Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Olivier Leflaive er en Chardonnay ekspert fra en af de ældste og mest ærværdige familier i Bourgogne. Driftig og kreativ, grundlagde han i 1984 sin egen vinproducerende virksomhed, som i dag står bag nogle af Bourgognes fineste hvidvine. En virksomhed af kvalitet og prestige med kilder i nogle af Bourgognes mest eksklusive områder, heriblandt Chassagne-Montrachet. Olivier Leflaive Chassagne-Montrachet 1er Cru Clos Saint-Marc 2015 har fra Wine Spectator modtaget de utrolig flotte 92 point.
Vinen tilbyder en saftig, strømlinet gane af appelsinblomst og en livlig finish. Ideel at kombinere med fisk, herunder laks, og hvidt kød såsom kalvekød.
Denne 2015 årgang af Olivier Leflaive Chardonnay er fremstillet af et udsnit på 1,7 hektar fra vinmarken Le Clos Saint-Marc. Le Clos Saint-Marc er en Premier Cru vinmark i Chassagne-Montrachets og beliggende på en bjergskråning i 230-250 meters højde indenfor 1er Cru Les Vergers. Jorden består primært af kalkholdigt ler og er samtidig rød såvel som stenet. Le Clos Saint-Marc er beplantet med 100% Chardonnay og vinstokkene har en gennemsnitsalder på 25 år. Vinmarken dyrkes ved brug af biodynamiske metoder.
Høsten 2015 er karakteriseret af betydelige nedbørsmængder i efteråret 2014, som fyldte vinstokkenes vandreserver og en mild vinter med kun lidt morgenfrost. 2015 var nemlig påvirket af tørkeforhold med meget milde temperaturer i det tidlige forår efterfulgt af utrolig varme forhold, der næsten kunne kategoriseres som en varmebølge på tidspunktet for druernes phenoliske modning. Temperaturerne fra i starten af marts var ideelle for knopbrud, som begyndte d. 9 april. De næste par uger var rolige, milde samt tørre og vinstokkene havde en god, stabil vækst. Chardonnay vinstokkene blomstrede mellem slutningen af maj og de første par dage af juni. Umiddelbart var der udsigt til en tidligt høst, da drueklaserne i de mest soleksponerede områder i juni begyndte at lukke sammen. Dermed begyndte arbejdet i vinmarkerne for alvor nu. I starten af juli led størstedelen af vinstokkene af vandstress; bladene blev blege, veraison-fasen stod stille og temperaturerne steg. Den gennemsnitlige temperatur i juli lå på 25 grader, det højeste i et århundrede. Druerne ændrede gradvist farve i begyndelsen af august sammenfaldende med et par tilfælde at let regn. Bladene fik sin intense samt strålende grønne farve tilbage og druerne kom til live igen. Høstforberedelserne begyndte i slutningen af august og selve plukningen af druerne begyndte allerede d. 28. august samt sluttede d. 11. september. 2015 høsten er en af de fineste i forhold til druekvalitet siden Olivier Leflaive blev grundlagt i 1984. De behøvede ikke engang at blive sorteret, men kunne bliver overført direkte til vinifikation.
Vinifikation: Høstudbyttet i 2015 var forholdsvis normalt, men druerne var af ekstraordinær karakter og gav anledning til perfekt juice rig på aroma. Ved ankomst til vinkælderen bliver druerne overført til den pneumatiske presser, som forsigtigt presser saften ud af dem. Efter presning samler de tungeste partikler sig i bunden af tankene (bundfaldet på fransk = bourbes) og den klare juice adskilles fra bundfaldet samt anbringes i en tank el. tønde. Herefter gæres vinen og denne process har to faser: 1. Alkoholisk gæring som omdanner det naturlige sukker i saften til alkohol. 2. Malolaktisk gæring der omdanner æblesyre til mælkesyre og reducerer vinens naturlige syreindhold. Herefter begynder aldringsprocessen, som er karakteriseret ved tre primære handlinger: 1. Påfyldning: Under aldringsprocessen fordamper noget af vinen samt træet suger vinen til sig og for at undgå oxidation fyldes tønderne ugentligt op med noget af den samme vin (kaldes ouillage på fransk). 2. Omrøring: Vinen omrøres i tønden for at agitere bærmen i vinen og denne proces, kaldet bâtonnage på fransk, tjener til at "nære", balancere samt berige vinen. Hvor ofte vinen omrøres afhænger af årgangens karakter. 3. Omstikning: Vinen overføres til en anden beholder, en proces kendt som soutirage på fransk, og bærmen efterlades. Olivier Leflaive Chassagne-Montrachet 1er Cru Clos Saint-Marc 2015 blev ældet i 17 måneder, hvoraf fire måneder foregik i rustfri ståltanke og de resterende 13 foregik i egetræstønder (25% nye). Herefter blandes vinen med vin fra forskellige tønder/tanke, men samme samme appellation for at opnå en komplementaritet. Smagningsteamet skal godkende hver blanding og målet er at ende med en afbalanceret vin. Efter at have ladet blandingerne stå i tre måneder, er det tid til filtrering. Dette stadie fjerner eventuelle uønskede partikler i vinen og afklarer den. Til sidst blev vinen aftappet på flaske.
Familien Leflaive har altid haft et par hektar vinstokke såvel som en gård i Bourgogne og lige efter første verdenskrig stod Olivers bedstefar, Joseph Leflaive, overfor nedgangen af hans stålfabrik i Saint-Etienne. Hans investeringer i Bourgogne var alt, som han havde tilbage og han besluttede sig for at udvide sin vingård (Domaine Leflaive). Dette blev en familiedrevet operation og hans søn Joseph Régis Leflaive overtog Domaine Leflaive sammen med sin bror Vincent i 1953, som kort efter begyndte at producere topvine. Tilbage i marts 1945 havde Joseph Régis Leflaive og Anne Leflaive taget imod deres søn Oliver Leflaive, som dermed voksede op i vinverdenen blandt vinentusiaster. Han fik i 1965 en Bachelorgrad i økonomi og Joseph havde store håb for hans søns strålende karriere. Dog blev disse knust i 1972, da Oliver tog til Paris for at forfølge sin passion for musik. Oliver arbejdede både med TV og radio sammen med sine venner fra radioprogrammet "Le Petit Conservatoire de Mireille" og i sin fritid uddannede han voksne i regnskab. Herefter blev han bookingsagent for en række musikere og arbejdede også som en planlægger for den franske radiostation France Inter. Oliver blev selv far til sin første datter Olivia allerede i 1974 og tog lykkeligt imod endnu en datter Julie i 1979. Men i 1981, som følge af et turbulent år, vendte Oliver tilbage til Bourgogne og sin familie. Efter kun omtrent et år tilbage på vingården fulgte Oliver i sin bedstefars såvel som sin fars fodspor og blev co-manager for Domaine Leflaive i 1982 sammen med sin onkel Vincent og kusine Anne-Claude.
Under sin tid ved roret på Domaine Leflaive besluttede Oliver sig for at oprette sit eget vinfremstillingsfirma: Olivier Leflaive. Det hele begyndte med en anmodning fra en velkendt Amerikansk importør, der begærede vine fra Meursault og Chassagne-Montrachet. Domaine Leflaive havde hverken vinstokke i disse kommuner eller kapaciteten til at vinificere flere druer. Olivers fik dermed en ide, som var særdeles unik for Bourgogne: at opkøbe druer og most som vinificeres samt ældes efter de sammen metoder benyttet på familiens vingård. Vinen ville han herefter sælge som primeur eller blot forinden aftapning. Olivers ide blev modtaget med stor entusiasme og flere sluttede sig til projektet, herunder hans bror Patrick, der både investerede i virksomheden og blev medejer. Ydermere håndterer Patrick i dag PR og repræsenterer virksomheden i udlandet. Også hans onkel Vincent investerede og fungerede mere eller mindre som rådgiver, da han introducerede Oliver til vinavlere såvel som Marc Boillot, der blev vinmager fra 1984-1988. Franck Grux ankom i 1988 til Olivier Leflaive vingården; en ung og talentfuld vinmager, som hurtigt blev Olivers højre hånd. Siden 1988 har de sammen givet deres ekspertise samt intuition frit slag og komponeret adskillige fremragende vine. I 2003 udvidede Olivier Leflaive deres lagringsfaciliteter og opførte et nyt depot (Pool Logistic) i Meursault, som tilbyder optimale betingelser for opbevaring såvel som afsendelse af virksomhedens vine. Ydermere åbnede Oliver i 2006 et firestjernet hotel så, at gæster kan blive længere og i fulde drag nyde Bourgogne oplevelsen. I 2007 tilsluttede Julie Leflaive sig sin fars eventyr og overtog driften af hotellet samt de turistrelaterede aspekter af virksomheden.
2010 var et stort år for virksomheden samt Oliver og Patrick, da de endelig modtager deres familiearv i form af nogle af fantastiske terroirs:
Ydermere gik Oliver i 2010 på Pension, men bevarer stadig meget tætte forbindelser til virksomheden.
Oliver Leflaive hvidvine produceres i Frankrigs region Bourgogne, som er beliggende øst for det centrale Frankrig og hvidvine herfra betragtes som nogle af de bedste i verden. Bourgogne har et vinareal på omkring lige under 30.000 hektar jord og er mest kendt for rødvine fremstillet af Pinot Noir samt hvidvine fremstillet af Chardonnay. Disse to druer udtrykker bedst deres elegante, aromatiske og komplekse karakter i Bourgognes Terroir, som er karakteriseret af et køligt og kontinentalt klima med kolde vintre efterfulgt af varme somre. Der er også stor variation i landskabet i forhold til bakker, skråninger og vinde, hvilket skaber adskillige mikroklimaer. Samtidig kan jordforholdende i Bourgogne drastisk variere og blot et par centimeter kan adskille en Grand Cru vinmark fra en Premier Cru. Størstedelen af jorden består af kalksten, ler, grus og sand. Især hydraulisk kalkstensjord gør Bourgogne unik og i denne trivedes specielt Chardonnay. Terroir har generelt en stor betydning i Bourgogne, da det er vinmarkens omdømme som afgør vinens værdi. Det omhyggelige fokus på enkelte vinmarker er en af grundene til, at regionen har en mindre produktionsmængde. En anden grund er napoleonskodeksen, som kræver ligelig fordeling af ejendom og jord mellem alle arvinger. Dermed er vinmarksejerskab i Bourgogne ekstremt fragmenteret og nogle producenter er ansvarlige for kun en eller to rækker vinstokke. Ydermere har dette ført til et overvejende antal af negocianter, en købmand som køber frugt fra mange forskellige avlere og vinificerer det samlet.
Bourgogne er opdelt i seks primære vindyrkningsområder: Chablis, Côte de Nuits (Côte d’Or), Chalonnaise, Mâconnais, Beaujolais og Côte de Beaune (Côte d’Or), som er værter for Bourgognes 100 forskellige appellationer (Appellation d’origine contrôlée/AOC). Disse appellationer og deres vinmarker inddeles i Bourgognes officielle klassificeringssystem, som blev oprettet i 1930erne og har fire kategorier:
Ydermere produceres denne vin i Côte de Beaune, som udgør den sydlige del af Côte d’Or. Côte de Beaunes sydøstvendte skråninger såvel som det kølige vejr maksimerer druernes modning og kombinationen af ler samt kalkstensjord skaber nogle af verdens mest efterspurgte Chardonnay hvidvine. Der findes 20 kommuner i Côte de Beaune såvel som syv Grand Cru vinmarker. Især hvidvin fra kommunen Chassagne, som blev oprettet i 1937, er fremragende. Chassagne Montrachet et vinareal på 300 hektar, som tilsammen producerer omkring 2 millioner flasker årligt. Ydermere har kommunen 3 Grand Cru vinmarker og 50 Premier Cru vinmarker, heriblandt Premier Cru vinmarken Le Clos Saint-Marc, som Olivier Leflaive benytter til denne hvidvin. Klimaet i denne kommune er kontinentalt med varme og tørre somre såvel som kølige og lange vintre. Foråret begynder tidligere her end i andre kommuner og vinavlere kan kæmpe med kolde forårsmorgener såvel som risikoen for frostskader på deres vinplanter. Jordbunden i denne kommune er ganske varieret med forskellige kombinationer af kalksten, mergel, grus, sand og ler. I den nordlige del består jorden overvejende af porøs kalksten, som producerer vine af elegant karakter. I den sydlige del, især på de højtliggende marker, består jorden primært af mergel og på de lavtliggende marker hersker en ler- og jernholdig grusjord. Dræningen er ganske udmærket her grundet jordens indhold af kalksten og grusjord.
Wine Spectator: 92 point
100% Chardonnay
75 cl.