Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Tilbud

Doña Paula Selección de Bodega Malbec, 2016

Original price was: 399,00 kr..Current price is: 299,00 kr..

På lager

Beskrivelse

Doña Paula Selección de Bodega Malbec, 2016

Doña Paula er en moderne, førende og multi-prisvindende vingård i Argentina, som er kendt for at producere vine af yderst høj kvalitet. Heriblandt Selección de Bodega Malbec, som er en af Doña Paulas mest betydningsfulde vine og produceres udelukkende i årgange, hvor høsten har været exceptionel god. En af disse årgange er 2016 som fra de respekterede vinanmeldere James Suckling og Robert Parker, har modtaget 91 og 93 point. Vinen har en dyb violet farve og aromaer af bær, grafit, sorte kirsebær og krydderier. En vin med stor koncentration, faste tanniner, frisk syre og en lang eftersmag. Vinen kan med velbehag nydes nu, men også i løbet af de næste mange år. Vinen passer godt sammen med fyldige retter - en fyldig ret har brug for en vin med samme egenskaber.

Vinfremstilling & lagring: 

Doña Paula har 703 hektar vinmarker beliggende i de bedste områder i Mendoza. Hver ejendom er nøje udvalgt i forhold til det ideelle klima og jordbundskombination til hver druesort. Doña Paulas vine er nemlig hver især en ægte afspejling af både vingården og området de kommer fra. De udvikles gennem vinfremstillingsprocesserne, som er ædle for hver sort og regions typiske karakteristika. Doña Paula Selección de Bodega Malbec fremstilles af druer fra Doña Paulas Alluvia vinmark, som er beliggende 1350 meter over havets overflade. Vinmarkens terroir består af fattig, stenet og mineralsk jord med et stort indhold af caliche (Calciumcarbonat) blandet med sand og kridtemalje. I forhold til klimaet falder der årligt omtrent 280 mm. regn, men denne jordtype har en god dræningskapacitet. Generelt er klimaet i dette område meget køligt og med kølige nætter, men dog med varmere dage. Ydermere praktiserer Doña Paula bæredygtige metoder i deres vinmarker, hvilket maksimerer terroirens ægte udtryk.

I Doña Paulas Alluvia vinmark håndhøstes druerne og placeres i plastkasser med en kapacitet på 20 kg. Høsten begynder typisk i slutningen af mart og varer til begyndelsen af april. Vinstokkene, hvoraf Selección de Bodega Malbec fremstilles, er de ældste vinstokke på vingården med en gennemsnitsalder på over 30 år. Høsten i 2016 var knap og sen, men meget god. Den var knap fordi, at de kolde forårsforhold forsinkede al plantefysiologi i gennemsnitligt 3 uger. Også på grund af det kolde vejr blev nogle frugtsorter, herunder Malbec, særligt påvirket og dette reducerede udbyttet betydeligt. Regnfald udgjorde en stor udfordring for fremskridtet med det kulturelle arbejde og havde i nogle tilfælde en vis indvirkning på druernes sundhed samt den endelige kvalitet af vinen. Men generelt har den opnåede kvalitet været yderst god, især i Gualtallary, hvor deres Alluvia vingård ligger, kan høsten endda klassificeres som exceptionel for vinens farve, det markante syreindhold og den utrolig udtryksfulde bæraroma. Kvaliteten skyldes også, at det kun er druer fra Doña Paulas egne vinmarker, som benyttes til vinfremstillingen. Dette gør det nemlig muligt, at have fuldt overblik samt kontrol over dyrkningen af druerne. Efter høsten gennemgår druerne en en kold præfermentativ maceration i ægte Doña Paula stil for, at bevare de primære aromaer. Den alkoholiske gæring foretages ved en lav temperatur og til slut lagres vinen i 50% nye franske egetræstønder i 16 måneder. Generelt er der hos Doña Paula stort fokus på detaljer og eksisterer en kontinuerlig innovativ tilgang til driften af vinmarkerne, hvilket garanterer enhver årgangs konstante og individuelle kvalitet.

Vingården:

Doña Paulas historie begyndte i 1990, da en periode med omfattende undersøgelser af forskellige argentinske terroir og deres potentiale til at udtrykke hver sort, blev udført. I 1997 erhvervede den chilenske iværksætter Ricardo Claro fra Claro Group vinmarker i Luján de Cuyo grundet deres fremragende terroir og Doña Paula blev grundlagt.

Land, region & område:

Doña Paula ligger i Argentina. Argentina er verdens femte største vinproducent og den primære druesort er Malbec efterfulgt af Bonarda og Torrontés. Ingen kan fremstille vine på Malbec druen af så exceptionel høj kvalitet som Argentina. Men det var ikke før 1990, at Argentinsk vin blev solgt uden for landets grænser. Vin produceret i Argentina blev nemlig primært drukket af lokale, men da Argentina blev ramt af dårlig økonomi, var vinproducenter nødsaget til, at introducere deres vine til udlandet. Dette betød også, at vinen måtte gennemgå en forbedring af kvalitet og udenlandske investorer begyndte som et resultat af dette, at investere i argentinske vinmarker. Argentinsk vin spiller i dag en stor rolle på vinmarkedet og er stadig konstant i forbedring. Argentinas har et tørt og stabilt klima med primært solskinsdage, men regn er de argentinske vinproducenter nødt til at gøre op for ved at kunstvande deres vinmarker. I Argentina eksisterer heller ikke de strenge krav til vinproduktion som ses i Spanien, Italien og Frankrig, men derimod er det op til vinproducenten, hvilke druer han ønsker at sammensætte og hvor disse dyrkes.

Mendoza vinregion i Argentina er både er landets vigtigste samt største og det er også her, at Doña Paula Selección de Bodega Malbec fremstilles. Mendoza er beliggende ved foden af Andesbjergene og råder over 75% af Argentinas vinmarker samt er ansvarlig for omkring 70% af landets årlige vinproduktion. Det solrige klima med og den lille chance for frost gør Mendoza ideel til dyrkning af Malbec druen. En yderligere vigtig faktor for kvaliteten af argentinsk vin er højden: Hvis vinmarkerne er højtliggende, vil der nemlig være stor forskel på dags- og nattetemperaturen og dette giver druerne mulighed for, at udvikle fremragende aromaer samt syreindhold. Der findes i dag mere end 1500 vingårde i Mendoza.

Doña Paula ejer adskillige af disse vingårde i Mendozas bedste underegioner:

  • Finca El Alto er navnet på hovedvingården, som ligger i Ugarteche - Luján de Cuyo
  • Finca Los Indios ligger i El Cepillo - San Carlos,
  • Finca Los Cerezo i Cordón del Plata - Tupungato

Den sidste vingård er Finca Alluvia, hvor Doña Paula Selección de Bodega Malbec fremstilles. Denne ligger i Gualtallary - Tupungato. Gualtallary er en højtliggende vinregion i Tupungato i den nordlige del af Argentinas Uco-dal. Vinmarkerne er her plantet ved foden af Andes Bjergene i op til 1600 meters højde og regionen betragtes som en af de bedste regioner i Argentina til produktion af kvalitetsvine. Her produceres primært Mendozas karakteristiske vine fremstillet på Malbec druen, men også Cabernet Franc, Pinot Noir, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Malbec vine fra dette område kendetegnes ved en intens farve, faste tanniner, brombæraromaer og en god syre. En væsentlig bidragsyder til den karakteristiske Gualtallary vinstil er områdets fattige stenede og alluviale jord, der er sammenflettet med lag af sandsten og kalk.

Ratings:

Robert Parker: 93 point

James Suckling: 91 point

Druer: 

100% Malbec

Indhold: 

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2024. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Din kurv er tomTilbage til shop