Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Sine Qua Non, også kendt som SQN, er blevet en international sensation og en af Californiens mest berømte vinproducenter. Vingården er kendt for sine fremragende Rhône-blandinger og en yderst begrænset produktion af kvalitetsvine, som kan være vanskelige at få fingrene i. Sine Qua Non Syrah Ziehharmonika 2018 er en af vingårdens magiske rødvine, som fra den respekterede vinanmelder Robert Parker's Wine Advocate har modtaget de imponerende 99 point. Vinen har en meget dyb granat-lilla farve. Næsen kan i begyndelsen karakteriseres af lyse, livlige dufte af friskkværnet sort peber, lakrids, bagerchokolade og mentol inden, at den åbner op til en kerne af Schwarzwaldkage, vilde blåbær og modne brombær med en vifte af røget bacon og garrigue. Fyldig, fast og smukt struktureret med perfekt modne, fløjlsagtige tanniner, har denne vin en opkvikkende friskhed og en meget lang flerlags finish. Den stensolide struktur og intensitet tyder på, at Syrah Ziehharmonika 2018 helt bestemt vil have en meget lang levetid.
Sine Qua Non Syrah Ziehharmonika 2018 er en blanding af82% Syrah, 6,7% Mourvèdre, 5% Petit Sirah, 2,3% Grenache, 2,7% Viognier og 1,3% Muscat. Al denne frugt dyrkes på tre af SQNs vinmarker: The Third Twin, Eleven Confessions og Cumulus. Størstedelen af blandingen (51%) stammer fra vinmarksejendommen The Third Twin, som SQN erhvervede i 2010. Denne ligger nær den maleriske by Los Alamos beliggende på Californiens centrale kyststrækning. Vinmarken, hovedsageligt bestående af Syrah samt en smule Petite Sirah, blev plantet på ejendommen tilbage i år 2000. Karakteristikaerne af denne vinmark er dens sandede jordarter og moderate mikroklima, som bidrager til at dyrke en forbløffende smuk frugt. Faktisk var vinproducent Manfred Krankl og hans kone Elaine så imponerede over vinmarkens kapacitet, at de plantede endnu en vinblok allerede i det tidlige forår 2011. Første gang de smagte på vinmarkens henrivende frugt, var i forbindelse med den fremragende 2014 høst.
Ligeledes ansvarlig for en stor andel af blandingen (43%) er Eleven Confessions i Santa Rita Hills. Vinmarken har et samlet areal på 33 hektar, hvoraf 22 blev plantet i 2001 med primært Syrah, Grenache, Roussanne og en smule Viognier samt Petite Sirah. De øvrige 11 hektar blev plantet med Pinot Noir af de tidligere ejere, men i dag er omkring halvdelen blevet podet til tre forskellige kloner af Chardonnay samt lidt Muscat. Klimaet i dette område er køligt og høsten foregår derfor forholdsvis sent; sjældent inden udgangen af oktober måned og fortsætter ofte langt ind i november måned. Dette betyder en lang hængetid for druerne, som derved bliver fuld aromatiseret, men aldrig overmodne eller rosinerede. Samtidig er udbyttet forholdsvis lavt (1,5 tons frugt pr. hektar) selvom, at vinmarken er tæt beplantet med 2420 vinstokke pr. hektar. Et lavt udbytte er en af de mange kriterier ved en god vin.
Cumulus vinmarken står for en forholdsvis lille del af blandingen (6%) og er beliggende på Manfred samt Elaines bopæl i Oak View i Ventura County hvor, at vineriet også er placeret. Området er relativt varmt og af den grund høstes druerne fra denne vinmark typisk først. Vinmarken består af adskillige små blokke beplantet med varierende vinstokke. Den første blok blev plantet i 2004 med Syrah, Grenache og Roussanne. I 2008 blev yderligere to blokke plantet med den sjældne hvide drue Petite Manseng og mindst lige så sjældne portugisiske drue Touriga Nacional såvel som små mængder af Mourvèdre, Petite Sirah og Syrah.
I vinkælderen indebærer SQNs vinfremstillingsfilosofi at arbejde med meget små portioner og benytte naturligt gær. Ydermere er deres produktionsproces baseret på princippet om tyndekraft. Sine Qua Non Syrah Ziehharmonika 2018 blev modnet i 51% nye franske egetræsfade. Den årlige produktion af Sine Qua Non-vin er i gennemsnit 3.500 kasser.
Sine Qua Non er resultatet af ren passion og en ønskefuld drøm om at lave noget så enestående og lækkert, at det ville være uundværligt for vinelskere verden over. Tydeligvis en drøm som vinproducent Manfred Krankl og hans kone Elaine selv fandt ophøjet og endda urealistisk, men alligevel valgte at følge. Det hele startede med 1994 årgangen; en Syrah som de producerede fire og en halv tønde af. Denne blev kaldt Queen of Spades og var et langt større hit, end de nogensinde kunne have forestillet sig. Den ændrede bogstavelig talt deres liv. Hvad der startede ud som en hobby er i dag, ikke kun parrets fuldtidsbeskæftigelse, men hele deres liv. De fire og en halv tønde er i dag vokset til fire forskellige vinmarker, en lang række af vidunderlige, dedikerede samt hårdtarbejdende medarbejdere, et nyt vineri og et forbløffende antal af loyale vinelskere fra hele verdenen. Faktisk er vinen så eftertragtet, at der ikke er tilstrækkeligt nok til alle interesserede og SQN har derfor måtte oprette en venteliste.
Den positive feedback som SQN modtager fra vinelsker såvel som vinkritikere fra alle hjørner af verden, betragter vingården som deres mandat til altid at stræbe efter at blive bedre, aldrig gå på kompromis og forblive tro mod sig selv. Manfred og Elaine ønsker, at alle vingårdens bestræbelser skal afspejle sig i hvert glas af Sine Qua Non vin. På vingården arbejdes der nemlig ikke ud fra en bestemt tese omkring vindyrkning eller produktion. Derimod har målet altid været og vil altid være at forstå samt modernaturs måder at gøre tingene på og handle i overensstemmelse med disse. Dermed kan vingården skabe vine, som udtrykker alt, hvad naturen så generøst har givet dem samt hvad det varme og solrige Californien har at byde på. SQN ønsker at skabe vine, der både taler til hjertet og sindet. Vine der er modne og smagfulde, men også yndefulde og afbalancerede. Vine der er fornøjelige og delikate i sin ungdom, men som vil ældes og vise en ny samt interessant personlighed for hvert passerende år. Vine der overrasker med hver slurk og hvor den sidste dråbe - ikke den første slurk - var den bedste. Vine der får dig til at smile og være glad samt værdsætte alt der er pragtfuldt. Vine der give dig følelsen af, at de var udformet af folk, som elskede at lave dem. Vinene bærer også et personlig præg, da Manfred selv kreerer kunsten til de etiketter, som vinene udsmykkes med.
Sine Qua Non ligger i Californien, USA, hvor 90% af den amerikanske vinproduktion foregår. Der har været dyrket vin i Californien i over 200 år (siden slutningen af 1700-tallet) og de første vinstokke blev bragt dertil af spanske kolonister. I det 19. århundrede bragte guldfeberen en strøm af nybyggere fra alle verdenshjørner til USA. Dermed steg efterspørgsel efter vin og skabte et helt nyt vinmarked. Californien har en bred variation af druer samt vintyper og de mest udbredte druesorter er Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot, Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Zinfandel. Men mange nye vinproducenter i Californien vælger at arbejde med Rhône-sorter i stedet for de ovenstående. Rhône-sorter har en lang historie i Californien, da immigranter tilbage i slutningen af 1800-tallet bragte dem til Californien. Californiens middelhavsklima med varme, tørre somre og kølige vinde minder meget om det i Rhône. Derfor egner Californien sig godt til dyrkningen af Rhône-sorter og især i Santa Barbara County trivedes de godt. Den mest plantede Rhône-sort i Californien er Syrah efterfulgt af Carignan, Cinsault, Counoise, Grenache, Mourvèdre, Muscardin, Piquepoul Noir, Terret noir og Vaccarèse.
Ydermere ligger størstedelen af SQN vinmarker i Santa Barbara County på Californiens Centrale kyststrækning. De første vinstokke blev plantet af missionærer sent det i 18. århundrede og Santa Barbara County er dermed et af de ældste vinproducerende områder i Californien. I dag består Santa Barbara County af seks AVAer (American Viticultural Areas), herunder Santa Ynez Valley, Santa Maria Valley, Sta Rita Hills, Ballard Canyon, Happy Canyon og Los Olivos Distriktet. Santa Barbara County er placeret mellem to bjergkæder og områdets mest definerende geografiske karakteristik er dens unikke dal, der strækker sig fra øst til vest langs stillehavskysten (imodsætning til det sædvanlige nord til syd). Stillehavsbriser og tætte morgentåger trænger sig dermed ind på vinmarkerne og Santa Barbara County er af denne grund et ideelt dyrkningsområde for vinstokke, som trivedes i et køligt klima. Ydermere har den unikke, tværgående natur i Santa Barbara dalene resulteret i adskillige mikroklimaer såvel som jordtyper. Derimod kan de forskelligartede jordtyper være alt lige fra kalkholdige, grusagtige til bestående af sandede lerlommer eller kridtet, fossiltung diatoméjord. Grundet diversitet af jordarter trivedes en lang række druevarianter også i området og vinmarker kun få meter fra hinanden kan være meget forskellige. Blandt Santa Barbara Countys over 70 druevarianter, er de mest kendte Pinot Noir samt Chardonnay og Rhône-sorterne Syrah, Viognier samt Mourvèdre er også stigende i popularitet. Det overordnede klima i Santa Barbara County kan dog fastlægges som et mildt middelhavsklima; vejret i perioden juli til september forbliver relativt varmt og tørt, mens der fra december til februar falder mest regn.
Santa Barbara County er hjemsted for mere end 250 vinerier og størstedelen af SQNs vinmarker, men SQNs vineri og den tilhørende vinmark Cumulus er faktisk beliggende i Oak View, Ventura County. Ventura County ligger på Californiens vestkyst og adskiller Santa Barbara County og Los Angeles fra hinanden. Området har mange vinproduktionsfaciliteter og smagsrum, men selve vindyrkning og antallet af vinmarker er her begrænset. De fleste vinproducenter fremstiller nemlig vin af druer fra andre dele af Californien. Men de vine som derimod fremstilles af vinmarker i Ventura County, bærer præg af områdets bjergrige terroir og er typisk fyldige rødvine på Cabernet Sauvignon eller Syrah.
Robert Parker's Wine Advocate: 99 point
82% Syrah, 6,7% Mourvèdre, 5% Petit Sirah, 2,3% Grenache, 2,7% Viognier & 1,3% Muscat.
75 cl.