Bollinger Champagne PNAYC18

Bollinger Champagne PNAYC18

Bollinger er et champagnehus i særklasse, der siden 1829 har fremstillet prestigefyldte champagner kendetegnet ved deres elegance og kompleksitet. Disse fremragende vine er resultatet af et omhyggeligt fokus på detaljer, for Bollinger accepterer intet mindre end suverænitet. Hver eneste detalje repræsenterer en søgen efter perfektion. Denne kompromisløse ånd dedikeret til prangende præstation eksemplificerer den uforlignelige elegance, som Champagneregionen hædres for og som har imponeret det engelske hof i så høj grad, at Bollinger har været tildelt titlen som kongelig hofleverandør siden 1884.

og bydes velkommen til Bollinger's kernesortiment

Bollinger Champagne PN: Pinot Noir er grundstenen af Bollinger-stilen og har været med til at opbygge husets fremragende omdømme. Som en hyldest til denne pragtfulde druesort, har Bollinger skabt en ny cuvée ved navn PN, der udelukkende fremstilles af Pinot Noir. Denne Blanc de Noirs frigives hvert år og repræsenter, side om side med den ikoniske Vieilles Vignes Françaises, husets unikke vision af Pinot Noir. PN Cuvée bydes dermed velkommen til Bollinger's kernesortiment.

PN Cuvée er reelt set en non-vintage, men hver edition har fokus på et bestemt basisår: det er kun druerne fra det pågældende år, som benyttes til grundvinen og efterfølgende suppleres denne med reservevine fra andre årgange. Ligeledes erhverves druerne til grundvinen udelukkende fra en enkelt cru (vinmark) og denne varierer hvert år: Bollinger selekterer årligt den fineste Pinot Noir fra en af husets adskillige crus, der hver især kan bidrage med unik komponent til den samlede smag af PN Cuvée. Bollinger PN er dermed lanceret som en serie af vine, der har til formål at bringe de mange forskellige udtryk af Pinot Noir frem i lyset. Hver nye edition af PN er en frisk fortolkning af Bollinger's savoir-faire og vinmarker.

Vinmarksareal og vinfremstilling:

Vinmarksareal: Bollinger Champagnehus har et samlet vinmarkareal på 178 hektar, som er beplantet med 85% Grand Cru- og Premier Cru-vinstokke fordelt på syv vinmarker i følgende kommuner: Aÿ, Avenay, Tauxières, Louvois et Verzenay er beplantet med Pinot Noir, Cuis med Chardonnay og Champvoisy med Pinot Meunier. Bollinger er et af de få champagnehuse, som selv producerer størstedelen af druerne til deres blandinger; det store vinmarksareal er nok til at dække minimum 60% af champagnehusets druebehov. Bollinger's primære drue er Pinot Noir; en kompleks og kraftfuld drue som repræsenterer mere end halvdelen af husets vinmarker og giver vinene deres bemærkelsesværdige struktur. Ydermere forsyner Bollinger's evne til selv at dyrke en stor andel af deres druer vinfremstillingsholdet med en "regelmæssighed"; druernes placering er den samme hvert år og Bollinger kan selv kontrollere forvaltningen samt høsten af ​​vinmarkerne. Hos Bollinger er det husets vinmarksdirektør, som træffer beslutningerne omkring hvordan vinmarkerne skal forvaltes. Dog har hver vinmark en vinmarksbestyrer, som tilpasser disse retningslinjer til deres egen terroir, da hvert plot har unikke karakteristika. Ydermere støtter Bollinger bæredygtig vindyrkning ved at plante græs, benytte biologisk skadedyrsbekæmpelse, signifikant reducere brugen af herbicider og genbruge beskæringsrester. Denne indsats har medført, at Bollinger i 2012 blev det første champagnehus til at opnå Haute Valeur Environnementale (High Environmental Value) certificeringen. I 2014 var Bollinger-marken ligeledes den første, der opnåede Viticulture Durable en Champagne-certificeringen (Sustainable Viticulture in Champagne). Dette markerer husets forpligtelse til beskyttelse af vinmarken.

Ydermere anvender Bollinger udefrakommende vindyrkere, der forsyner huset med yderligere partier af druer, så det resterende druebehov dækkes. Disse druer forvaltes efter den samme etiske ekspertise som hos Bollinger; modenheden såvel som sundheden af deres druer overvåges nøje. Bollinger har et særligt forhold til disse vindyrkere, da adskillige af dem har været trofaste leverandører gennem flere generationer. Huset kan være helt sikker på, at druerne dyrkes ved brug af flittige og præcise metoder, som garanterer vinkvaliteten.

Vinfremstilling: Selve vinfremstillingen hos Bollinger begynder naturligvis med høsten og til denne benyttes altid grønne teknikker. Efterfølgende transporteres druerne til champagnehusets vinkælder og her bliver de mødt af Gilles Descôtes, Bollinger's kældermester. En profession der kræver en utrolig nøjagtighed fra det øjeblik, at høsten er overstået; han overvåger vinstokkene med det formål at få en fornemmelse for deres specifikke karakteristika. Herefter udvælger han de fineste vinstokke og disse bliver vinificeret i gamle egetræstønder. Bollinger har omkring 3.500 egetræstønder, hvilket svarer til, at en million flasker gennemgår gæring i egetræ hvert år; ganske få virksomheder i Champagne kan prale af så mange egetræstønder. I disse egetræstønder forekommer Micro-oxideringsprocessen og denne afslører delikat vinenes kompleksitet samt giver dem en ekstraordinær kapacitet til ældning. Når årets blanding skal samles, forbereder kældermesteren med tålmodighed og grundighed hver vin til smagskomiteen. Han tilføjer også omhyggeligt konserverede reservevine, som giver en næsten uendelig palet af nuancer og karakter. Efter den primære gæring i trætønder aftappes vinene på flaske om foråret og transporteres ned i kridt-kældrene for at hvile. Det er denne lange lagringsperiode hvorunder, at vinen udvikler de ekstraordinære delikate aromaer og giver boblerne deres glatte struktur. Ydermere, i jagten på excellence, udfører Bollinger omstikning og degorgering af alle vintages ved håndkraft. Samtidig har huset altid stræbt efter at bibeholde den naturlige balance i sine vine og tilføjer af denne grund kun meget lidt ekstra sukker. Efter degorgering hviler vinene i yderligere tre måneder forinden, at etiketten påsættes og vinene pakkes, så de er klar til at blive sendt til klienter verden over.

Produktionshemmelighederne bag vinene fra Bollinger er videregivet og perfektioneret fra generation til generation i næsten to århundreder. Bollinger tager nemlig aldrig den lette udvej; hvor end forfædres teknikker har vist sig at garantere den højeste kvalitet, bevares de - uanset hvor udfordrende dette må vise sig at være. Dermed opretholder huset stolt gamle færdigheder og værdifuldt håndværk. Bollinger er det første champagnehus, som modtog det yderst respekterede kvalitetsstempel Patrimoine Vivant (Levende Arv), der belønner og anerkender huset for dets enestående håndværk og ekspertise.

Champagnehuset:

Historien om Bollinger Champagnehouse begynder med Athanase de Villermont, den yngste søn af en adelig familie med en strålende skæbne. Athanase var en fremragende soldat, der brillerede under den amerikanske uafhængighedskrig. Han arvede en ekstensiv ejendom fra sin familie i Aÿ-området og forudså straks det ekstraordinære potentiale i vinene fra Champagneregionen. Desværre måtte han som aristokrat ikke blive involveret i handel. Kort efter mødte han Joseph Bollinger, en vidt rejsende tysker der havde forladt sit fødeland for at lære om Champagne-vinhandelen og Paul Renaudin, en lokal mand som var fascineret af vinens verden. De indgik i et samarbejde og resultatet blev firmaet Renaudin-Bollinger & Cie, som blev grundlagt den 6. februar 1829. Joseph håndterede salgsdelen og Paul tog sig af kælderen. Athanase havde dermed grundlagt et champagnehus, der ville vare ved gennem århundreder. I 1837 giftede Joseph Bollinger sig med Louise-Charlotte, datter af Athanase. Senere hen overtog deres sønner, Joseph & Georges, virksomheden. Fra phylloxera-krisen til tumulten bag første verdenskrig, ville de stå overfor nogle af husets største udfordringer. Under de to brødres ledelse opnåede Bollinger stor berømmelse og udvidede sine vinmarker betydeligt. I 1920 befandt Jacques Bollinger, søn af Georges, sig ved roret af champagnehuset: en tung byrde for en 24-årig. Han konfronterede udfordringen med stort mod og med hjælp fra sin fætre Pierre & Yves Moret de Rocheprise; for Bollinger's styrke ligger også i dets stærke familiebånd. Sofistikeret, kultiveret og flydende engelsktalende, øgede Jacques Bollinger's prominens på tværs af kanalen. Han førte med stor visdom huset gennem de vanskelige år med recession samt anden verdenskrig og som borgmester af Aÿ var han forpligtet til at beskytte sin landsby.

Da skotten Elizabeth Bollinger (født Law de Lauriston-Boubers) giftede sig med Jacques i 1923, blev hun også lidenskabeligt involveret i husets skæbne. Jacques døde desværre under anden verdenskrig og Elizabeth var dermed kun 42 år, da hun mistede sin mand. Foruden tøven og med stor værdighed trådte hun til og påtog sig ansvaret for champagnehuset. Madame Jacques, som hun blev omtalt indenfor champagnehusets fire vægge, lagde hjerte og sjæl i sin nye rolle. Under sine mange besøg i udlandet gjorde hendes nåde og charme underværker. Munter og vittig, var Madame Bollinger ikke desto mindre en formidabel strateg. Udover en uforfærdet forretningskvinde, var hun også yderst perfektionistisk og tolererede intet mindre end excellence. Hun var altid klar på at innovere og var drivkraften bag den yderst originale Bollinger R.D. cuvée. Det velkendte billede af hende der kommer cyklende gennem vinmarken, er mærket i alles erindringer. Da tiden var kommet, samlede Madame Bollinger de familiemedlemmer omkring sig, som hun mente var bedst i stand til at følge i hendes fodspor. Hun underviste Claude d'Hautefeuille, hendes nieces mand, i alt omkring Bollinger huset. I 1950 blev han direktør og lancerede et ambitiøst moderniseringsprogram med respekt for Bollinger's kvalitetskrav. Madame Bollinger udnævnte ham til formand i 1971, men forblev tæt involveret indtil hendes død seks år senere. Madame Bollinger's nevø, Christian Bizot, overtog efter Claude i 1978. Han var en stor rejsende ligesom sin tante Elizabeth og gjorde en indsats for at mødes med sommelierer, restaurantejere samt vinhandlere for at promovere husets vine. Han var en fremragende formand kendt for sin åbenhed og uformelhed.

I 1994 var det ingen anden end selve oldebarnet til Joseph Bollinger, der blev bestyrer af huset. Efter at have begyndt sin karriere i Chili, udviklede Ghislain de Montgolfier fortsat huset med en stræben efter fortræffelighed som et ledende lys. Han opretholdte fortsat en politik, der omhandlede at frivilligt begrænse producerede mængder for at øge kvalitet og samtidig forblive tro mod Bollinger-ånden. Ghislain var en utrættelig arbejdsmand med en god sans for humor, som kombinerede videnskabelig stringens med entusiasme for succes. I 2007 førte hans tekniske ekspertise til, at han blev udnævnt som bestyrelsesformand af Union des Maisons de Champagne og medformand af Comité interprofessionnel du vin de Champagne. I 2008, for første gang i dets historie, lagde huset sin fremtid i hænderne på en formand, der ikke var et familiemedlem. Valget faldt på Jérôme Philipon, som oprindeligt er fra Champagne-regionen og havde ført en imponerende karriere med store industrikoncerner. Valget er muligvis uventet - men Bollinger har aldrig tøvet med at afvise konformitet, når det kommer til husets- og dets vines bedste. Med Bollinger-familiens støtte har Jérôme Philipon udvidet sin forgængers program for modernisering og investering. Med ham i spidsen har huset bevaret sin traditionelle ekspertise og samtidig inkorporeret det bedste af nye teknologier til den fremtidige udvikling af brandet, både i forhold til kvalitet og kommerciel vækst.

Land, region & område:

Champagne fra Bollinger produceres naturligvis i den berømte franske region Champagne, der er bedst kendt for produktionen af den mousserende hvidvin, som bærer regionens navn. Vin har været dyrket i Champagne-regionen siden romertiden, men historien omkring hvordan mousserende vin blev til, hersker der fortsat en vis usikkerhed omkring. Den mest velkendte historie lyder således, at munken Dom Pierre Pérignon fra Hautvilliers klosteret i 1697 opdagede metoden til at lave bobler i vin (“methode champenoise”) og dermed opfandt champagne. Det viste sig dog, at han forsøgte at eliminere boblerne fra sin vin, da flaskerne eksploderede under presset fra den anden gæring og indholdet blev dengang kendt som “djævlens vin”. I virkeligheden var det en engelsk videnskabsmand ved navn Christopher Merret, som for første gang tilbage i 1662 dokumenterede hvordan, at man forvandlede almindelig vin til mousserende vin. Han beskrev dengang, at bødkere i nyere tider tilføjede store mængder af sukker og melasse til alle slags vine med det formål gøre dem mere livlige samt “sparkling”. Dette var første gang, at selve processen blev beskrevet og at ordet “sparkling” blev benyttet til at beskrive slutproduktet. Derimod kan Dom Pierre Pérignon krediteres for at blande druer fra forskellige vinmarker og på den måde bidrage til en forbedret version af champagne end man tidligere havde kendt. Champagnes stigende popularitet resulterede i opførelsen af det første officielle champagnehus Ruinart i 1729. I løbet af 1700-1800 tallet blev champagnefremstillingsmetoderne forfinet og omkring 1880 blev champagne fremstillet ved brug af nogenlunde de samme metoder som i dag.

Champagneregionen blev defineret som et AOC område ved en lov i 1927 og dermed er champagne et beskyttet navn, der kun må bæres af mousserende vin fra regionen. Champagne AOC ligger 150 km øst for Paris i det nordøstlige Frankrig. Den nordlige placering gør, at klimaet er en smule køligt samt påvirket af store temperaturvariationer mellem vinter og sommer, hvilket giver druerne det rette syreindhold til Champagne. Ydermere er Champagneregionens bakkede terræn og kalkholdige jord en af hovedgrundende til, at området producerer champagne af den absolut højeste kvalitet. Regionen dækker et areal på omkring 34.000 hektarer og kan opdeles i fem primære distrikter: Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Côte des Blancs, Côte des Bar (Aube) og Côte de Sézanne. Disse distrikter kan yderligere opdeles i en række landsbyer, som klassificeres og kvalitetsbedømmes med et procentsystem kaldet Échelle des Crus. Procentsystemet strækker sig fra 1-100%, men 80% er den laveste bedømmelse nogensinde tildelt en landsby. De landsbyer som tildeles 90-99%, klassificeres som Premier Cru og landsbyer af suveræn kvalitet tildeles 100% samt klassifikation Grand Cru. Ud af de flere hundrede landsbyer hvor det er tilladt at producere champagne, bærer kun 17 titlen som Grand Cru. En champagne klassificeres dermed ud fra hvilken landsby, som de benyttede druer og deres vinmarker tilhører. De mest anvendte druer til champagnefremstilling er Pinot Noir, Pinot Meunier samt Chardonnay og disse udgør 99% af den samlede champagneproduktion. Der findes yderligere fire druesorter hvoraf, at det er tilladt af fremstille champagne: Pinot Blanc, Fromonteau gris, Petit Meslier og Arbane. Disse benyttes i en langt mindre grad end de tre mest populære sorter. I Côte des Bar distriktet dyrkes primært Pinot Noir og det samme gælder for Montagne de Reims. I Vallée de la Marne er den herskende druesort Pinot Meunier og i Côte des Blancs såvel som Côte de Sézanne dominerer Chardonnay druesorten. Champagne fra Bollinger fremstilles i vindistriktet Vallée de la Marne i hjertet af Champagne-regionen.