelsen "Niederösterreich".

Traisentals førende vindyrkningsbyer er Nussdorf, Reichersdorf, Inzersdorf ob der Traisen, Traismauer og Herzogenburg. Disse byer er hjemsted for en række kendte vingårde, men den vigtigste er uden tvivl den anerkendte flagskibsejendom Weingut Ludwig Neumayer: beliggende i Inzersdorf ob der Traisen, blev Ludwig Neumayer grundlagt i 1985 forinden, at Traisental var en officiel region.