Forget-Brimont Millésime Premier Cru 2009

Forget-Brimont Millésime Premier Cru 2009

Forget-Brimont er et fremragende champagnehus, som tilhører en af Champagneregionens mest anerkendte områder Montagne de Reims. Med en tradition for champagneproduktion som kan dateres helt tilbage til 1800-tallet, drives Forget-Brimont i dag af den 6. generation af Forget-familien Michel. Champagnehusets omhyggelige og selektive vinproduktionsproces, som overgår standarden sat af Champagneregionen, resulterer i ekstraordinære vine karakteriseret af renhed og kvalitet. Lad dig blive transporteret af magien fra Forget-Brimonts Premier- og Grand Cru Champagner.

Vinmarksareal & vinfremstilling:  

Vinmarksareal: Maison Forget-Brimonts vinmarker udgør et samlet areal på 18 hektar, som hovedsageligt er spredt ud over terroirer i følgende af Montagne de Reims' kommuner: Mailly-Champagne og Verzenay for Grand Crus og Chigny les Roses, Coulommes la Montagne, Ludes, Montbré , Sermiers, Taissy og Villers-Allerand for Premier Crus. I disse områder er Pinot Noir den herskende druesort.

Integreret vinavl (bæredygtig vinavl): Hos Maison Forget-Brimont er de forpligtet til integreret vinavl, hvilket indebærer, at dyrke druer i samspil med respekt for miljøet. De benytter sig af vindyrkningsmetoder, som respekterer både jorden og vinstokken. Dette sikrer det bedst mulige udtryk af terroiren i deres cuvéer.

Integreret vinavl indebærer:

• Ingen anti-råd behandlinger eller insekticider
• Brug af feromoner mod drueorme
• Økologisk gødning og jordforbedringsmidler
• Eliminering af anti-botrytis-behandlinger siden 2000

Behandlinger er målrettede og holdes på et minimum. Der gribes kun ind, hvor det er absolut nødvendigt for at holde vores vinstokke stærke og sunde.

Vindyrkningsprocessen:

November til marts - beskæring:

• Den første aktivitet, som finder sted i vinmarkerne efter høsten. Beskæringsprocessen starter så snart, at bladene begynder at falde, og fortsætter indtil midten af ​​december, hvorefter der holdes pause til midten af ​​januar for at give vinstokkene lidt hvile. Beskæringen genoptages derefter og kan vare indtil marts. Beskæring former vinstokken, hvilket hjælper med at undgå overfyldning af bladene og forbedrer fotosyntesen samt korrekt luftning af druerne.

Midten af maj - afknopning:

• Omhyggelig afknopning fjerner den overflødige vegetation og sikrer fornyelse af de frugtbærende skud.

Slutningen af maj - opbinding:

• Skud kan blive 50 cm i højden, så de skal bindes og holdes på plads ved hjælp af tråde.

Juni - espaliering.

• Dette udføres med det formål adskille og træne skuddene med tråde. Spredningen af skuddene sikrer, at solen når det maksimale antal klaser og optimerer luftningen, hvilket reducerer muligheden for råd.

Juni til august - trimning:

• Også kaldet sommerbeskæring. Udtynding af afgrøder finder sted hele sommeren frem til høsten for at kontrollere kraftig vækst og sikre optimalt udbytte.

September - høst:

• Høsten finder sted 100 dage efter blomstringen. Datoen for starten af høsten er fastsat af CIVC, handelsforeningen som repræsenterer alle drueavlere og Champagnehuse. Datoerne bestemmes efter kommune og sort.

Vinfremstilling: 

Den omhu som kendetegner dyrkningen af vinstokkene, overføres til vinifikationsprocessen, som ligeledes udføres på den mest naturlige vis. En ikke-interventionistisk tilgang benyttes med det formål at give fuld udtryk til terroirer og druesorter.

Vinifikationsprocessen kan karakteriseres af:

• Ingen brug af enzymer
• Ingen finering
• Ingen syrer eller vaskesoda (natriumkarbonat) benyttes til at rense tankene (kun varmt vand)
• Minimalt bisulfat

Selve vinifikationen hos Forget-Brimont er dermed en selektiv proces. Udelukkende håndhøstede druer benyttes til vinene og fokus er på de mest kvalitative såvel som modne druer. Høstfolkene betales pr. time, i modsætning til for pr. kilogram, med det formål at sikre perfekt modenhed af druerne. Ligeledes er det kun cuvéesaft/la cuvée (saften fra den første presning) og udelukkende det bedste af denne, som indgår i vinene. Saften fra den anden presning, som er mere grov, sælges. En lang 2. gæring udføres 15 meter under jorden i traditionelle kridtkældre, hvorefter vinene ældes på deres bærme i termoregulerede tanke. Selve længden af aldringsprocesserne hos Forget-Brimont, som er 3-10 år afhængigt af cuvéen, overgår kravene til Champagne-appellationen. Efterfølgende doseres vinene med Forget-Brimonts hjemmelavede doseringslikør, som er sammensat af deres egen vin blandet med lokalt produceret roesukker. Efter dosering hviler vinene i yderligere to til seks måneder før frigivelse.

Specifikt vinfremstillingsprocessen af Forget-Brimont Millésime Premier Cru foregår således:

• Druerne høstes i hånden
• Druerne presses som hele klynger
• Alkoholisk fermentation ved 17˚C og malolaktisk fermentation i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke
• Horisontal aldring i traditionelle kridtkældre i minimum 8 år
• Vinene hviler i yderligere to måneder efter dosering

Vingården:

Forget-Brimont er baseret i Ludes, en lille landsby med Premier Cru-klassificering i hjertet af Montagne de Reims, som er et af de mest prestigefyldte terroirer i Champagne-regionen. Det er Michel Forget, som er den 6. generation af Forget-familien, der driver Forget-Brimont og viderefører sin families tradition for vinavl. Hans forfader, Louis, plantede vinmarkerne i begyndelsen af det 19. århundrede og producerede deres første mousserende champagne i 1929. I år 2000 indgik Michel Forget i et partnerskab med Frédéric Jorez, som i dag er medejer af Forget-Brimont.

Land, region & område:

Forget-Brimont produceres naturligvis i den berømte franske region Champagne, der er bedst kendt for produktionen af den mousserende hvidvin, som bærer regionens navn. Vin har været dyrket i Champagne-regionen siden romertiden, men historien omkring hvordan mousserende vin blev til, hersker der fortsat en vis usikkerhed omkring. Den mest velkendte historie lyder således, at munken Dom Pierre Pérignon fra Hautvilliers klosteret i 1697 opdagede metoden til at lave bobler i vin (“methode champenoise”) og dermed opfandt champagne. Det viste sig dog, at han forsøgte at eliminere boblerne fra sin vin, da flaskerne eksploderede under presset fra den anden gæring og indholdet blev dengang kendt som “djævlens vin”. I virkeligheden var det en engelsk videnskabsmand ved navn Christopher Merret, som for første gang tilbage i 1662 dokumenterede hvordan, at man forvandlede almindelig vin til mousserende vin. Han beskrev dengang, at bødkere i nyere tider tilføjede store mængder af sukker og melasse til alle slags vine med det formål gøre dem mere livlige samt “sparkling”. Dette var første gang, at selve processen blev beskrevet og at ordet “sparkling” blev benyttet til at beskrive slutproduktet. Derimod kan Dom Pierre Pérignon krediteres for at blande druer fra forskellige vinmarker og på den måde bidrage til en forbedret version af champagne end man tidligere havde kendt. Champagnes stigende popularitet resulterede i opførelsen af det første officielle champagnehus Ruinart i 1729. I løbet af 1700-1800 tallet blev champagnefremstillingsmetoderne forfinet og omkring 1880 blev champagne fremstillet ved brug af nogenlunde de samme metoder som i dag.

Champagneregionen blev defineret som et AOC område ved en lov i 1927 og dermed er champagne et beskyttet navn, der kun må bæres af mousserende vin fra regionen. Champagne AOC ligger 150 km øst for Paris i det nordøstlige Frankrig. Den nordlige placering gør, at klimaet er en smule køligt samt påvirket af store temperaturvariationer mellem vinter og sommer, hvilket giver druerne det rette syreindhold til Champagne. Ydermere er Champagneregionens bakkede terræn og kalkholdige jord en af hovedgrundende til, at området producerer champagne af den absolut højeste kvalitet. Regionen dækker et areal på omkring 34.000 hektarer og kan opdeles i fem primære distrikter: Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Côte des Blancs, Côte des Bar (Aube) og Côte de Sézanne. Disse distrikter kan yderligere opdeles i en række landsbyer, som klassificeres og kvalitetsbedømmes med et procentsystem kaldet Échelle des Crus. Procentsystemet strækker sig fra 1-100%, men 80% er den laveste bedømmelse nogensinde tildelt en landsby. De landsbyer som tildeles 90-99%, klassificeres som Premier Cru og landsbyer af suveræn kvalitet tildeles 100% samt klassifikation Grand Cru. Ud af de flere hundrede landsbyer hvor det er tilladt at producere champagne, bærer kun 17 titlen som Grand Cru. En champagne klassificeres dermed ud fra hvilken landsby, som de benyttede druer og deres vinmarker tilhører. De mest anvendte druer til champagnefremstilling er Pinot Noir, Pinot Meunier samt Chardonnay og disse udgør 99% af den samlede champagneproduktion. Der findes yderligere fire druesorter hvoraf, at det er tilladt af fremstille champagne: Pinot Blanc, Fromonteau gris, Petit Meslier og Arbane. Disse benyttes i en langt mindre grad end de tre mest populære sorter. I Côte des Bar distriktet dyrkes primært Pinot Noir og det samme gælder for Montagne de Reims. I Vallée de la Marne er den herskende druesort Pinot Meunier og i Côte des Blancs såvel som Côte de Sézanne dominerer Chardonnay druesorten. Forget-Brimont er beliggende i distriktet Montagne de Reims. 

Druer: 

50% Pinot Noir & 50% Chardonnay

Indhold:

75 cl.