Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

ABONNEMENTBETINGELSERNE FOR Winecollector.dk
(Acorn Bizlab APS)

OM MEDLEMSKAB AF Wine Collector's Club

Winecollector.dk (Acorn Bizlab ApS) er en online vinforretning der tilbyder medlemmer via abonnement rabat på vin/vinkasser samt fri fragt i medlemsperioden. Dit medlemskab hos winecollector.dk er et løbende abonnement. Alle betalinger hos winecollector.dk foregår med betalingskort (Dankort, Visakort og Mastercard eller MobilePay Subscriptions). Alle betalingsgebyrer afholdes af Winecollector / Acorn Bizlab ApS og er således indeholdt i de oplyste produktpriser og priser på medlemskab. Du har adgang til at se dine tidligere betalinger og ordrer, når du logger ind på din konto via login linket i din ordrebekræftelse eller via loginikonet på webshoppen.

Kun privatpersoner, der er fyldt 18 år, kan blive medlem.

Alle ydelser købes af Winecollector / Acorn Bizlab ApS, (CVR Nr.: 38 76 62 87). Betalinger gennemføres af QuickPay A/S og med NETS, Clearhouse og Swedbank som kortindløsere, samt gennem MobilePay.

ACCEPT AF ABONNEMENTSBETINGELSER

Når du accepterer de gældende abonnementsbetingelser på winecollector.dk, accepterer du, at winecollector.dk (Acorn Bizlab ApS) må trække det oplyste beløb for medlemskab periodevist, indtil du vælger at opsige dit abonnement.  Det løbende månedsabonnement som også oplyst på www.winecollector.dk på Bliv medlem siden koster 890 DKK pr. måned.

Du modtager en kvittering på e-mail ved dit første køb, der indeholder information om dit abonnement. Efterfølgende kvitteringer vil kunne findes, når du er logget ind på winecollector.dk, under Login ikonet.

OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB OG BINDINGSPERIODE

Du kan opsige dit medlemskab, når det passer dig, og abonnementet ophører herefter ved udgangen af den periode, der er betalt for. Det er dog ikke muligt at opsige medlemskabet inden for de første 24 timer, hvor abonnementet af tekniske årsager er låst. Efter de første 24 timer kan du opsige dit abonnement, når det passer dig. Det vil sige, du i den første periode godt kan bestille vinkassen til Winecollector’s Club priser og dagen efter opsige dit medlemskab - men vi håber selvfølgelig, at du gerne vil fortsætte længere som medlem, så du kommer til at spare endnu mere.

Bemærk at har du en igangværende ordre, kan medlemskabet ikke opsiges før denne er afsendt. Dette vil typisk ske indenfor 24 timer. Prøv venligst igen når din ordre er sendt af sted fra vores lager.

For at opsige dit medlemskab skal du logge ind via login-ikonet oppe i højre hjørne og herefter klikke på “Abonnementer”. Under "Abonnement" skal du klikke på knappen: "Opsig Medlemskab" og godkende opsigelsen. Du kan også altid kontakte vores kundeservice på kontakt@winecollector.dk. Hvis du opsiger dit medlemskab, vil du stadig have adgang til dit medlemskab indtil det ophører. Efter et medlemskab er opsagt, vil der ikke blive trukket yderligere på din konto, medmindre du selv vælger at genaktivere dit medlemskab.

Vær opmærksom på, at du ikke kan opsige dit medlemskab ved at afvise betalingen. I så fald fortsætter dit medlemskab, indtil du opsiger det via hjemmesiden eller kundeservice.

Såfremt dit betalingskort snart udløber eller er udløbet, skal du blot vente på at din abonnementsperiode automatisk udløber, og herefter bruge dit nye betalingskort ved din første efterfølgende ordre. Herved genaktiveres dit medlemskab og knyttes til dit nye betalingskort. Du kan også kontakte os på kontakt@winecollector.dk eller på +45 42 60 35 80, hvis du ønsker hjælp. QuickPay står for håndtering af kortoplysninger.

ANSVARS- OG HÆFTELSESFORHOLD

Din indmeldelse på winecollector.dk er bindende fra det øjeblik, du bestiller din første ordre, og derved tager dit medlemskab i brug. Du er som medlem på winecollector.dk forpligtet til at betale for hele din medlemsperiode og efterfølgende abonnementshævninger, indtil du selv opsiger dit abonnement/medlemskab.

PROCEDURE FOR ABONNEMENTSHÆVNING

Dit medlemskab af winecollector.dk bliver automatisk fornyet, således at du altid har adgang. Dit medlemskab er et fast månedsabonnement til 890 DKK pr. måned.

Du kan altid tilbagekalde din tilladelse til at vi fremover trækker et beløb på din konto. Hvis du ikke har opsagt aftalen, vil vi i stedet sende en faktura. Hvis du opdager en eller flere debiteringer, som du ikke har givet tilladelse til, kan du gøre indsigelse over for din kortudbyder senest 8 uger efter debiteringen (medmindre andet fremgår af din aftale med din kortudbyder).

FORTRYDELSESRET

Til dit abonnement på winecollector.dk er knyttet en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage. I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber 14 dage efter aftalen blev indgået. Dit abonnement tages i brug, når du gennemfører en ordre til medlemspris på winecollector.dk. Din fortrydelsesret er kun gældende fra den dag, aftalen blev indgået, og ikke ved den løbende abonnementsbetaling.

Hvis du ønsker at fortryde dit abonnement, skal du inden 14 dage fra aftalens indgåelse give os meddelelse herom. Meddelelsen skal gives os via mail eller telefon. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

TILBAGEBETALING AF ABONNEMENTSBETALING

Hvis du fortryder dit abonnement rettidigt, refunderer vi det indbetalte beløb til dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.

HVIS DER ER NOGET GALT MED ABONNEMENTET 

Hvis du ikke er tilfreds med abonnementet, kan du kontakte os på kontakt@winecollector.dk.

Købelovens mangelsregler gælder ikke for abonnementer. 

Om du har 2 års reklamationsret efter reglerne i købeloven, afhænger derfor af, hvad der skal leveres i henhold til abonnementsaftalen. Se handelsbetingelserne for reglerne omkring reklamation over varer.

Abonnementsbetingelserne er senest opdateret d. 29.01.2024

Copyright Wine Collector 2024. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Din kurv er tomTilbage til shop