Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Original price was: 159,00 kr..99,00 kr.Current price is: 99,00 kr..
Bodega Pago Aylés er en af de førende vingårde i Spanien. Drevet af en drøm om at kreere den første Vino de Pago i den spanske vinregion Aragon, grundlagde Federico Ramón i 2003 den pragtfulde vingård Bodega Pago Aylés. I dag viderefører hans tre børn stolt deres fars arv og sikrer en produktion af højkvalitets rød- og hvidvine fra adskillige af Spaniens fremragende vinregioner.
Bodega Pago Aylés Immortalis Monastrell Old Vines 2016 er en smuk rødvin med en mørk og næsten lilla farve. Den kan karakteriseres af en delikat næse af sorte frugter og krydderier. En vin med en fyldig, frisk og blød frugtsmag såvel som en lang, behagelig eftersmag.
Bodega Pago Aylés har et vinmarksareal på 50 hektar, som er beplantet med en kombination af nationale sorter (Tempranillo og Garnacha) og udenlandske sorter (Merlot og Cabernet Sauvignon). Dette pragtfulde vinmarksareal er beliggende i 400-800 meters højde og klimaet kan karakteriseres af varme somre efterfulgt af kolde vintre. Influeret af Huerva-floden og Monte San Pablo-bjerget, er jordbunden rig på ler, småsten, kalk og kridt; forsyner druerne med koncentration fra de gamle vinstokke og en ideel jordbundskombination til produktionen af højkvalitetsvine. Hos Bodega Pago Aylés forpligter de sig til at bevare miljøet og overgik i 2016 til 100% økologisk landbrug.
Specifikt Bodega Pago Aylés Immortalis Monastrell Old Vines fremstilles af 100% Monastrell-druer fra Bullas DO, som er dyrket på gamle vinstokke med meget lavt høstudbytte (maks. 3.000 kg/ha).
Selve ejendommen har en lang vinfremstillingshistorie, som kan dateres helt tilbage til det 12. århundrede, da spanske munke producerede vin fra området. Det var dog først i 2003, at vingården Bodega Pago Aylés blev grundlagt af Federico Ramón, hvis drøm var at få det unikke landområde klassificeret som den første Vino de Pago (øverste klassifikation i den spanske vinkvalitetspyramide) i Aragon-regionen. Denne drøm gik i opfyldelse i 2010 kort forinden hans død: Bodega Pago Aylés-vinmarken blev den 10. Vino de Pago i Spanien og den første i Aragon. I dag drives vingården af hans tre børn Federico (økonomisk direktør), Ana (kvalitetsdirektør) og Inmaculada (direktør for vinfremstilling), som fortsat producerer skønne vine fra den specielle ejendom.
Bodega Pago Aylés er beliggende i det fornemme vinland Spanien. Vindyrkning havde en tidlig start i Spanien, da arkæologer har fundet spor af druekerner helt tilbage fra omkring 3000-4000 f.Kr. Da Christopher Columbus i det 15. århundrede opdagede Amerika, opstod nye muligheder for eksport og vindyrkning. På deres opdagelsesrejser medbragte Spanske kolonister europæiske vinstokke og i løbet af det 17. og 18. århundrede blev en række spanske vine populære, herunder Sherry, Madeira og Rioja. I dag er Spanien verdens tredjestørste vinproducent efter Frankrig og Italien. Spanien har verdens største vinareal på 1,4 millioner hektar, dog er flere områder i Spanien præget af et tørt klima og dermed kan udbyttet være ganske lille. I Spanien findes 69 vinregioner og med de ekstremt varierende klimaer, terroirer og vinfremstillingsmetoder over hele landet, byder hver vinregion på noget forskelligt. Spanske vine er nøje kvalitets-reguleret i henhold til specifikke love og Spanien begyndte tidligt at knytte vin til "sted". Behovet for vinregulationer blev nemlig tydeligt, da Spanien oplevede slemme tilfælde af vinbedrageri: kvalitetsvine blev ofte fortyndet med bulkvine. Spaniens vinlov Denominaciones de Origen (D.O) blev oprettet i 1932 og opdateres jævnligt. Den følger EU's overordnede regler i forhold til opdeling i geografiske zoner med hver deres specifikationer vedrørende dyrkningsmetoder, drueanvendelse, hektarudbytte og lagringstid. Vinloven inddeler Spaniens vinklassificeringer i en pyramide: vinene underlagt de strengeste krav befinder sig i toppen af pyramiden og de mest generiske vine befinder sig i bunden.
Specifikt Bodega Pago Aylés Immortalis Monastrell Old Vines fremstilles af druer fra det pragtfulde DO-område Bullas, som tilhører regionen Murcia.
100% Monastrell
75 cl.