Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Coppola Diamond Collection Sauvignon Blanc 2018

159,00 kr.

På lager

Land
USA
Område
Californien
Producent
Francis Ford Coppola
ÅRGANG
2018
Drue
Sauvignon Blanc
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Coppola Diamond Collection Sauvignon Blanc 2018

Sauvignon Yellow Label fra Francis Ford Coppolas Diamond Collection kommer fra vinmarker beliggende i vigtige produktionsområder for californisk vin: Alexander Valley, Sonoma Valley og Lake County.

Den er udelukkende fremstillet med Sauvignon Blanc druer, høstet og udvalgt udelukkende i hånden. Gæringen foregår i rustfri ståltanke ved kontrolleret temperatur. Efterfølgende ældes vinen i de samme beholdere, for at bevare dens frugt- og friskhedsegenskaber.

Denne Sauvignon har en god intensitet og sprødhed. Der bydes på friske aromaer af citrus og tropiske frugter - typisk for Sauvignon dyrkede druer i Alexander-dalen. Der er florale noter og tropisk frugt, der kommer fra den vulkanske jord i Lake County og med mineralske hints bragt af Sauvignon Blanc-druerne fra Sonoma-dalen.

Fremragende som apéritif, er denne hvidvin perfekt til fiskeretter og typiske asiatiske retter.

Grundlagt af og opkaldt efter den legendariske Hollywood-instruktør, er Francis Ford Coppola Winery en berømthed i sig selv. Inspireret af forlystelsesparken Tivoli i København, ønskede Francis Ford Coppola at skabe et "wine wonderland", hvor folk i alle aldre kunne nyde de bedste ting i livet såsom mad, vin, musik, dans, spil, svømning og alle slags forestillinger - et sted hvor kærligheden til livet fejres. Dette pragtfulde koncept og unikke vineri beliggende i hjertet af Sonoma County, er dermed det perfekte udtryk for Coppolas passion for vin, mad og eventyr. Francis Ford Coppola Winery producerer mere end 40 vidunderlige vine, som hædrer den Oscar-vindende instruktørs rige film- og familiehistorie.

Bæredygtighed & vinfremstilling: 

Bæredygtighed: I mere end fyrre år har Coppola-familien søgt efter innovative måder hvorpå de kan implementere miljømæssig ansvarlig praksis i vinmarkerne og vinfremstillingen med det formål at forbedre effektiviteten, minimere påvirkningerne og skabe et nærende habitat for dyrelivet, stedets personale samt besøgende gæster. I 2012 blev Francis Ford Coppola Winery bæredygtigt certificeret gennem California Sustainable Wine-growing Alliance, og fortsatte denne forpligtelse ved at blive 100% bæredygtigt certificeret i 2019.

Bæredygtige handlinger:

Energi: I en løbende indsats for at reducere deres CO2-fodaftryk er Francis Ford Coppola Winery medlem af United States Environmental Protection Agency (EPA) Green Power Partnership Program, som anerkender vineriet for at se efter alternative vedvarende energikilder til deres elektricitet. De gennemfører regelmæssigt energiaudits på vingården med det formål at undersøge muligheder for at forbedre deres proces og reducere energiforbruget.

Vinmark: På Francis Ford Coppola Winery er alle plantede hektar bæredygtigt forvaltet og certificeret gennem California Sustainable Winegrowing Alliance. Vinmarkerne bruger førende vandkonserveringsmetoder, herunder luftbilleder, vejrstationer, jordovervågningssonder, smart planlægning og drypvanding.

Vand: Hos Francis Ford Coppola Winery har de har reduceret vandforbruget gennem alle aspekter af deres vingårdsdrift. Alt vand på stedet genbruges til kunstvanding på stedet. De bruger førende vandbeskyttelsesmetoder i vinkælderen og i vinmarkerne.

Innovativt Grape Grower Program: Grower Relations-teamet hos Francis Ford Coppola Winery har udviklet og plejet mangeårige relationer med et netværk af mere end 150 nabo-druedyrkere. For at forbedre bæredygtighedsindsatsen i hele dette druedyrker-netværk betaler Francis Ford Coppola en bonuspris pr. Ton for druer, der er certificeret bæredygtige.

Habitat: De har øget vingårdens biologiske mangfoldighed med fuglekasser, diversificerede plantearter gennem forsøg med dækafgrøder, bistader og bedre jordbeskyttelse for at forbedre Russian River-vandskellets fiskehabitat. Med den aktive tilstedeværelse af disse gavnlige insekter, ugler, fugle og jordfauna til bekæmpelse af skadedyr, er biodiversiteten i vinmarkerne blomstret.

Corey Beck - CEO & Winemaking Chief: Corey Beck har mere end 20 års erfaring inden for vinindustrien. Corey begyndte sin karriere inden for vinavl ganske tilfældigt, da han en dag tog med sin bedstefar, som var vingårdschef for Napa Valley's berømte Chateau Montelena. Corey har en grad i fermentationsvidenskab fra U.C. Davis, og blev en del af The Family Coppola i 1998 som assisterende vinproducent. I 2018 blev han forfremmet til CEO og vinfremstillingschef. Corey og hans team har skabt et stærkt producent-relationsprogram og betragtes som ledere i vinindustrien for deres innovative og engagerende tilgang.

Diamond Collection-vinene fremstilles af druer dyrket på tværs af Californien og Oregon.

Historien bag Francis Ford Coppola Winery:

For Francis Ford Coppola er vinfremstilling en familiearv. Coppola blev i 1939 født i Detroit, Michigan og voksede op i Queens, New York. Hans familie var efterkommere af italienske immigranter og  middagen var som regel altid akkompagneret af vin. I efterdønningerne af spiritusforbuddet, som blev indført i 1920 i USA, producerede mange familier vin i deres kælder. Lige netop dette gjorde Coppola's bedstefar og onkel i kælderen af familiens New York-lejlighed. Fascineret og inspireret af vinfremstillingens kunst, besluttede en ung Francis Ford Coppola allerede dengang, at hvis han en dag fik muligheden for det, ville han selv producere vin. Denne drøm blev til en realitet, da Coppola instruerede Godfather-filmene, som blev en kæmpe succes. På daværende tidspunkt var Coppola-familien bosat i San Fransisco i et stort victoriansk hus og eftersøgte et sommerhus, hvor børnene rigtig kunne boltre sig. Coppola's ejendomsmægler bragte familien til Niebaum-palæet, som var en del af den legendariske Inglenook-ejendom og de faldt straks for de smukke omgivelser. Coppola fremsatte et bud, men det blev desværre afvist. Heldigvis gik der ikke mere end et år, før køberne af Niebaum-palæet igen satte det til salg og i 1975 lykkedes det dermed Coppola at erhverve den pragtfulde ejendom. Coppola ansøgte om en vinfremstillingslicens og inden længe begyndte familien at producere vin under navnet Niebaum-Coppola. Den legendariske filminstruktør slog nu også igennem på vinscenen og har i dag produceret formidable vine mere end 40 år.

Efter mange års fremgang med Niebaum-Coppola (nuværende Inglenook), investerede Francis Ford Coppola og hans kone Eleanor i den historiske Chateau Souverain-ejendom i Sonoma County. Dette køb markerede deres indtræden i Sonoma County-vinfremstilling og ligeledes begyndelsen på historien om Francis Ford Coppola Winery. I 2008 igangsatte Coppola-parret en omfattende renovering af ejendommen; de havde en vision om skabe et "wine wonderland" og hvervede talenterne fra den mangeårige ven samt Oscar-vindende produktionsdesigner Dean Tavoularis, som skulle gøre deres drøm til en realitet. Første gang Coppola mødte Dean var på sættet under optagelserne til The Godfather og sidenhen har de samarbejdet om en række kunstneriske projekter, heriblandt mere end et dusin film. Francis Ford Coppolas var en stor beundrer af Tivoli i København; en fortryllende have som byder på forlystelser, restauranter, teaterforestillinger og koncerter. Coppola husker de smukke teaterpavilloner, der havde små balletforestillinger og mindes ligeledes de sjove forlystelser. Men endnu vigtigere for ham var caféerne og forfriskningerne samt bare følelsen af ​​at være i en "pleasure garden", som han kalder det. Hans ønske var, at Francis Ford Coppola Winery kunne blive en sådan hyggelig familie-park med rige underholdningsmuligheder for børn samtidig med, at de kan være tæt på deres forældre, som smager vin og mad. Tivoli såvel som andre moderne familieorienterede parker fungerede dermed som inspirationskilde til ejendomsdesignet af Francis Ford Coppola Winery. Efter hele to produktive år kunne dørene i juli 2010 endelig åbnes op for Francis Ford Coppola Winery, som var blevet forvandlet til en magisk fornøjelsespark, hvor folk i alle aldre kan nyde de bedste ting i livet: mad, vin, musik, dans, spil, svømning og alle slags forestillinger - et sted hvor kærligheden til livet fejres. Blandt de mange attraktioner på ejendommen er vinsmagningsbarer, to restauranter, en fuld bar, en swimmingpool med europæisk-stilede hytter, et filmgalleri, en scenekunstpavillon og et parkområde med spilleborde samt boccia-spillebaner. På Francis Ford Coppola Winery findes ligeledes en udstilling med Coppolas Oscar-statuetter og rekvisitter fra Godfather-filmene.

“I've always been influenced by the idea of Tivoli Gardens in Copenhagen, which was the inspiration for ultimately all modern amusements parks. I remember the beautiful theater pavilions with the curtains painted with peacock feathers that had little ballet performances. At Tivoli, there were rides, but more important than the rides were the cafes and the refreshments, and just the sense of being in a children’s garden, a ‘pleasure garden’ for all people to enjoy – which perhaps is the best phrase to describe what we’re creating here. I thought Francis Ford Coppola Winery could become such a park for the family to go and enjoy, where there are things for kids to do, so they can be close to their parents who are sampling wines and foods.” - Francis Ford Coppola

Land, region & område:

Francis Ford Coppola ligger i Californien, USA, hvor 90% af den amerikanske vinproduktion foregår. Der har været dyrket vin i Californien i over 200 år (siden slutningen af 1700-tallet) og de første vinstokke blev bragt dertil af spanske kolonister. I det 19. århundrede bragte guldfeberen en strøm af nybyggere fra alle verdenshjørner til USA. Dermed steg efterspørgsel efter vin og skabte et helt nyt vinmarked. Californien har en bred variation af druer samt vintyper og de mest udbredte druesorter er Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot, Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Zinfandel.

Ligeledes med til at gøre det kystnære vindyrkningsområde Monterey County enestående er en "termisk regnbue", som forårsages af et unikt geografisk træk. Under Monterey Bay, en bugt i Stillehavet, befinder sig en gammel og gigantisk undervandskløft (ca. 4 km dyb, 96 km lang, 3 km bred), som blev dannet for 2 millioner år siden. Denne undervandskløft sammenlignes ofte, i forhold til størrelse og dybde, med Grand Canyon og kaldes sommetider "Blue Grand Canyon". Den er motoren bag det naturlige klimaanlæg, som definerer Monterey County's klimatiske profil og påvirker dermed udvalget af druesorter såvel som kvaliteten og smagsprofilerne af vinene fra området. Opvældning bringer det kolde vand fra fra Blue Grand Canyon til overfladen og som resultat afkøles den havluft, der svæver over Monterey Bay. Hele Monterey County er dermed kølig tidligt om morgenen og for det meste dækket af et tykt havlag/havtåge. Morgentemperaturerne i både den nordlige del af Monterey County, som er tættest på Stillehavskysten, og den sydlige del, som er indlands, ligger konsekvent på omkring 13 grader. Efterhånden som solen begynder at stå op, brændes havtågen væk af dens varme og en langsom temperaturstigning begynder i de sydlige, indre områder af Monterey County. Varmen genereret af solen tvinger ligeledes den varme indlandsluft til at stige og skaber en lavtrykseffekt. Det tomrum som efterlades af den stigende indlandsluft, vil herefter blive fyldt ud af kølig havluft. Den nordlige ende af Salinas Valley fungerer nemlig som en direkte korridor til Stillehavet/Monterey Bay og herigennem formår den kølige havluft at passere. Havluften føres gennem Gabilan- og Santa Lucia-bjergkæder og bevæger sig ned i Salinas Valley med stigende kraft, som dagen skrider frem (topvindhastighederne nærmer sig 48 km/t). Den kølige havluft funger som et naturligt klimaanlæg, der dæmper temperaturstigningen fra nord til syd og som resultat forlænger vækstsæsonen, hvilket muliggør en langsom og skånsom modning af druerne.

Monterey County's fremragende vindyrkningsklima kan dermed i stor stil tilskrives Blue Grand Canyon's effekt på vejrmønsteret, som naturligvis kommer til udtryk gennem havtåge, vind og moderate temperaturer med en stor daglig variation; der kan være op til 40°C forskel fra Monterey Bay (nordlige del) til indlandsområdet (sydlige del). Dermed har en en vinmarks placering inden for den "termiske regnbue" stor betydning for, hvilken en af Monterey County's 42 druesorter den er beplantet med. De nordlige områder af Monterey County er højt værdsat for dyrkningen af køligt klima druesorter såsom Chardonnay, Pinot Noir, Pinot Blanc og Riesling, hvorimod Cabernet Sauvignon, Zinfandel, Merlot og mange Rhône-sorter blomstrer i den varmere sydlige del. Især hvidvinsdruen Chardonnay er særlig vigtig, da den omfatter mere end 50% af Monterey County's samlede vinmarksareal og dermed er appellationens mest beplantede druesort efterfulgt af rødvinsdruen Cabernet Sauvignon. Afgørende for druedyrkningen i Monterey County er ligeledes nord-syd orienteringen af det primære vindyrkningsområde Salinas Valley. I modsætning til andre marine-influeret floddale og vindyrkningsområder, som har en øst-vest orientering, er Salinas Valley splittet fra Stillehavet mod vest af Santa Lucia-bjergene. Denne naturlige geografiske grænse skaber en regnskygge, der medfører, at Salinas Valley oplever mindre end 25 cm regn om året. Områdets dermed halvtørre natur som følge af den lille nedbørsmængde, giver vindyrkerne i Monterey County mulighed for at kontrollere mængden af vand, som vinstokke modtager. Ved at benytte et vandistributionssystem såsom drypvanding, sprinklere mm., er vindyrkerne i stand til udelukkende at forsyne vinstokkene med vand, når de har behov for det. Dette bidrager til øget stress af vinstokkene, som arbejder hårdere for at producere frugt, hvilket koncentrerer smagen af frugten og resulterer i mindre udbytter såvel som en højere kvalitet af druerne. Monterey County var faktisk det allerførste sted, hvor et kunstvandingssystem blev implementeret i en vinmarksdal og dette fandt sted i den første halvdel af 1960'erne. Det unikke og sjældne klima af Monterey County producerer dermed bemærkelsesværdige druer med uovertruffen karakter og enestående vine, der let kan skelnes fra dem produceret i andre områder af Californien eller verdenen.

Diversiteten og alsidigheden af Monterey County har medført, at området gennem årene er blevet opdelt i otte mindre appellationer (AVA'er) ud fra jordbundsforhold, klimaforhold, topografi og vindyrkningspraksisser: Santa Lucia Highlands AVA, Arroyo Seco AVA, San Lucas AVA, Hames Valley AVA, Chalone AVA, Carmel Valley AVA, San Antonio Valley AVA og San Bernabe AVA. Hver især bidrager disse appellationer med distinktive egenskaber til vinene fra Monterey County.  Specifikt Francis Ford Coppola Diamond Collection Chardonnay fremstilles af druer fra Gabilan Range og Arroyo Seco AVA, som er beliggende sydøst for Monterey Bay og blev en officiel AVA i 1983.

Druer:

100% Chardonnay

Indhold:

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2024. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Din kurv er tomTilbage til shop