Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Bodegas Resalte de Peñafiel er en prisvindende vingård, der specialiserer sig i vine af yderst høj kvalitet fremstillet af tempranillo-druen. Bodegas Resalte de Peñafiel vingårds fremragende Gran Resalte er en vin, der kun fremstilles i fantastiske årgange. En af disse er årgang 2010, som har modtaget de utrolig flotte 90 point fra den respekteret vinanmelder Robert Parker. Vinen har en en skøn granatrød farve med en violet kant. Ydermere er denne fine, intense og dybe vin præget af blomsternoter samt noter af violer, rød frugt, lakrids, søde krydderier, mineralnoter og trøffel. Dens kødfulde, kraftige tanniner er på samme tid fine, fløjsagtige, søde og modne. Afbalanceret optræder træet harmonisk med frugten. Eftersmagen er under indflydelse af kirsebær og lakrids.
Hver Bodegas Resalte de Peñafiel vinmark har sin egen personlighed og dette tager vingården meget seriøst med det formål, at det fredfyldte udtryk for hver vinstok kan smages i hver vin. Den balance som vingårdens vine udtrykker, er intet andet end resultatet af den dedikation, pleje og arbejde som lægges i vinmarkerne og efterfølgende i vingården. I løbet af året observerer vingårdens tekniske afdeling vinmarkens cyklus og udfører en grundig kontrollering af denne samt de grundlæggende fremgangmåder ved håndtering af vinstokkene. Der lægges særlig vægt på de sanitære aspekter, så planten viser sit fulde potentiale i frugten. Dette arbejde involverer tålmodighed, specialiseret arbejdskraft og flere gennemgange af det totalt manuelle arbejde. Derudover har hver vin sin oprindelse i meget specifikke og forskellige vinmarker, der har et fælles mål: kvalitet. Gran Resalte fremstilles af gamle Tempranillo vinmarker udvalgt gennem årene specifikt til denne vin. Disse er plantet for næsten to generationer siden (omkring 70 år gamle) og giver et forholdsvis lavt udbytte, men derimod er kvaliteten utrolig høj. Vinmarkerne, som består af forskellige plots fordelt over hele Ribera del Duero, er beliggende på bjergskråninger med forskellige jordarter, højder og anderledes soleksponering, hvilket giver denne vin en uforlignelig balance og kompleksitet.
Efter en moderat kold vinter med godt nedbør bragte foråret i 2010 høje temperaturer med sig, hvilket forårsagede et gennembrud i spiringen. Det efterfølgende forårs-frostvejr påvirkede heldigvis ikke vinstokkene og cyklussen fortsatte, som den skulle med hjælp fra de gode temperaturer i sommermånederne ledsaget af kølige nætter. Disse forhold favoriserer i høj grad aromatisk og phenolisk modenhed. Høsten hos Resalte finder først sted, når druerne har nået optimal modenhed og gennemgået en striks analyse- og smagskontrol på stedet. Dette var opnået d. 27 september, hvor høsten begyndte i de varmeste kalkstensområder og sluttede d. 7 oktober i de køligste områder med druer af fremragende sundhed samt modenhed. Høsten på vingården foregår manuelt og druerne samles i kasser med en kapacitet på 15 kg. Dette var en enestående årgang der ville give modne, komplekse, kraftfulde, afbalancerede vine med meget højt aldringspotentiale, var nu høstet. Ved ankomst til vingården selekteres og kontrolleres druerne manuelt - kun klaser med fremragende sundhed og modenhed benyttes.
Hos Bodegas Resalte de Peñafiel foregår vinfremstillingsprocessen således, at druerne ved hjælp af tyngdekraften og egen vægt flyder gennem hele processen. Hvert plot vinificeres i åbne tønder med en kapacitet på op til 500 L, hvor en komplet udarbejdelse af vinen udføres manuelt uden at knuse frugten. Druerne gennemgår først en kold maceration ved en temperatur på 8 grader, hvor mosten udblødes og farve samt smag trækkes ud af druerskallerne. Herefter finder en kontrolleret fermentation sted ved en maksimal temperatur på op til 28 grader. Dette efterfølges af en post fermentations-maceration, hvor mosten forbliver i kontakt med drueskallerne. Dette giver en kraftfuld, meget udtryksfuld og elegant vin. Macerationsperioden besluttes ud fra testsmagning, men varer typisk omkring 25 til 26 dage. Senere gennemgår vinen malolaktisk fermentation i 100% nye franske, finkornede tønder af egetræ. I løbet af denne proces udføres konstant batonnage for, at forøge kompleksiteten, balancen og integrere frugten med træaromaerne. Vinen ældes derefter i mindst 24 måneder i tønder med en kapacitet på 400 L. Denne lange aldringsproces indebærer en omhyggelig kontrol af hver tønde for at garantere den korrekte og exceptionelle udvikling af vinen. Ydermere giver de små arbejdsopgaver, der udføres i denne periode vinen en unik harmoni, elegance og personlighed.
Inden vinen tappes på flaske, vaskes disse indvendigt med rent, afkloreret, deodoriseret og filtreret vand for at eliminere enhver mulig partikel eller aroma, der muligvis er opstået under deres fremstillingsproces. Derefter inverteres de med nitrogen, så vinen ikke kommer i kontakt med ilt under påfyldning, hvilket kunne forårsage visse oxidationer og ændre dens organoleptiske profil. Til sidst korkes flaskerne i vakuum for ikke at forårsage overtryk i luftkammeret mellem kork samt vin og dermed undgås problemer forårsaget af eventuelle temperaturændringer under transport eller opbevaring. Omkring 3500 flasker produceres af vinen.
Bodegas Resalte de Peñafiel tilhører oprindelsesbetegnelsen Ribera del Duero, der ligger i Peñafiel og vingården skiller sig ud med dens produktion af uimodståelige kvalitetsvine. Vingården begyndte at producere vine tilbage i 2000 og med til at gøre disse vine unikke er Enrique Andrades, vinmager hos Bodegas Resalte. Vingården kontrollerer 80 hektar vinmarker i forskellige områder af Ribera del Duero og vinmarkernes forskellige højder, orienteringer og jordtyper, giver druen en større kompleksitet. Alle vinene fremstilles af områdets hjemmehørende druesort Tempranillo, hvorfra vingården udtrækker udsøgte frugtnoter, som markerer hver af deres vine med deres egen identitet. Derudover kombinerer vingården perfekt traditionelle metoder med brugen af optimale teknologiske løsninger, hvilket giver dem mulighed for at udarbejde moderne og samtidig komplekse vine. Bodegas Resalte var blandt andet det første vineri, der benyttede tyngdekraft til, at transportere vinen gennem vinfremstillingsprocessen i vinkælderen. Det tog heller ikke mere end få år før, at Bodegas Resalte de Peñafiel blev et nyt benchmark for vine af højeste kvalitet inden for D.O. Ribera del Duero.
Bodegas Resalte de Peñafiel vine produceres i det fornemme vinland Spanien. Vindyrking havde en tidlig start i Spanien, da arkæologer har fundet spor af druekerner helt tilbage fra omkring 3000-4000 f.Kr. Da Christopher Columbus i det 15. århundrede opdagede Amerika, opstod nye muligheder for eksport og vindyrkning. På deres opdagelsesrejser medbragte Spanske kolonister europæiske vinstokke og i løbet af det 17. og 18. århundrede blev en række spanske vine populære, herunder Sherry, Madeira og Rioja. I dag er Spanien verdens tredjestørste vinproducent efter Frankrig og Italien. Spanien har verdens største vinareal på 1,4 millioner hektar, dog er flere områder i Spanien præget af et tørt klima og dermed kan udbyttet her være ganske lille. I Spanien findes 69 vinregioner og med de ekstremt varierende klimaer, terroir og vinfremstillingsmetoder over hele landet, byder hver vinregion på noget forskelligt. Spanske vine er nøje kvalitets-reguleret i henhold til specifikke love og Spanien begyndte tidligt at knytte vin til "sted". Behovet for vinregulationer blev nemlig tydeligt, da Spanien oplevede slemme tilfælde af vinbedrageri: kvalitetsvine blev ofte fortyndet med bulkvine. Spaniens vinlov Denominaciones de Origen (D.O) blev oprettet i 1932 og opdateres jævnligt. Den følger EUs overordnede regler i forhold til opdeling i geografiske zoner med hver deres specifikationer vedrørende dyrkningsmetoder, drueanvendelse, hektarudbytte og lagringstid. Vinloven inddeler Spaniens vinklassificeringer i en pyramide: vinene underlagt de strengeste krav befinder sig i toppen af pyramiden og de mest generiske vine befinder sig i bunden.
Ydermere ligger Bodegas Resalte i den skønne kommune Peñafiel i hjertet af Ribera del Duero regionen, hvis vinhistorie kan spores omkring 2000 år tilbage. Regionen er i dag en prominent vinregion, som konkurrer med Rioja og Priorat om, at være det førende vinområde Spanien. Dog fik Ribera del Duero først sin DO-status i 1982, men siden hen har områdets vinproducenter været dygtige til at udnytte de høje dagstemperaturer og kølige nætter til, at fremstille velafbalancerede vine rige på aroma. De aromatiske vine er også et resultat af Ribera del Dueros høje beliggenhed (700-800 meter over havets overflade) og af jordbunden primært bestående af sand samt kalksten. De bedste vinmarker i Ribera del Duero findes i regionens underområde Peñafiel. Her er vine fremstillet af Grenache, Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec forholdsvis almindelige for regionen, men den mest udbredte druesort er uden tvivl Tempranillo, som mange hævder har sin oprindelse i Ribera del Duero. Bodegas Resaltes høje standarder skyldes dermed, at deres vine fremstilles af nogle af de mest fornemme Tempranillo vinmarker i Peñafiel, Ribera del Duero.
Robert Parker: 90 point
Tempranillo
75 cl.