Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Original price was: 219,00 kr..199,00 kr.Current price is: 199,00 kr..
Familien Gassier, som stammer fra Barcelonnette (Haute-Provence) og hvis forbindelser til provencalsk adel kan dateres tilbage til 1421, købte Château Gassier og dets vinmarker i 1982. I dag drives domænet af Georges Gassier, som repræsenterer den femte generation af familien, der har produceret vin på Château Gassier. Familietraditionen tro, arvede han i en meget ung alder passionen for vindyrkning, hvilke førte til, at han naturligvis studerede vindyrkning og ønologi. Efter endt uddannelse og en kort periode som kælderchef i Australien, vendte han hurtigt tilbage til Château Gassier i 1997 for at arbejde sammen med sin far. I 2010 tilsluttede Olivier Souvelain, nuværende formand for Château Gassier, sig domænet og blev betroet med opgaven at omstrukturere vinmarkerne og bygningerne samt forbedre det overordnede image af Gassier-mærket. Han har formået at bevare Château Gassier's familieånd, samtidig med at løfte vingården til det høje niveau af de andre store Côtes de Provence-vine. Château Gassier's vinmager Guillaume Cordonis, som er født og opvokset i Marseille, har stor erfaring inden for vinproduktion. Så snart han havde opnået sin grad i vitikultur og ønologi, tog Guillaume afsted for at opdage New World-vinene i Chile (Casa Lapostolle), Californien (Roederer Estate), New York (Belhuste Winery) og New Zealand (Indevin). Disse berigende oplevelser førte til at Guillaume i 2007 kunne slutte sig til holdet på Château Gassier og dedikere al sin knowhow til at skabe fornøjelige gourmetvine.
Château Gassier's vine er blevet officielt anerkendt som økologiske, siden at vingården opnåede Organic Agriculture Certification i 2016. At bearbejde jorden og vinstokkene efter disse principper bevarer den naturlige balance og sikrer, at vinene er et ægte udtryk for terroiren.
Château Gassier ligger i den sydfranske region Provence, som er beliggende langs Frankrigs middelhavskyst og omkranset af Rhône-floden mod vest samt Côte d ’Azur mod øst. Der har været produceret vin i Provence i mere end 2600 år, hvilket gør denne vinproducerende region til en af de ældste i hele Frankrig. Provence er ligeledes et af de få områder, som primært fokuserer på rosévin (udgør 75% af vinproduktionen) og er endda hjemsted for det verdens eneste forskningsinstitut dedikeret til denne vinstil. Med en årlig produktion på 150-200 millioner flasker, er Provence ansvarlig for mere end halvdelen (80%) af alt rosévin produceret i Frankrig. Denne fascinerende regions rosévine betragtes som nogle af de allerbedste samt mest anerkendte i verden og har vundet mange internationale priser. Deres fremragenhed skyldes blandt andet, at Provence er velsignet med et forrygende klima, som især er fordelagtigt for drueproduktion: varme dage med en masse solskin og kølige aftener såvel som en begrænset mængde nedbør. Det nærliggende middelhav modererer temperaturerne og den berømte Mistral-vind holder vinmarkerne tørre, fri for skadedyr og himlen klar. Derudover er Provences fremragende druedyrkningsforhold et resultat af regionens gunstige geografiforhold, som kan karakteriseres af adskillige bjergkæder, der medfører et tekstureret landskab med blide skråninger og dale. Ligeledes geografien, er jordbundsforholdende i Provence alsidige: det vestlige landskab, som i oldtiden var dækket af hav, består jordbunden i dag af kalksten og i det østlige landskab er jordbunden bestående af krystallinsk skifer (granit) samt en mindre andel af vulkansk jord. Disse varierende jordbunds-, klima- og geografiforhold medfører, at Provence er hjemsted for en lang række forskellige druesorter: til rød- og rosévinsproduktionen benyttes primært Mourvèdre, Syrah, Grenache, Cinsault, Carignan og Cabernet Sauvignon. Til hvidvinsproduktionen benyttes Ugni Blanc, Rolle, Sémillon og Clairette. Provence er opdelt i 9 hovedappellationer: Côtes de Provence, Coteaux d'Aix en Provence, Coteaux Varois de Provence, Les Baux de Provence, Cassis, Bandol, Palette, Bellet og Pierrevert.
Specifikt Louison en Provence Rosé fra Château Gassier er produceret af druer fra Coteaux Varois de Provence, som blev en officiel appellation i 1993. Vinmarkerne i Coteaux Varois en Provence ligger i hjertet af "kalkrige Provence" og i en gennemsnitslig højde af 350 meter (de højest placerede vinmarker i en højde af 500 m.). Tilstedeværelsen af bjergkæder (Sainte-Baume mod vest, Bessillons mod nord og Barres de Cuers mod syd) fungerer som en naturlig blokade mod maritime påvirkninger. Denne topografi forsyner derimod Coteaux Varois en Provence med et kontinentalt klima: det ofte meget milde efterårs- og forårsvej veksler til tider med varme somre og meget kolde, hårde vintre, der er mere markante end i resten af regionen. Coteaux Varois en Provences terroir kan ligeledes karakteriseres af en geologi kendetegnet ved foldet kalksten og kalkholdigt ler fra øst til vest, som veksler med zoner af fint grus og flint. I Coteaux Varois de Provence produceres hovedsageligt rosé og en lille mængde rødvin af de primære druesorter Cinsault, Grenache Mourvèdre og Syrah såvel som Cabernet Sauvignon, Carignan, Tibouren. Hvidvin fra appellationen fremstilles af sorter såsom Clairette, Grenache Blanc, Rolle, Sémillon og Ugni Blanc.
Grenache, Cinsault, Shiraz/Syrah
150 cl.