Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
589,00 kr.
Château Rieussec, hvis historie kan dateres helt tilbage til det 18. århundrede, er i dag et af de mest kendte navne i den vidunderlige franske appellation Sauternes. Klassificeret som en 1. Cru Classé vinejendom under 1855 klassifikationen, fangede Château Rieussec mere end et århundrede senere opmærksomheden af Domaines Barons de Rothschild. Af den overbevisning at vinene fra Sauternes var særdeles vidunderlige, ønskede Baron Eric de Rothschild at producere sin egen og erhvervede Château Rieussec i 1984. Dermed under samme ejerskab og ledelse som Château Lafite, producerer Château Rieussec i dag tre fremragende søde hvidvine af en subtil Sémillon, Sauvignon- og Muscadelle-blanding: Château Rieussec, Carmes de Rieussec og "R" de Rieussec. Rangeret som en Premier Grand Cru, er Château Rieussec flagskibsvinen og har gennem flere generationer været en førende vin i Sauternes.
Château Rieussec 1. Cru Classé, Sauternes, 2014 har en smuk funklende gul farve, som allerede bliver dybere, men stadig med et par grønne glimt af ungdom. Næsen er delikat, med dufte af vilde blomster. Den har også noter af kandiserede citrusfrugter og melon. Træet er velintegreret. På ganen er angrebet subtilt, og vinen udvikler derefter substantiel volumen. Den afslører en behagelig syre, med en god balance mellem friskhed og rigdom. Citrusfrugt er igen til stede, med noter af appelsin. Den lange, friske finish udvikler klassiske noter af kandiserede abrikoser. Selvom Château Rieussec 2014 har et godt potentiale til at forbedre sig med alderen, er dette også en vin, som kan nydes relativt ung.
Fremstilling af Sauternes-vin: Sauternes er en verdenskendt dessertvin, som fremstilles af druesorterne Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle, der alle er modtagelige over botrytis cinerea. Selve fremstillingen af Sauternes kræver tålmodighed såvel som en masse ekspertise. Først og fremmest skal det ideelle høsttidspunkt kendes, da hele drueklasen skal være moden og påvirket af Botrytis Cinerea, også kaldet ædel råddenskab (en eftertragtet svampevækst, som er afgørende for Sauternes' kendetegnende sødme). Da ikke alle druesorter angribes af Botrytis på samme tid og selve angrebstidspunktet også kan variere fra område til område, strækker høsten sig over flere uger og adskillige passager. Mindst tre passager er påkrævet og indimellem er der behov for seks passager eller derudover for at høste alle druerne, mens de er under indflydelse af Botrytis. Det er derfor umuligt at anvende maskiner til høsten af Sauternes-druer og altafgørende, at høstfolkene kan kende forskel på "ædel råddenskab" og mug. Ved høstens afslutning sendes druerne til et sorteringsbord, hvor de gennemgår en yderligere kontrollering. Efterfølgende presses de og den ekstraherede saft anbringes i bundfældningstanke for at naturligt blive filtreret. Fermentationen foregår i enten rustfri ståltanke eller tønder og temperaturen i fermentationskældrene skal holdes på minimum 20°C for at hjælpe gæren i aktion. Ved afslutningen af fermentationen sænkes temperaturen til 1°C for at stoppe processen, så sukkeret forbliver tilstede i saften. Hvis fermentationen ikke standser af sig selv, afbrydes den ved tilsætning af svovldioxid eller ved at filtrere gæren ud. Herefter ældes vinen i halvandet til tre år i små træfade.
Denne fremstillingsproces af Sauternes er blevet raffineret over århundreder og for at kvalificere sig til Sauternes-mærkatet, skal vinen overholde meget specifikke regler. Sauternes må kun fremstilles af følgende druesorter: Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. Det er Semillon, som forsyner vinene fra Sauternes med aromatisk elegance, harmoni, kompleksitet. Sauvignon Blanc er meget aromatisk, saftig og fyldig. Muscadelle udgør en meget lille procentdel af blandingen, men har en harmoniserende effekt, der bringer en smule originalitet til kombinationen af Semillon og Sauvignon. Sauternes' appellationsregler specificerer ligeledes plantetæthed, beskæring og udbytte (25 hektoliter pr. hektar). Derudover skal vine fra Sauternes indeholde minimum 13% alkohol, 221 g sukker pr. liter og bestå en smagsprøve hvorunder, at den skal skille sig ud som mærkbart sød. Druerne benyttet til Sauternes-vin skal naturligvis være inficeret med ædel råddenskab, men hvis det er et mindre godt år og druerne indeholder for lidt sukker, er kryoekstraktion (også kaldet krystallisering el. frysekoncentration) tilladt. Kryoekstraktion indebærer, at druerne nedfryses til minus 5-6 grader forinden, at de skal presses. Det er kun de mindre modne druer, som fryser, og tilbage er dermed de tilstrækkeligt modne druer. Under presningen ekstraheres ligeledes kun saften fra de modne druer og således har den resulterende saft den højest mulige koncentration af sukker. Det høje naturlige indhold af sukker og aciditet såvel som frugtsmagen bidrager til vinene fra Sauternes' evne til at ældes i lang tid. Hvis opbevaret korrekt, kan en Sauternes ældes i et helt århundrede eller længere.
Château Rieussec-vinmarken strækker sig til grænsen mellem de franske kommuner Fargues og Sauternes og støder op til Château d'Yquem. Rieussec er en af de største ejendomme i Sauternes; vinmarken dækker et samlet areal på 93 hektar af gruset sand-lerjord. Rieussec-vinmarken er hovedsageligt beplantet med og domineret af Sauternes' ikoniske druesort Semillon, som udgør 90% af vinmarken efterfulgt af Sauvignon (7%) og Muscadelle (3%). Til kultiveringen af vinmarken benyttes traditionelle Sauternes-teknikker og høsten udføres ved brug af selektiv plukning afhængigt af druernes modenhed såvel som udviklingen af Botrytis Cinerea. Produktionen hos Château Rieussec er relativ lav og i hænderne på modernatur. Det traditionelle ordsprog lyder, at en enkelt vinstok skal producere en flaske vin. Hos Rieussec producerer en enkelt vinstok kun omkring et glas vin!
Vinmarken bestyres af den tekniske direktør for Château L'Evangile, Château Rieussec, Château Paradis Casseuil og Long Dai, med hjælp fra Jean de Roquefeuil, vinmarksbestyrer, og Serge Bertrand Roux, kældermester.
Vækstsæsonen 2014: Efter en relativ mild vinter fandt knopbrud sted tidligt; dette blev efterfulgt af en ensartet blomstring i den første uge af juni, hjulpet af de relativt høje temperaturer. Som altid var vejrets indvirkning på vinmarken den primære bekymring, og teamene arbejdede hele året for at sikre, at druerne opnåede modenhed i perfekt sundhed. Begyndelsen af modningen strakte sig over to perioder, først i slutningen af juli og derefter igen efter 15. august, hvilket skabte forskelle i modenheden af klaserne på den samme vinstok.
Vinfremstilling: Vinkældrene er beliggende i hjertet af Château Rieussec-vinmarken ved Fargues. Ved ankomst til vinkælderen sorteres udbyttet og hvert parcel identificeres samt isoleres i et parti af tønder for at bedømme, om det kan benyttes til Grand Vin efter fermentation. Hos Château Rieussec fermenteres vinene i tønder. Adskillige smagninger udføres derefter fra hver tønde for at sikre en streng selektion til Grand Vin. Hver vintage ældes i egetræstønder, som hovedsageligt produceres hos DBR’s cooperage. Halvdelen af dem fornyes hvert år. Længden på aldringen i tønderne varierer fra 16 til 26 måneder afhængig af årgangen, hvorunder vinene periodisk omstikkes. Vinene aftappes på Château Rieussec. Den årlige produktionsmængde afhænger i stor stil af årgangen, men i gennemsnit produceres ca. 6000 kasser. Produktionsmængden af Château Rieussec og andenvinen Carmes de Rieussec varierer meget afhængigt af årgangen, men i gennemsnit er det 12.000 kasser om året. Rieussec producerer også små mængder af en tør hvidvin, "R" de Rieussec.
Specifikt Château Rieussec ældes i 18-26 måneder afhængigt af året, 50-55% i nye egetræstønder. Den årlige produktionsmængde afhænger i stor stil af årgangen, men i gennemsnit produceres ca. 6000 kasser.
I det 18. århundrede tilhørte Rieussec-ejendommen Carmelite-munkene i Langon (kommune i Frankrig). Konfiskeringen af ejendommen under revolutionen førte til dens offentlige salg omkring 1790 som en "genstand af national arv" til Mr. Marheilhac, daværende ejer af Château La Louvière in Léognan.
Under 1855 klassifikationen var det M. Mayne, som ejede Rieussec-ejendommen. Kvaliteten af Rieussec-jorden sikrede dens klassificering som en første vækst. Efter den dag har Rieussec's historie involveret adskillige ejerskifte: Charles Crepin (omkring 1870), Paul Defolie (1892), Mr. Bannil (1907), derefter familien Gasqueton (ejer af Château Calon-Ségur i Saint Estèphe), P.F. Berry under krigen (en amerikansk statsborger og svoger til Vicomte de Bouzet), Mr. Balaresque (1957) og til sidst Albert Vuillier (1971), som var passioneret omkring Sauternes' '"søde vine". Albert Vuillier havde forelsket sig i Château Rieussec og bosatte sig permanent på ejendommen. Han brugte det meste af sine formue på at lede slottets vine i retningen af storhed. Vuillier lagde især vægt på udviklingen af vinmarken og formåede at hæve standarden af vinene til det højeste niveau.
I 1984 løb Albert Vuillier tør for penge og Château Rieussec blev erhvervet af Domaines Barons de Rothschild (Lafite), ejer af Chateau Lafite Rothschild. De købte ejendommen i samarbejde med Albert Frere, som ejede en del af Château Cheval Blanc i St. Emilion og dermed var bekendt med Bordeaux. Ejendommen bestod dengang af 110 hektar, heraf var 68 hektar beplantet med vinstokke. For at yderligere forbedre Château Rieussec’s potentiale blev strenge foranstaltninger implementeret. Dette indebar omhyggelig sortering af druerne og fermentering i tønder, hvilket gav et meget finere udvalg til blandingen af Grand Vinen.
En ny kælder blev bygget i 1989 for at forlænge aldringsperioden i tønder. Mængden af Grand Vin som blev produceret, oplevede en betydelig reduktion i 1990'erne grundet mere omhyggelig drueselektion til det punkt hvor, at slet intet blev produceret i 1993 (dette var også tilfældet i 1977 og igen i 2012).
I 2000 repræsenterede renoveringen af modningskælderen, opførelsen af et gæringsrum og moderniseringen af receptionen såvel som presseområderne fremskridt i en kvalitetspolitik, der blev lanceret i 1985.
De første forsøg på mere omhyggelig drueselektion blev belønnet med en bemærkelsesværdig trio af årgange 1988, 1989 og 1990. Dette blev kronet af et helt årti af meget gode vine fra 1995 til 2005. Vejret viste sig ikke at være nogen hindring for de bemærkelsesværdige årgange 1996, 1997, 1999, 2001, 2003, 2005 og flere! Desuden blev Château Rieussec 2001 kåret som årets vin i 2004 af magasinet Wine Spectator.
Château Rieussec er beliggende produceres i Frankrigs region Bordeaux, en region i den sydvestlige del af Frankrig, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionens imponerende vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til år 60 f.Kr., da romerne overtog Bordeaux-området og begyndte at plante vinmarker, kultivere druer samt producere vin. Allerede dengang havde Bordeaux de ideelle forhold til vinfremstilling. Selve navnet Bordeaux stammer fra det franske au bord de l'eau, hvilket betyder "langs vandet" og henviser til Gironde-flodmundingen samt dens bifloder, Garonne og Dordogne, der spiller en afgørende rolle i områdets historie såvel som succes. Regionens førsteklasses beliggenhed tæt på disse floder gjorde nemlig forsendelse af flaskerne og handel med resten af verdenen lettere. Bordeaux begyndte dermed allerede omkring det 1. århundrede e.Kr. at blive kendt for sin vin, der omtales i adskillige dokumenter fra dengang, som er blevet fundet spredt ud over Vesteuropa. Et stort øjeblik i Bordeaux's historie er foreningen mellem Eleanor af Aquitaine og Henry Plantagenet, som senere blev kong Henry II af England. Dette åbnede Bordeaux-regionen op for det engelske marked og under deres bryllup i 1152 blev der serveret vin fra bordeaux. Endnu en milepæl i Bordeaux's historie var, da hollænderne effektivt omformede hele regionen i et forsøg på at gøre distribution lettere. I løbet af 1600-tallet var meget af jorden i Bordeaux-regionen nemlig sumpet, hvilket gjorde den ubrugelig til dyrkningen af vinstokke. Men hollænderne var i stand til at finde en måde, hvorpå de kunne dræne dette landområde og give mere plads til kultiveringen af druer samt udvikle en mere direkte distributionsrute. Dette område blev senere kendt som Medoc.
I dag er Bordeaux fortsat det største, mest populære såvel som vigtige vinområde i verden. Denne indflydelsesrige region er hjemsted for de ypperste vinmarker, som udgør et imponerende vinareal på 110.000 hektar. Heraf produceres en tredjedel af Frankrigs kvalitetsvin og regionens gennemsnitlige produktion ligger på 700 millioner flasker årligt. Ansvarlig for de mest eftertragtede vine i verdenen, er Bordeaux mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux (1855 klassifikationen). Denne klassificering rangerede vinene fra 1. til 5. cru (1. cru er bedst), så forbrugere over hele verden kunne identificere, hvilke der var de bedste. Disse cru'er har i dag deres egen appellation (AOC) og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.
Mere specifikt fremstilles Château Rieussec i Sauternes AOC, som er beliggende omkring 65 km fra Bordeaux by mellem den venstre bred af Garonne-floden og den enorme Landes-skov. Sauternes repræsenterer den sødere del af Bordeaux; vinene er kendt for at have en fantastisk balance mellem alkohol, syre og sødme. Sauternes blev officielt tildelt sin egen appellation (Appellations d’Origine Contrôlée) i 1939, men der har været dyrket vinstokke i området siden romertiden. Produktionen af sød vin blev dog først registreret i det 17. århundrede og to populære historier beretter om fødslen af de søde Sauternes-vine:
Historikere har mere komplekse forklaringer, men modbeviser ikke direkte disse to anekdoter. En mere udbredt forklaring er, at hollandske købmænd i løbet af det 16. og 17. århundrede var aktive i Bordeaux-området og dominerede den maritime handel. De var meget glade for hvidvine og tilsatte dem sukker, alkohol, sirup samt marinerede planter for at tilfredsstille deres skandinaviske kunder, som foretrak sødere drikkevarer. Det er dog ikke bevist, at de benyttede druer påvirket af ædel råddenskab, men det er meget sandsynligt, da området i stor stil var udsat for denne vinstokssygdom og faktisk forårsagede den smag, som hollænderne eftersøgte. Det er meget muligt, at de hollandske købmænd, med mulig fokus på markedsføring, ikke promoverede det faktum, at denne dyre franske vin faktisk var resultatet af botrytis-inficerede druer. Det blev dog bekræftet i 1741 af intendanten af Guyenne (tidligere fransk provins), at vinproducenterne bevidst ventede til, at druerne var næsten rådne og at plukningen blev udført over flere omgange for at give en sødere vin. Dette er en meget tidlig bekræftelse af tilstedeværelsen af ædel råddenskab og brugen af selektiv høst. Thomas Jefferson, fremtidige præsident af USA, blev i 1787 under sit besøg i Bordeaux betaget af appellationens vine. Dokumenter fra dengang bekræfter, at så snart han vendte tilbage til Amerika, afgav han en ordre på adskillige vine (85 kasser á 12 flasker) fra Bordeaux, inklusive Sauternes fra Château d'Yquem. I anledning af den berømte 1855 klassifikation var Sauternes det eneste område, som blev inkluderet. De søde hvidvine fra Bordeaux blev inddelt i tre niveauer: 11 blev klassificeret som Premier Cru (første vækst) og 15 blev klassificeret som Deuxième Cru (andenvækst). Til toppen af Sauternes-klassifikationen blev betegnelsen Premier Cru Supérieur oprettet, som var forbeholdt det berømte Château d'Yquem: et helt unikt tilfælde i hele Bordeaux.
I dag har Sauternes et samlet vinmarksareal på over 2000 hektar, som kan opdeles i fem følgende underappellationer: Barsac, Brommes, Sauternes, Fargues og Preignac. Sammen producerer disse nogle af verdens mest prestigefyldte og dyre dessertvine. Vin fra Sauternes fremstilles af de sjældne hvide druer Semillon, Sauvignon Blanc, Muscadelle og Sauvignon Gris, som er tilladt ifølge AOC-lovgivningen. Semillon er uden tvivl den mest dominerende druesort i Sauternes (udgør otte ud af ti vinstokke på vinmarkerne) efterfulgt af Sauvignon Blanc, Muscadelle og til sidst Sauvignon Gris. Fælles for alle fire sorter er, at de er modtagelige overfor svampen Botrytis Cinerea ("ædel råddenskab"). Denne får sukkerkoncentratet til at stige markant i druerne og er oprindelsen til den fremragende sødme i vinene fra Sauternes. Derudover får botrytis cinerea druerne til at blive delvist "rosinerede", hvilket resulterer i koncentrerede og særligt aromatiserede vine. Sauternes drager ligeledes fordel af et unikt klima, som favoriserer udviklingen af botrytis cinerea; det tempererede klima og den høje luftfugtighed skyldes appellationens beliggenhed nær det sted, hvor Garonne-floden og den køligere Ciron-flod mødes. De to floders temperaturforskelle resulterer i en morgendis, som bidrager til dannelsen af "ædel råddenskab" på drueklaserne. Så snart temperaturerne stiger og det bliver eftermiddag, fjerner solen denne morgendis og tørrer druerne, således beskyttes de mod en mere ondskabsfuld svamp. Sauternes har en årlig produktion på mere end 480.000 kasser vin.
Robert Parker's Wine Advocate: 97 point
James Suckling: 95 point
Wine Spectator: 95 point
93% Sémillon, 5% Sauvignon, 2% Muscadelle
75 cl.
Se alle årgange fra Château Rieussec
