Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
1.389,00 kr.
Château Pontet-Canet er et enestående 5. Cru Classé vinslot, som har sin oprindelse i begyndelsen af det 18. århundrede. Grundlagt af den daværende kongelige guvernør af Médoc-regionen Jean Francois de Pontet, kan denne pragtfulde Pauillac-vinejendom prale af en imponerende vinproduktionsarv, som strækker sig over mere end tre århundrede. Især den seneste årrække er Pontet-Canet kvalitetsmæssigt strøget helt til tops, hvilket i høj grad skyldes nuværende ejer Alfred Tesseron's innovative ånd inden for vindyrkningspraksis, økologi og biodynamik. De fremragende vine fra Château Pontet-Canet rangerer i dag på niveau med 1. Cru'erne og beskrives som "unikhed i sin reneste form". Vinslottets flagskibsvin Le Grand Vin du Chateau Pontet Canet er en af de allermest prestigefyldte og efterspurgte vine i hele Pauillac.
Château Pontet-Canet 2008 har fra den respekterede vinanmeldere Robert Parker modtaget 96 point. Vinen har en særlig intens farve, som varsler kvaliteten af årgangen. Den modne næse udtrykker røde og sorte frugtaromaer med lys eg og florale noter. På ganen komplementeres en meget generøs tanninstruktur af ualmindelig raffinement og præcision. Prydet med sukkulente tanniner, har vinen en vitalitet, der fængsler med sin følelsesmæssige appel. Denne vin er kvintessensen af Pontet-Canet terroiren.
6 stk. leveres i original uåbnet OWC.
Vinmark: Pontet-Canet vinmarken er beliggende i Pauillac-appellationen med udsigt over Gironde-flodmundingen. Den dækker et samlet areal på 81 hektar og består af omtrent hundrede parceller samt 800.000 vinstokke. I hjertet af Pontet-Canet-terroiren kendt som "plateau" findes et bredt fremspring af Garonne-grusjord, der stammer fra Günz-æraen, beliggende på et grundfjeld af kalksten. Denne fattige og veldrænede jord er kendt for at være særligt velegnet til den fremragende karakter af Cabernet Sauvignon, en druesort som repræsenterer over 60% af blandingen i "Grand Vin" fra Pontet Canet. Nogle af de parceller, som er beliggende på toppen af fremspringet, blev plantet helt tilbage i slutningen af 1940'erne. De dermed gamle vinstokke er meget dybt rodfæstede og producerer de fineste kvalitetsdruer. Mange af disse ældre vinstokke stortrivedes fortsat og gennemsnitsalderen af vinmarken er 50 år. Den anden del af vinmarken ligger nær "floden", ikke langt fra landsbyen Pouyalet. Denne zone er i højere grad domineret af kalk; i nogle af parcellerne kan kalkstenen ses på overfladen, hvorimod i andre er det lerjorden, som er synlig. Disse køligere, rigere jordarter er bedre egnet til Merlot og producerer vine, der er mere strukturerede og kødfulde i tekstur. Med det formål at etablere en forbindelse til vindyrkningens fortid, er fire af parcellerne beliggende på kanten af fremspringet blevet beplantet med Petit Verdot. Denne druesort bringer krydrede aromaer til Pontet-Canet's "Grand Vin". Ligeledes er en lille andel af vinmarken beplantet med Cabernet Franc.
Økologisk og biodynamisk vindyrkning: Hos Pontet-Canet foregår 95% af arbejdet i vinmarken; teamets kendskab til ejendommens terroirer er i løbet af årene blevet mere præcis, intim og substantiel. Ligeledes er de anvendte vindyrkningspraksisser et resultat af mange års erfaring, prøvelser og kontinuerlig observation. Tilbage i 2004, med det formål at forbedre kvaliteten af Merlot, blev de første 14 hektar af Pontet-Canet omdannet til biodynamisk landbrug. Efter dette vellykkede forsøg besluttede de hos Pontet-Canet at konvertere hele vinmarken året efter. Dette var et langsigtet engagement, som påvirkede enhver beslutning, der blev truffet hos Pontet-Canet. Få år senere, i 2010, blev châteauets vine tildelt økologisk og biodynamisk landbrugscertificering. Dette var et stort øjeblik, da Château Pontet-Canet var den første Médoc Grand Cru Classé til at være i besiddelse af en dobbeltcertificering for hele deres vinmark. Château Pontet Canet havde introduceret vindyrkningspraksisser, som mere end nogensinde respekterede de naturlige balancer i vinmarken. Disse inkluderende afskaffelsen af baldakintrimning til fordel for en manuel sammenvævning af de lange skud – en praksis der gør det muligt for vinstokkene at regulere sig selv. Som et resultat var afbladning og grøn høst ikke længere nødvendigt, og hver vinstok fortolkede på sin egen måde sjælen af sin terroir. Ydermere, med det formål at undgå komprimering af jorden forårsaget af tunge traktorer og for at beskytte de gamle vinstokke mod farerne ved mekanisk vedligeholdelse af jorden, besluttede Château Pontet-Canet fra år 2008 at indføre arbejdsheste. Omkring ti Percheron-heste bearbejder i dag jorden på halvdelen af vinmarken og benyttes til at sprøjte infusioner såvel som påføre plantepræparater.
Derudover, som en del af Pontet-Canet's permanente søgen efter naturlige løsninger i reguleringen af deres jordbund og gennem konsekvent respekt for essensen af deres terroir, er der oprettet et urtete-rum til at udføre alle deres biodynamiske præparater, infusioner, dekokter, plantepudringer samt svovl- og kobberbaserede blandinger. Dette inkluderer brændenælder, der vokser i nærliggende grøfter, som bruges til at producere gødning og påføres under knoppen af vinstokkene. Også agerpadderok som støves på vinbeskæringssår, eller benyttes til at tilberede et dekokt, der bekæmper meldug. Røllike, kamille, mælkebøtte, vidje og rosmarin besidder også alle ekstraordinære egenskaber, som øger vinstokkenes forsvar gennem alle stadier af vinens cyklus og i al slags vejr. Ved at tilberede disse planter in situ opnår man større terapeutisk effekt og vinder tid – vigtige faktorer taget i betragtning af, at inden for biodynamik er meget hurtig reaktion afgørende. Således tilbyder disse planter endnu en måde, hvorpå man kan øge biodiversiteten og en cirkulær økonomi.
Vinfremstilling: En tilbagevenden til naturlige og enkle måder at arbejde på praktiseres også i kældrene. Vinfremstillingsprocesserne, som bliver mere og mere "hands-off", finder sted i châteauets tre forskellige karrum: det historiske "Skawinski" trækarrum fra det 19. århundrede; betonkarrummet "Nicole" indviet i 2005 og det seneste "Amphora" bygget i 2017, som er enestående og designet foruden elektricitet. Karrene, som er baseret på den romerske model fra det 11. århundrede og bygget i det gyldne snit, er forbundet med jorden for at reducere elektromagnetisk påvirkning. Betonkarrene er fremstillet af den fine silica fra Pontet-Canet's vinmarksgrus. Som sagt søger de hos Pontet-Canet at begrænse intervention mest muligt for at bevare frugtens helhed og vinfremstillingsprocessen følger princippet om tyngdekraft. Ved ankomst til kældrene sorteres og afstilkes klaserne manuelt og én for én samt gennemgår en en sidste sortering på et vibrerende bord direkte over karrene, som druerne langsomt falder ned i ved hjælp af tyngdekraften. Dette "støjsvage" sorteringsbord, unikt i Médoc, er designet af vinslottets tekniske team. Det er enkelt, logisk, usædvanligt højtydende og sikrer at kun de absolut bedste såvel som sunde, modne druer benyttes i den endelige vin. Selve vinfremstillingen, herunder fermentation og maceration, strækker sig over omkring en måned og foregår foruden temperaturkontrol eller fremmede gærceller i en kombination af egetræskar og betonkar. Da Alfred Tesseron er af den overbevisning, at elektricitet ikke er nødvendigt til vinfremstillingsprocessen, udfører Château Pontet-Canet ingen computeranalyse før, at vinen er færdig. Dette kræver, at der 24 timer i døgnet er ansatte i kælderen og overværer fermentationsprocessen.
Historien om Château Pontet-Canet har sin begyndelse i starten af det 18. århundrede. Den nordlige del af Médoc-halvøen bød på spændende investeringsmuligheder for datidens overklasse samfund, og Jean-François de Pontet figurerede blandt de aristokrater og højtstående magistrater, der formede de store horisonter af den nye Médoc. Efter at have gjort karriere i Versailles blev Jean-François de Pontet udnævnt til Grand Squire of France under Louis XV, og dernæst, efter at have slået sig ned i Guyenne, blev han guvernør for Médoc. I 1705 erhvervede han nogle få hektar jord nord for landsbyen Pauillac og skabte med dem en vinmark. I 1757 erhvervede Jean-François en ejendom yderligere i et lille område kendt som Canet og som følge af datidens skik sammensluttede han sin efternavn med det af ejendommen. Således blev Château Pontet-Canet i 1781 født.
Et århundrede senere stortrivedes Château Pontet-Canet under en periode karakteriseret af ekstraordinær velstand. Den berømte klassificering af 1855, bestilt af kejser Napoleon III, bragte ejendommen anerkendelse og Château Pontet-Canet figurerede nu på listen over Médoc Grands Crus Classés. Denne stigende berømmelse blev hurtigt opfanget af en af datidens mest indflydelsesrige Bordeaux-négocianter, Henri Herman Cruse, som erhvervede ejendommen i 1865. En mand af stor vision, moderniserede han ejendommens infrastrukturer og hyrede i 1895 Charles Skawinski, en højt respekteret ejendomsforvalter i Médoc, til at skabe "revolutionære" kældre. Disse havde egetræsfade, som ved hjælp af en træplatform der bevægede sig på skinner, blev fodret af tyngdekraften. Takket være ambassadør Henri Herman Cruse's utrættelige indsats, fik vinene fra Pontet-Canet et ry af høj kvalitet og integritet over hele verden. I 1975 blev ejendommen købt af Guy Tesseron, en vinavler og négociant fra Cognac, som i 1989 gjorde Jean-Michel Comme til slottets manager og vinmager.
I 1994 betroede Guy forvaltningen af Château Pontet-Canet til sin søn Alfred Tesseron, som han havde arbejdet side om side med i tyve år. Kompromisløs med kvaliteten og en passioneret kritiker af datidens etablerede konventioner samt visdom, tog Alfred Tesseron afstand til traditionelle dyrkningsmetoder. Han forsøgte at vælge dyrkningspraksisser, der tog hensyn til sensitiviteten af vinplanten og samtidig tilpasse vinifikationsprocesser til det individuelle terroirudtryk af ejendommens forskellige parceller. Disse praksisser, perfekt i harmoni med naturen, ville efterhånden blive en vindyrkningsmodel, som talrige ejendomme efterlignede. Ligeledes omfavnede Alfred Tesseron økologiske- og biodynamiske metoder, hvilket medførte, at køer, æsler og heste ankom til Pontet-Canet til fordel for traktorer og overtog markarbejdet såvel som producerede gødningen. Pontet-Canet var dermed den første berømte Bordeaux vinejendom, der vovede sig ud i økologisk og biodynamisk landbrug samt den første blandt Grands Crus Classés, der blev tildelt dobbelt certificering for hele vinmarken. Således formåede Alfred Tesseron og hans team, ledet af Jean-Michel Comme, at fuldstændig forvandle både vinmarken og Château Pontet-Canet's identitet. Som resultat havde druerne aldrig været bedre og vinene fra Pontet-Canet udviklede sig i så høj en grad, at de i dag er blandt de mest eftertragtede i Bordeaux.
Ankomsten af Alfreds datter, Justine Tesseron, i 2015 bragte nyt liv til familieforetagendet. Hun forblev tæt knyttet til det arbejde, som hendes far udførte, men havde samtidig en klar idé om, i hvilken retning hun ønskede at føre ejendommen. Justine Tesseron stræbte efter endnu større højder med det formål at tilføje et nyt lag til den særlige unikhed af Château Pontet-Canet. Hendes bror, Noé, og hendes kusiner, Mélanie og Philippine, er de øvrige medejere. Gennem en periode på omkring tre århundreder har Château Pontet-Canet dermed kun været ejet af tre familier, og således fremvist enestående stabilitet og unikhed som Médoc ejendom.
Château Pontet-Canet er beliggende i Frankrigs region Bordeaux, en region i den sydvestlige del af Frankrig, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionens imponerende vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til år 60 f.Kr., da romerne overtog Bordeaux-området og begyndte at plante vinmarker, kultivere druer samt producere vin. Allerede dengang havde Bordeaux de ideelle forhold til vinfremstilling. Selve navnet Bordeaux stammer fra det franske au bord de l'eau, hvilket betyder "langs vandet" og henviser til Gironde-flodmundingen samt dens bifloder, Garonne og Dordogne, der spiller en afgørende rolle i Bordeaux's historie såvel som succes. Regionens førsteklasses beliggenhed tæt på disse floder gjorde nemlig forsendelse af flaskerne og handel med resten af verdenen lettere. Bordeaux begyndte dermed allerede omkring det 1. århundrede e.Kr. at blive kendt for sin vin, der omtales i adskillige dokumenter fra dengang, som er blevet fundet spredt ud over Vesteuropa. Et stort øjeblik i Bordeaux's historie er foreningen mellem Eleanor af Aquitaine og Henry Plantagenet, som senere blev kong Henry II af England. Dette åbnede Bordeaux-regionen op for det engelske marked og under deres bryllup i 1152 blev der serveret vin fra bordeaux. Endnu en milepæl i Bordeaux's historie var, da hollænderne effektivt omformede hele regionen i et forsøg på at gøre distribution lettere. I løbet af 1600-tallet var meget af jorden i Bordeaux-regionen nemlig sumpet, hvilket gjorde den ubrugelig til dyrkningen af vinstokke. Men hollænderne var i stand til at finde en måde, hvorpå de kunne dræne dette landområde og give mere plads til kultiveringen af druer samt udvikle en mere direkte distributionsrute. Dette område blev senere kendt som Medoc.
I dag er Bordeaux fortsat det største, mest populære såvel som vigtige vinområde i verden. Denne indflydelsesrige region er hjemsted for de ypperste vinmarker, som udgør et imponerende vinareal på 110.000 hektar. Heraf produceres en tredjedel af Frankrigs kvalitetsvin og regionens gennemsnitlige produktion ligger på 700 millioner flasker årligt. Ansvarlig for de mest eftertragtede vine i verdenen, er Bordeaux mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-flodmundingen. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux (1855 klassifikationen). Denne klassificering rangerede vinene fra 1. til 5. cru (1. cru er bedst), så forbrugere over hele verden kunne identificere, hvilke der var de bedste. Disse cru'er har i dag deres egen appellation (AOC) og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.
Mere specifikt produceres vinene fra Château Pontet-Canet i Bordeaux's mest eftertragtede appellation Pauillac, som ligger mellem St. Julien og St. Estèphe. Det franske system Appellation d'Origine Contrôlée blev oprettet i 1935 og allerede året efter blev Pauillac, som et af de første vinområder, anerkendt som en officiel AOC. Pauillac's interessante vindyrkningshistorie kan dateres helt tilbage til det 13. århundrede, da områdets allerførste vinstokke blev plantet og vinproduktion har dermed eksisteret i appellationen gennem mange århundrede. Dog var det først i 1700-tallet, at Pauillac blev omdannet til et vinfremstillingsområde som følge af, at hollandske købmænd så et potentiale i det dengang sumpede landområde omkring Gironde-flodmundingen og foretog en langvarig udgravning af det. Det blev straks tydeligt at Pauillac havde noget særligt at byde på: udgravningen afslørede en dyrebar grusjord, som en dag ville føde nogle af verdens mest velansete vine og en mere omfattende beplantning af vinstokke blev udført. Inden længe var vinene fra Pauillac stigende i popularitet og en af hovedårsagerne til dette, ud over den fremragende terroir, var nærheden af de lokale havne. Dette gjorde både handel og forsendelse af områdets vine betydelig lettere. Især havnebyen Pauillac, som denne AOC er navngivet efter, havde historisk set en utrolig vigtig rolle i den oversøiske handel af Bordeauxvine. I løbet af 1850erne fangede Pauillac interessen af den velhavende Rothschild-familie og deres investeringer i to verdensklasse châteauer, Mouton Rothschild og Lafite Rothschild, ville få stor indflydelse på succesen af denne appellation. Vinslottenes fornemme omdømme og enestående vine var bestemt et vidnesbyrd til fremragenheden af Pauillac. Yderligere prestige omkring Pauillac opstod, da Château Latour og Château Lafite Rothschild, som følge af 1855 klassifikationen, fik status som 1. Cru Classé og Château Mouton Rothschild som 2. Cru Classé. Denne skelsættende klassifikation af Frankrigs bedste vine blev betragtet som en varig garanti for kvalitet og var derfor ikke pålagt ændringer af signifikant betydning før mere end et århundrede senere. Det var dermed en monumental dag i 1973, da Château Mouton Rothschild, som det eneste vinslot nogensinde, blev ophøjet til 1. Cru Classé efter en genovervejelse af vinens exceptionelle kvalitet. Pauillac kan hermed prale af en imponerende liste af berømte vinejendomme, heriblandt tre ud af Bordeaux's fem førstevækster og yderligere 15 klassificerede vinejendomme. Dette er imponerende taget i betragtning af, at Pauillac er en appellationen af mindre størrelse og det samlede vindyrkningsareal blot udgør omkring 1200 hektar.
Pauillac er kendetegnet ved en flad topografi, dog tilføjer en række plateauer (under 40m i højde) en vis diversitet til landskabet. Deres blide skråninger favoriserer sollyseksponering såvel som naturlig dræning og dermed er adskillelige af de mest succesrige vinmarker samt vinslotte er placeret på toppen af disse plateauer. Det mest fremtrædende er "Plateau de Mouton", som stiger til 27 meter over havets overflade. En yderligere karakteristika ved Pauillac er den grusdominerede signaturjordbund, som ligeledes er blandet med sand, kalksten, ler, jern- og mergelaflejringer. Mængden af disse jordarter varierer i forhold til området: i den nordlige del af Pauillac er hovedsageligt er jordbunden bestående af sand, kalksten og mergel, hvorimod den sydlige del har en større koncentration af dyb grusjord, sten og jernaflejringer såvel som ler i undergrunden. Udover at forsyne vinstokkene med de nødvendige mineraler, reflekterer Pauillac's kendetegnende grusjord solens varme og tilbyder fremragende vandræning. Dette medfører, at vinstokkene er nødsaget til at trænge dybt ned i undergrunden for at nå de underjordiske vandkilder og dermed tvinges til at vokse lange, stærke rødder. Samtidig udveksler vinstokkene nærringstoffer med jorden, hvilket resulterer i den koncentrede og komplekse smag af druerne. Disse glimrende jordbundsforhold forsyner Pauillac med det ideelle dyrkningsmiljø for Cabernet Sauvignon, som er appellationens flagskibsdrue, og vinene fremstillet heraf med en finesse, elegance såvel som intensitet, der sjældent opleves i andre områder af verdenen. Cabernet Sauvignon stortrivedes ligeledes i Pauillac's maritime klima, som er stærkt influeret af appellationens beliggenhed nær Gironde-flodmundingen og Atlanterhavet. De resulterende briser og atlantiske vinde har en moderende indflydelse på temperaturerne i Pauillac og skaber et særlig gunstigt mikroklima. Udover Cabernet Sauvignon, er Merlot, Petit Verdot og Malbec også tilladt under appellationslovgivningen. Den intense smag af Cabernet tæmmes i mindre mængder af disse tre druevarianter, som dermed er uundværlige for produktionen af Pauillac's ekstraordinære vine. Fyldige, rige og komplekse med elegante såvel som strukturerede tanniner er blot nogle af karakteristikaene ved rødvinene fra Pauillac, som ligeledes er velsignet med en tendens til at være bemærkelsesværdigt aldersværdige.
Robert Parker: 96 point
65% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 4% Cabernet Franc & 1% Petit Verdot
75 cl.
