Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
4.999,00 kr.
Château Lafite Rothschild er et historisk vinslot, der under den berømte 1855 klassifikation fik status som Premier Cru Classé. Med en vinproduktionsarv der kan dateres helt tilbage til det 13. århundrede, anerkendes Château Lafite Rothschild i dag som værende et af de mest prominente vinslotte i verden. Dets exceptionelle ry skyldes de fortræffelige vine, som ligeledes under 1855 klassifikationen sikrede vinslottet følgende officielle titel: "Leader among fine wines". De ædle Lafite-Rothschild-vine betragtes dermed uden tvivl som værende nogle af verdens mest prestigefyldte samler- og investeringsvine.
Château Lafite Rothschild 2012 har en dyb rød farve. Næsen er lukket til at starte med, hvorefter den udtrykker aromaer af rød- og sort frugt samt lidt dominerende træ- og krydre noter. På ganen er strukturen stram, præcis og tæt med en fin intensitet. Derefter skinner vinens hjerte igennem med en solid og kompakt balance. Trods en tæt og kompleks finish, er vinens tanniner alligevel næsten lette og luftige. Vinen har en fantastisk længde med lange, dvælende smage. Vinen passer godt sammen med oksekød, lammekød, vildt (rådyr, hjort) og fjerkræ.
6 stk. leveres i uåbnet OWC (Original Wooden Case)
Vinmarken: Château Lafite Rothschild-vinmarken består af 112 hektar og er opdelt i tre hovedområder:
Jordbunden er veldrænet, godt eksponeret og består af fint dybt grus kombineret med æolisk sand på en undergrund af tertiær kalksten. Følgende druesorter beplantet er beplantet i vinmarken: 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder 39 år, dog blev vinmarkens ældste plot "La Gravière" plantet helt tilbage i 1886. I forhold til vinmarksforvaltning benyttes traditionelle teknikker, heriblandt strengt kontrolleret udbytte, manuelle høster, og adskillige opgaver udføres manuelt hele året rundt. Kun en smule kemisk gødning anvendes hvis nødvendigt, men hovedsageligt benyttes intet. Derimod tillader en omhyggelig brug af organisk gødning, at vinstokkene en fremskreden alder (de trækkes typisk ud, når de fylder 80 år).
Vækstsæsonen: 2012 var præget af vanskelige vejrforhold i Bordeaux-regionen. Efter en relativt mild vinter var foråret for det meste vådt og regnfuldt, især april, med en hagl storm den 24. Sådanne forhold hæmmede befrugtningen, hvilket førte til frygt for reduceret udbytte. Arbejdet i vinmarken var lige så vigtigt som nogensinde. Juni og juli måned vekslede mellem varme og fugtighed. Vejret blev mere stabilt fra begyndelsen af august, hvilket gjorde det muligt for de sunde druer at blive færdigmodnet under gode forhold. Ikke desto mindre var der betydelig variation i deres grader af modenhed, og der blev udført meget sorteringsarbejde af deres teams fra slutningen af september. Men heldigvis ved høsten er målet ikke, at kun vælge druer, der har nået det maksimale modningsniveau, men i stedet en blanding af druer i forskellige modningsniveauer. Dette giver vinen giver vinen sine unikke strukturer, friskhed, aromatiske kompleksiteter og elegante sensationer.
Vinfremstilling: Ved ankomst til vinkældrene vinificeres druerne fra hvert plot i separate vinkar med det formål at bevare identiteten af den terroir, hvorpå druerne er modnet. Hos Château Lafite Rothschild går tradition og teknisk fremskridt hånd i hånd, hvilket især afspejler sig i gæringsprocessen. Denne foregår i to forskellige karrum:
Derudover har Château Lafite Rothschild i 2010 yderligere forfinede deres vinifikationsprocedurer med konstruktionen af to karrum bestående af flere mindre kar:
Ved afslutningen af den 1. gæring/alkoholiske gæring smages cuvée-vinene, som efterfølgende udtages til de fine vinkar. I denne forbindelse adskilles friløbssaften fra presseresterne, der efterfølgende presses selvstændigt for at udvinde "pressevinen". Den 2. gæring, kaldet malolaktiske gæring, finder ligeledes sted i kar og ved dennes afslutning overføres vinen (opdelt i partier) til tønder. Alle tønderne kommer fra Château Lafite Rothschilds eget bødkerværksted og under produktionen foretages en specifik ristning af disse, der gør dem særligt tilpasset til vinenes egenskaber. Den endelige blandingsproces af Grand Vin udføres i marts (efter den første omstikning af tønderne) og i denne forbindelse foretages adskillige smagninger af vin fra hvert kar. Derefter begynder vinens aldringsproces i kælderen, som strækker sig over 18-20 måneder. I denne periode omstikker kældermesteren vinene regelmæssigt med det formål at klare dem. S0m en del af klaringsprocessen tilsættes hver tønde 4-6 let piskede æggehvider, der absorberer flydende partikler og trækker dem ned i bunden af tønden. Vinen er herefter klar til aftapning, som finder sted i juni.
Oprindelsen & Ségur-familien: Den første kendte reference til Château Lafite kan dateres helt tilbage til 1234, da Gombaud de Lafite (abbed på Vertheuil-klosteret nord for Pauillac) omtalte det som en middelalderlig fæstning. Navnet Lafite udspringer fra det gasconiske udtryk "la hite", som betyder bakke. I det 17. århundrede blev ejendommen erhvervet af Ségur-familien og der var formentlig allerede vinmarker på ejendommen dengang. Ségur-familien reorganiserede vinmarken og dette var begyndelsen på Château Lafites ry som en fremragende vinfremstillingsejendom. Det var Jacques de Ségur, som blev krediteret for at plante Château Lafite-vinmarken i 1670erne og begyndelsen 1680erne. I 1995 giftede Jacques søn og arving til Château Lafite, Alexandre de Ségur, sig med arvingen til Château Latour og sammen fik de sønnen Nicolas-Alexandre de Ségur. Château Lafite- og Château Latours vinhistorier blev således forenet i begyndelsen.
De "nye franske clarets": Fra begyndelsen af det 18. århundrede fandt Château Lafite sit marked i London. Vin fra Château Lafite blev omtalt i den meget officielle London Gazette fra 1707 som værende solgt på auktioner i City of London, efter at være blevet læsset af udenlandske handelsskibe beslaglagt af britiske korsarer såvel som af Royal Navys skibe (tiden var i grebet på den spanske arvefølgekrig). London Gazette beskrev Château Lafite-vinen og dens modstykker som "nye franske clarets". I årene 1732-1733 købte Robert Walpole, den første britiske premierminister, en tønde af Château Lafite hver tredje måned. Det var dog først meget senere, at Frankrig begyndte at interessere sig for Bordeauxs rødvine.
The Kings Wine & The Wine Prince: Fra 1716 konsoliderede Marquis Nicolas Alexandre de Ségur Château Lafites indledende succes. Han forbedrede vinfremstillingsteknikkerne og forøgede frem for alt prestigen af fine vine på udenlandske markeder og ved Versailles-hoffet. Han blev kendt som "The Wine Prince", og Lafites vin blev "The King's Wine", med støtte fra en habil ambassadør, Maréchal de Richelieu. I 1755 blev Maréchal de Richelieu udnævnt til guvernør i Guyenne og konsulterede en Bordeaux-læge, som rådgav ham om, at Château Lafite var “the finest and most pleasant of all tonics.” Da Richelieus vendte tilbage til Paris kommenterede kong Louis XV på hans langt mere ungdommelige udseende og Richelieus påstod han overfor kongen, at han havde fundet kilden til ungdommelighed; den delikate og generøse vin fra Château Lafite. Således modtog Château Lafite kongens anerkendelse ("The King's Wine") og blev inden længe det primære samtaleemne i Versailles - alle forsøgte at erhverve vinen fra Château Lafites. Madame de Pompadour fik serveret vin fra Château Lafite til alle sine måltider, og gjorde det senere klart, at hun drak "The King's Wine".
Arvevanskeligheder: Marquis Nicolas Alexandre de Ségur havde ingen sønner, så da han gik bort i 1755, blev Château Lafite delt mellem hans fire døtre. I denne forbindelse blev Château Lafite ligeledes adskilt fra Château Latour. Den efterfølgende arving til Château Lafite var grev Nicolas Marie Alexandre de Ségur; søn af den ældste datter, som havde giftet sig med sin fætter Alexandre de Ségur - en forstander i Paris. Tingene forløb dog ikke som forventet for grev Nicolas Marie Alexandre de Ségur, da han grundet udestående gæld var tvunget til at sælge Château Lafite i 1784. Som slægtning til grev Nicolas de Ségur, brugte Nicolas Pierre de Pichard (den første præsident for Bordeaux-parlamentet) sine "slægtskabsrettigheder" til at købe ejendommen.
Thomas Jefferson: På tærsklen til den franske revolution var Château Lafite på højdepunktet af sin vinfremstillingskarriere, hvilket fremgår af de exceptionelle skrifter udarbejdet af Thomas Jefferson - USA's fremtidige præsident. Mens Jefferson tjente som ambassadør for den amerikanske republik ved Versailles domstolen, udviklede denne mangefacetterede person - landmand, forretningsmand, politiker, advokat, arkitekt, diplomat og grundlægger af University of Virginia - en passion for vinfremstilling og overvejede at introducere denne kunstart til sit eget land. Han opholdte sig i Bordeaux i maj 1787, fem dage var tidsnok til at besøge områdets pragtfulde vinslotte og samle en masse information, som han rapporterede i sine rejsememoirer. Han detaljerede hierarkiet af vinslottene og fremhævede de fire, som inden længe ville blive de førende producenter. Château Lafite var naturligvis blandt disse. Thomas Jefferson forblev en standhaftig kunde af Bordeauxs vine indtil slutningen af hans dage.
Hollandsk ejerskab: Ségur-familiens forvaltning af Lafite endte brutalt med henrettelsen af Nicolas Pierre de Pichard under "terrorregimet" i Frankrig. I lobbyen på Château Lafite findes en gammel plakat, der annoncerer det offentlige salg af ejendommen den 12. september 1797 - dengang blev Lafite beskrevet som den førende Médoc-ejendom, der producerer de fineste vine i hele Bordeaux. Château Lafite blev købt af den hollandske statsborger Jean de Witt, som inden længe var tvunget til at sælge ejendommen til tre købmænd, der ligeledes var hollændere. Efter Jean de Witts korte ejerskab var Château Lafite vært for en række af bemærkelsesværdig forvaltere, heriblandt var Joseph Goudal den vigtigste. Han var mesterlig i sin vedligeholdelse af vinslottets kvalitet og høje status; han byggede en vinkælder og bevarede adskillige af de ældste flasker, heriblandt 1779-årgangen. Fra år 1800 blev vinslottet overtaget af de tre ejer Baron Jean Arend de Vos Van Steenvwyck, Othon Guillaume Jean Berg og Jean Goll de Franckenstein.
Vanlerberghe-mysteriet: I 1818 var Château Lafites nye ejer Madame Barbe-Rosalie Lemaire, hvis mand Ignace-Joseph Vanlerberghe var en førende kornhandler og leverandør af Napoleons hære. Et mysterium opstod efter Ignace-Joseph Vanlerberghes død, da Madame Barbe-Rosalie Lemaire officielt solgte Château Lafite til den britiske undersåt Sir Samuel Scott i 1821. Ham og hans søn administrerede effekt effektivt Château Lafite indtil 1867. I virkeligheden var Samuel Scott Senior og Junior kun repræsentanter for Aimé-Eugène Vandelberghe, søn af Madame Lemaire og Ignace-Joseph Vanlerberghe. Efter et halvt århundredes hemmeligholdelse ville navnet Vanlerberghe blive skrevet ind i Château Lafites ejerhistorie. Denne periode omfatter følgende legendariske vintages af enestående kvalitet: 1795, 1798, 1801, 1802, 1814, 1815 og især 1818.
1855 klassifikationen: I 1815 offentliggjorde Mr. Lawton en indledende klassificering af Médoc-vinene og det var tilsyneladende en nøjagtig vurdering, da den var meget lig 1855-klassifikationen. Château Lafite var allerede øverst på listen: "I ranked Lafite as the most elegant and delicate, with the finest fruit of the three (leading wines)" og tilføjede at "its wines are the most superb in all of Médoc." Under den berømte Universal Paris Exposition i 1855 (1855 klassifikationen) blev Château Lafite erklæret et 1. Cru Classé vinslot og givet titlen "leader among fine wines". Denne klassifikation blev et benchmark for en ny og forbløffende æra præget af succes for Médoc-vine. Perioden omfatter følgende legendariske vintages af enestående kvalitet: 1847, 1848, 1858, 1864, 1869, 1870 og 1876.
Baron James de Rothschild: Den 8. august 1868 blev Château Lafite købt af Baron James de Rothschild, som var leder af den franske gren af Rothschild-familien, på en offentlig auktion i Paris og således blev ejendommen døbt Château Lafite Rothschild. Desværre døde han kun tre måneder efter at have erhvervet ejendommen og Château Lafite blev overdraget til hans tre sønner: Alphonse, Edmond samt Gustave. Det var en positiv velkomst for de nye ejere, da 1868-årgangen fra Château Lafite Rothschild gik over i historien som en vintage, der slog adskillige rekorder: det var den højest prissatte vin i dens årgang og ville bibeholde denne rekord i det resterende del af århundredet. Heldigvis for de tre sønner og baroner Alphonse, Gustave og Edmond de Rothschild fortsatte Bordeauxs gyldne tidsalder i yderligere femten år efter de havde overtaget Château Lafite.
Katastrofer, krige og kriser: Slutningen af det 19. århundrede og første halvdel af det 20. århundrede var turbulente og præget af stor nedgang; phylloxera-krisen og meldug terroriserede vinindustrien og påvirkede vinmarkernes sundhed gevaldigt. Dette var et tungtvejende problem for Château Lafite Rothschild, som måtte tage foranstaltninger og afklassificere adskillige årgange fra 1882-1886 såvel 1910 og 1915. Samtidig blev aftapning på selve Château Lafite Rothschild implementeret for mere effektiv bekæmpelse af bedrageri. Derefter fulgte 1. verdenskrig, hvorunder vinslottet blev hårdt ramt af indkaldelsesordren og forsyningsrestriktioner. I 1930erne kom den Store Depression, hvilket medførte et fald i priserne; markedet kørte på et vedvarende lavt niveau og en hidtil uset finanskrise førte til en reduktion af vinmarksarealet. Nogle få undtagelser fra denne mørke periode omfatter følgende årgange af fremragende kvalitet: 1899, 1900, 1906, 1926 og 1929.
2. Verdenskrig og besættelse: I forbindelse med 2. verdenskrig førte nederlaget i juni 1940 til besættelsen af Médoc og under hele besættelsen var en tysk garnison stationeret ved Château Lafite Rothschild. Dette medførte begrænsninger og restriktioner for vinslottet, men også ransagninger af gamle vintages - smertefulde tilbageslag for Château Lafite Rothschild. I 1942 blev Château Lafite Rothschild endelig afskediget for at tjene som landsbrugsfaglig skole. Tæt på krigens afslutning (slutningen af 1945) genvandt Baronerne de Rothschild besiddelsen af Château Lafite Rothschild og Baron Elie de Rothschild (barnebarn til Gustave) var ansvarlig for at genetablere vinslottets succesfulde drift. En række fremragende vintages i 1945, 1947 og 1949 gav styrke til genopbygningsindsatsen.
Baron Elie (omstrukturering): Baron Elie restaurerede vinmarkerne såvel som bygningerne, og omstrukturerede fuldstændig administrationen af ejendommen. Dette indebar eksempelvis den praktiske beslutning om, at i 1950erne tilføje en flok malkekøer til markerne under slottet og benytte disse til forsyning af organisk gødning. Generelt havde Baron Eli stor indflydelse på den vanskelige genopbygning af det fine vinmarked. Han var ligeledes et aktivt medlem af "smagnings"-arrangementer i London, og et af de stiftende medlemmer af Bordeaux-vinlauget Commanderie du Bontemps i Médoc (1950). Den utrolig fine årgang 1955 fra Château Lafite Rothschild blev hyldet som et bevis på vinens genfødsel. Desværre led vinslottet under forfærdelige frostforhold i 1956 forinden, at det producerede en ny cyklus af exceptionelle vintages i 1959 og 1961.
Baron Eric - Fornyelse: Efter minikrisen der påvirkede Bordeaux i 1973-1976, blev genopretningen af Château Lafite Rothschild bekræftet af de meget fine vintages 1975 og 1976 såvel som Baron Eric Rothschilds (nevø af baron Elie Rothschild) overtagelse af vinslottet i 1974. Som en del af den femte Rothschild-generation til at arve Château Lafite Rothschild, medførte Baron Eric Rothschilds ledelse af vinslottet store fremskridt præget af en stræben efter ekspertise og den gradvise tilføjelse af et nyt teknisk team. I vinmarken afspejlede succesen af genplantnings- og restaureringsarbejdet sig i en revurdering af gødningsmetoder og reducerede herbicidbehandlinger. I kælderen blev et kompleks af rustfri stålkar såvel som egetræskar installeret og en ny aldringskælder blev opført under opsyn af den catalanske arkitekt Ricardo Bofill; en cirkulær og underjordisk kælder med en hvælving understøttet af 16 søjler, som kan rumme 2200 tønder. Denne nye og imponerende designstil blev rost for sin innovative karakter og kompromisløse ånd. I samme kunstneriske ånd startede Baron Eric i 1985 en tradition med at invitere kunstfotografer til at fotografere Château Lafite Rothschild. Disse omfatter kunstnere som Jacques Henri Lartique, Irving Penn, Robert Doisneau og Richard Avedon. Han udvidede også vinslottets horisont gennem nye opkøb i både Frankrig og udlandet. Meget fine vintages i 80erne og 90erne var 1982, 1986, 1988, 1990 samt 1995 og 1996, som blev mødt med skyhøje priser.
Et bemærkelsesværdigt århundredeskifte: Århundredeskiftet forløb problemfrit med nogle meget lovende vintages (2000, 2003, 2005, 2009, 2010), som er lagret i kældrene og vil afsløre deres pragt med alderen. Denne optimisme er baseret på den stræben efter ekspertise, som i stor stil er en del af Château Lafite Rothschilds historie. En stor milepæl for Château Lafite Rothschild var da Saskia de Rothschild, datter af Baron Eric de Rothschild, i april 2018 blev udnævnt til vinslottets første kvindelige formand.
Château Lafite Rothschild er beliggende i Frankrigs region Bordeaux, en region i den sydvestlige del af Frankrig, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionens imponerende vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til år 60 f.Kr., da romerne overtog Bordeaux-området og begyndte at plante vinmarker, kultivere druer samt producere vin. Allerede dengang havde Bordeaux de ideelle forhold til vinfremstilling. Selve navnet Bordeaux stammer fra det franske au bord de l'eau, hvilket betyder "langs vandet" og henviser til Gironde-flodmundingen samt dens bifloder, Garonne og Dordogne, der spiller en afgørende rolle i Bordeaux's historie såvel som succes. Regionens førsteklasses beliggenhed tæt på disse floder gjorde nemlig forsendelse af flaskerne og handel med resten af verdenen lettere. Bordeaux begyndte dermed allerede omkring det 1. århundrede e.Kr. at blive kendt for sin vin, der omtales i adskillige dokumenter fra dengang, som er blevet fundet spredt ud over Vesteuropa. Et stort øjeblik i Bordeaux's historie er foreningen mellem Eleanor af Aquitaine og Henry Plantagenet, som senere blev kong Henry II af England. Dette åbnede Bordeaux-regionen op for det engelske marked og under deres bryllup i 1152 blev der serveret vin fra bordeaux. Endnu en milepæl i Bordeaux's historie var, da hollænderne effektivt omformede hele regionen i et forsøg på at gøre distribution lettere. I løbet af 1600-tallet var meget af jorden i Bordeaux-regionen nemlig sumpet, hvilket gjorde den ubrugelig til dyrkningen af vinstokke. Men hollænderne var i stand til at finde en måde, hvorpå de kunne dræne dette landområde og give mere plads til kultiveringen af druer samt udvikle en mere direkte distributionsrute. Dette område blev senere kendt som Medoc.
I dag er Bordeaux fortsat det største, mest populære såvel som vigtige vinområde i verden. Denne indflydelsesrige region er hjemsted for de ypperste vinmarker, som udgør et imponerende vinareal på 110.000 hektar. Heraf produceres en tredjedel af Frankrigs kvalitetsvin og regionens gennemsnitlige produktion ligger på 700 millioner flasker årligt. Ansvarlig for de mest eftertragtede vine i verdenen, er Bordeaux mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-flodmundingen. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux (1855 klassifikationen). Denne klassificering rangerede vinene fra 1. til 5. cru (1. cru er bedst), så forbrugere over hele verden kunne identificere, hvilke der var de bedste. Disse cru'er har i dag deres egen appellation (AOC) og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.
Mere specifikt er Château Lafite Rothschild beliggende i den nordlige del af Bordeaux's mest eftertragtede appellation Pauillac, som ligger mellem St. Julien og St. Estèphe. Det franske system Appellation d'Origine Contrôlée blev oprettet i 1935 og allerede året efter blev Pauillac, som et af de første vinområder, anerkendt som en officiel AOC. Pauillac's interessante vindyrkningshistorie kan dateres helt tilbage til det 13. århundrede, da områdets allerførste vinstokke blev plantet og vinproduktion har dermed eksisteret i appellationen gennem mange århundrede. Dog var det først i 1700-tallet, at Pauillac blev omdannet til et vinfremstillingsområde som følge af, at hollandske købmænd så et potentiale i det dengang sumpede landområde omkring Gironde-flodmundingen og foretog en langvarig udgravning af det. Det blev straks tydeligt at Pauillac havde noget særligt at byde på: udgravningen afslørede en dyrebar grusjord, som en dag ville føde nogle af verdens mest velansete vine og en mere omfattende beplantning af vinstokke blev udført. Inden længe var vinene fra Pauillac stigende i popularitet og en af hovedårsagerne til dette, ud over den fremragende terroir, var nærheden af de lokale havne. Dette gjorde både handel og forsendelse af områdets vine betydelig lettere. Især havnebyen Pauillac, som denne AOC er navngivet efter, havde historisk set en utrolig vigtig rolle i den oversøiske handel af Bordeauxvine. I løbet af 1850erne fangede Pauillac interessen af den velhavende Rothschild-familie og deres investeringer i to verdensklasse châteauer, Mouton Rothschild og Lafite Rothschild, ville få stor indflydelse på succesen af denne appellation. Vinslottenes fornemme omdømme og enestående vine var bestemt et vidnesbyrd til fremragenheden af Pauillac. Yderligere prestige omkring Pauillac opstod, da Château Latour og Château Lafite Rothschild, som følge af 1855 klassifikationen, fik status som 1. Cru Classé og Château Mouton Rothschild som 2. Cru Classé. Denne skelsættende klassifikation af Frankrigs bedste vine blev betragtet som en varig garanti for kvalitet og var derfor ikke pålagt ændringer af signifikant betydning før mere end et århundrede senere. Det var dermed en monumental dag i 1973, da Château Mouton Rothschild, som det eneste vinslot nogensinde, blev ophøjet til 1. Cru Classé efter en genovervejelse af vinens exceptionelle kvalitet. Pauillac kan hermed prale af en imponerende liste af berømte vinejendomme, heriblandt tre ud af Bordeaux's fem førstevækster og yderligere 15 klassificerede vinejendomme. Dette er imponerende taget i betragtning af, at Pauillac er en appellationen af mindre størrelse og det samlede vindyrkningsareal blot udgør omkring 1200 hektar.
Pauillac er kendetegnet ved en flad topografi, dog tilføjer en række plateauer (under 40m i højde) en vis diversitet til landskabet. Deres blide skråninger favoriserer sollyseksponering såvel som naturlig dræning og dermed er adskillelige af de mest succesrige vinmarker samt vinslotte er placeret på toppen af disse plateauer. Det mest fremtrædende er "Plateau de Mouton", som stiger til 27 meter over havets overflade. En yderligere karakteristika ved Pauillac er den grusdominerede signaturjordbund, som ligeledes er blandet med sand, kalksten, ler, jern- og mergelaflejringer. Mængden af disse jordarter varierer i forhold til området: i den nordlige del af Pauillac er hovedsageligt er jordbunden bestående af sand, kalksten og mergel, hvorimod den sydlige del har en større koncentration af dyb grusjord, sten og jernaflejringer såvel som ler i undergrunden. Udover at forsyne vinstokkene med de nødvendige mineraler, reflekterer Pauillac's kendetegnende grusjord solens varme og tilbyder fremragende vandræning. Dette medfører, at vinstokkene er nødsaget til at trænge dybt ned i undergrunden for at nå de underjordiske vandkilder og dermed tvinges til at vokse lange, stærke rødder. Samtidig udveksler vinstokkene nærringstoffer med jorden, hvilket resulterer i den koncentrede og komplekse smag af druerne. Disse glimrende jordbundsforhold forsyner Pauillac med det ideelle dyrkningsmiljø for Cabernet Sauvignon, som er appellationens flagskibsdrue, og vinene fremstillet heraf med en finesse, elegance såvel som intensitet, der sjældent opleves i andre områder af verdenen. Cabernet Sauvignon stortrivedes ligeledes i Pauillac's maritime klima, som er stærkt influeret af appellationens beliggenhed nær Gironde-flodmundingen og Atlanterhavet. De resulterende briser og atlantiske vinde har en moderende indflydelse på temperaturerne i Pauillac og skaber et særlig gunstigt mikroklima. Udover Cabernet Sauvignon, er Merlot, Petit Verdot og Malbec også tilladt under appellationslovgivningen. Den intense smag af Cabernet tæmmes i mindre mængder af disse tre druevarianter, som dermed er uundværlige for produktionen af Pauillac's ekstraordinære vine. Fyldige, rige og komplekse med elegante såvel som strukturerede tanniner er blot nogle af karakteristikaene ved rødvinene fra Pauillac, som ligeledes er velsignet med en tendens til at være bemærkelsesværdigt aldersværdige.
James Suckling: 95 point
Robert Parker: 91 point
91% Cabernet Sauvignon, 8,5% Merlot og 0,5% Petit Verdot
75 cl.
